forrige næste

Nycolaus dei gracia comes Zwerinensis omnibus hoc scriptum cernentibus salutem in omnium saluatore. ♦ Que diuine pietatis affectu sacris locis conferuntur, magna debent stabilitate constitui et nulla intentione in posterum reuocari. ♦ Sane notum sit uniuersis et posteris innotescat, quod, cum claustrum sanctemonialium in Cerrentyn de bonis principaliter nostrorum proauorum ac predecessorum patrum fundatum ac dotatum dinoscatur/ quorum uestigia, diuina nobis fauente clemencia, bonis operibus sequi cupientes, ob dei reuerenciam et anime nostre salutem iam dictum claustrum omnibus utilitatibus ac profectibus studebimus promouere: igitur, cum matertera nostra Margareta nobis dilecta ex animi sui plena liberalitate deo se donauerit, uite castitatem ac asperitatem regule cum congregatione sanctemonialium ibidem deo iugiter deseruiencium ob huius seculi contemptum: elegerit obseruandam, nos, utpote carnalis induxit dilectio, iam dicte Margarete nobis predilecte cupientes subuenire, dimittimus eidem sepedicte Margarete . . . . . uillam nostram Vithecov . . . . . ♦ Datum anno domini mo cococo xixo. in bona quinta feria, Wittenborgh.

Nicolaus, af Guds nåde greve af Schwerin, til alle, som ser dette brev, hilsen med alles frelser.

Hvad der af et fromt og gudhengivent sind overdrages til hellige steder, bør fastsættes med stor styrke og ikke for fremtiden tilbagekaldes under noget påskud. Så skal det da være vitterligt for alle, og kommende slægter skal vide, at da nonneklostret i Zarrentin vides at være grundlagt og doteret især af vore forfædres og forgængeres gods, vil vi, idet vi ved Guds nådige bistand ønsker at følge i deres fodspor med gode gerninger, af ærbødighed for Gud og for vor sjæls frelse beflitte os på at gavne altnævnte kloster med al nytte og gavn. Da nu vor elskede niece Margrete af sit sinds hele gavmildhed har givet sig selv til Gud og af foragt for denne verden har valgt at følge den strenge ordensregel om et kysk liv i forening med alle de nonner, der sammesteds bestandig tjener Gud, overlader vi derfor oftnævnte Margrete, ledet af denne verdens kærlighed, i ønsket om at støtte vor altnævnte elskede Margrete, ... vor landsby Vitow... Givet i det herrens år 1319 skærtorsdag i Wittenburg.