Hertug Ruprecht af Bayern, pfalzgreve ved Rhinen, erklærer, at han som be skikket voldgiftsdommer i striden mellem den romerske kong Karl 4. og markgrev Ludvig af Brandenburg har afsagt følgende kendelse: at eftersom han ”der sich nennet Woldemar, marggrafe zu Brandenburg, vnd auch andere sine helfere” med urette og til skade for det romerske rige har indgivet deres strid med markgrev Ludvig til påkendelse af kong Magnus af Sverige, og eftersom ovennævnte Valdemar og hans hjælpere uden kong Karls vilje og samtykke har delt markgrevskabet mellem sig, således som hertug Ruprecht af ”hertzoge Eriche von Sachsen und grafen Gunther von Swartzburg vnd den edeln hern, hern Iohansen von Godebutz, hern Fridrichen von Lochen, hern Tzazslowen und Dyepolde von Schonuelt, hern Heinrich von Köteritz, hern Wilhelm von Bombrecht, hern Buggen, hern Hennynge von Bodebuz, hern Benedicten von Aneuelt, hern Nykel Erichs, hern Boecius Valken vnd auch von andern, di daby gewesen sint, gentzlich berichtet vnd vnderwyset sin, di auch allesamt des sunderlich bekant haben, ob sie daz vf ire eyde nemen sölten, daz sie e sprechen und sweren wölden, daz ez der margrafe Woldemar, margrafen Conrads ze Brandenburg seligen sun, nicht were, wanne daz er ez were,” og eftersom markgrev Ludvig har æsket forlening af kong Karl, skal kongen forlene Ludvig og hans brødre med markgrevskabet, hvilket skal stadfæstes på en rigsdag i Nürnberg otte dage efter påske.