Tekst og udgave
forrige næste

Omnibus presens scriptum cernentibus Iacobus dei et apostolice sedis gracia Osiliensis ecclesie episcopus Iohannes de Wesenbergh et Wernerus de Alen canonici ecclesie predicte salutem et cognoscere ueritatem/ ♦ Noueritis/ quod/ cum/ inter reuerendum patrem dominum Olauum episco pum Reualiensem/ ac quosdam .. uasallos terre regis super recepcione dicti episcopi Reualiensis ad minus castrum Reualiense/ diuersi hincinde haberentur tractatus et placita/ tandem inter cetera in presencia nostri .. Osiliensis et canonicorum nostrorum predictorum/ ac aliorum plurium nobilium et fidedignorum/ denunciatum exstitit et publicatum/ quod dictus dominus .. episcopus Reualiensis/ pro absolucione sui fratris ac quorundam famulorum in predicto <castro> Reualiensi in uinculis et captiuitate sub uite periculo detentorum/ illustri militi domino Marquardo tunc capitaneo Reualiensi/ nonaginta marcas argenti Rygensis exsoluere teneretur. ♦ In cuius solucionem/ si quid de aureis seu alia pecunia in sua cista inueniretur eidem domino .. capitaneo tradendum deputauit. hoc adiiciens/ statuens atque mandans/ ut si dicta pecunia in cista ut premittitur inuenta ad totalem solucionem se non extenderet/ quod per siliginem/ prefati .. episcopi in domo discreti Bertoldi Hamer consulis Reualiensis repositam/ restans argenti summa plene ac perfecte/ esset et esse debet penitus integranda/ ad quod expeditus adimplendum/ sepe iamdictus .. dominus Reualiensis/ clauem domus in qua siligo reposita fuerat/ prenotato Bertoldo propria manu presentauit. ♦ In cuius rei testimonium .. nos Iacobus Osiliensis predictus sigillum nostrum/ quo in maioribus utimur presentibus duximus apponendum. ♦ Et nos Iohannes et Wernerus canonici supradicti una cum sigillo reuerendi patris ac domini nostri episcopi Osiliensis memorati/ sigilla nostra pro nobis/ ac domini Iohanne de Molendino necnon magistro Nycholao de Pryscia/ nostris concanonicis/ qui tunc/ omnibus et singulis supradictis prout premittitur/ presentes aderant/ huic scripto apposuimus in testimonium premissorum. ♦ Datum Hapeselis anno domini mo ccco trecesimo tercio ipso die beati Stephani protomartyris.

3.. = Iacobi.

6.. = Olauus.

7 (castro)] mgl. A.

11 .. = Marquardo.

13 .. = 0laui.

16 .. = Olauus.

Jakob, af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop af Øsel, Johannes af Wesenberg og Werner af Alen, kanniker ved førnævnte kirke, til alle, som ser dette brev, hilsen og erkendelse af sandheden.

I skal vide, at efter forskellige forhandlinger og møder mellem den ærværdige fader, hr. Oluf, biskop af Reval og nogle vasaller fra kongens land om nævnte biskops modtagelse i den mindre borg i Reval, sluttede man omsider blandt andet den overenskomst og traktat i vor, Øselbispens og vore førnævnte kannikers og i adskillige andre velbyrdige og troværdige mænds nærværelse, at nævnte hr. Oluf, biskop af Reval, for løsladelsen af sin broder og nogle væbnere i førnævnte Reval borg, hvor de under livsfare holdtes i lænker og fangenskab, skal betale den berømmelige ridder, hr. Markvard, da høvedsmand i Reval, 90 mark i sølv i mønt fra Riga. Til betaling heraf anviste han samme herre høvedsmand, hvad der måtte findes af guld eller andre penge i hans kiste, idet han tilføjede, fastsatte og bestemte, at hvis de penge, der som forudskikket måtte findes i hans kiste, ikke strakte til fuldstændig betaling, skulde den resterende sum sølv fuldt og helt og fuldstændigt være at erlægge af omtalte herre biskops rug, som opbevares i den gode mand Revalrådmanden Bertold Hammers hus. Til omgående opfyldelse heraf overgav oftenævnte herre biskop af Reval nøglen til huset, hvor rugen opbevares, egenhændigt til førnævnte Bertold. Til vidnesbyrd herom har vi førnævnte Jakob af Øsel ladet vort segl, som vi bruger ved større anledninger, hænge under dette brev. Og vi Johannes og Werner, ovenfornævnte kanniker, har sammen med den ærværdige fader og vor herre, omtalte biskop af Øsels segl hængt vore segl til vitterlighed for det foranstående under dette brev for os og for de herrer Johannes v. d. Mühle og magister Nikolaus af Preussen, vore medkanniker, som da var tilstede ved alt det ovenfornævnte, således som det forudskikkes. Givet i Hapsal i det herrens år 1333 på den første martyr St. Stefans dag.