Til vor ærværdige Broder Isarn, Ærkebiskop af Lund, Sveriges Primas.

Skønt de hellige kanoniske Regler forbyder Indgaaelse af Ægteskab i fjerde Slægtskabs- eller SvogerskabsgradN, plejer det apostoliske Sæde dog undertiden at lade sig bevæge ved fromme Menneskers, især ved højtstaaende Personers Bønner, og at meddele Dispensation i dette Anliggende. I en Ansøgning, som vor kære Datter i Kristus Ingeborg, Søster til vor kære Søn i Kristus Birger, Sveriges høje Konge, har forelagt os, udtales det, at da i sin Tid, efter at Kong Erik af Danmark, salig Ihukommelse, var død, Danmarks Rige paa mange Maader var undertrykt og brudt sammen ved hans Fjenders Magt og Ondskab, traf den stormægtige Fyrste Erik, Danmarks Konge, hans berømmelige Søn, til Beskyttelse og Forsvar for sig selv og sit Rige en Aftale om straks de facto at ville indgaa ÆgteskabN med samme Ingeborg, til hvis Faders Beskyttelse han som Følge deraf havde den største Tillid, og idet han derefter fuldbyrdede Ægteskabet ved Samleje, har han nu allerede i flere Aar boet sammen med hende. Men da Kongen af Danmark og Ingeborg er beslægtede i fjerde Slægtskabsgrad, har vor Forgænger Pave Bonifacius den ottende, salig Ihukommelse, efter Kongen af Danmarks Bøn om i denne Anledning at meddele dem Dispensationens Naadegave i denne Sag, rettet sit BrevN af et vist Indhold til Dig, som da var hans Kapellan og Ærkepræst i Carcassonne, og som han for visse Hvervs Skyld havde udsendt til disse Lande. Men Du har, da Du vendte hjem fra disse Lande, ikke kunnet udføre, hvad der deri paalagdes Dig. Derfor har nævnte Ingeborg ansøgt os om, at vi, da stor Forargelse, Had og Krig let vilde kunne opstaa, dersom de blev adskilt, med en passende Dispensation vilde raade Bod paa hendes og Kongen af Danmarks Stilling, som, hvis han ikke var ramt af nedennævnte Banlysning, sammen med hende ydmygt vilde have ansøgt herom. Da vi higer efter at skænke de troende Fred og Sjælefrelse, paalægger vi i Ønsket om at forebygge saadan Forargelse, Had og Krig, Dig, vor Broder, til hvem vi nærer særlig Tillid i Herren, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du, hvis det ovenanførte er i Overensstemmelse med Sandheden, personlig eller ved en eller flere andre, med vor Myndighed giver Kongen af Danmark og Ingeborg Dispensation til lovligt at forblive i dette Ægteskab uanset Hindringen som Følge af nævnte Slægtskab, saaledes som Du ser, at det efter Guds Vilje tjener til Deres Sjælefrelse, idet Du tillige erklærer de Børn, de i dette Ægteskab har avlet eller maatte avle, for ægtefødte, alt dette dog først, naar Kongen af Danmark i Henhold til den Beføjelse, vi i vort andet Brev til Dig heromN har givet Dig, er blevet løst paa rette Vis af den Banlysning, der havde ramt ham, fordi han havde fængslet vor ærværdige Broder Jens, Ærkebiskop af Riga, men dengang af Lund, og nu afdøde Provst Jakob ved Domkirken i Lund, og holdt dem i Fængsel, og efter at Du har paalagt dem en frelsebringende Bod, fordi de saaledes uden Dispensation har indgaaet Ægteskab saavel som for ovennævnte Samleje og Samliv, og efter at Du tillige har forbudt dem kødeligt Samkvem for en Tid, du skønner passende. Givet i Lateranet den 7. November i vort (Pontifikats) 1. Aar.