Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Lüb. UB.:

Karolus dei gracia Romanorum rex semper augustus et Boemie rex. magistroconsulum, consulibus, uniuersitati ciuium ciuitatis Lubicensis, fidelibus nostris dilectis, graciam regiam et omne bonum. ♦ Insinuacione honorabilis .. notarii ciuitatis uestre, fidelis nostri dilecti, nuper audita, quod ob hoc, quia census ille, quem nobis et sacro imperio annuatim tenemini, pluribus deputatus existat, et plures hincinde diuersorum moniciones paciamini, aliqua uobis et mentibus uestris surrexerit turbacionis materia, et petiuistis, insinuante nobis eodem notario, quatenus super hiis, ne in uestrum dispendium ultimatim fortasse uergerent, dignaremur de opportuno et congruenti remedio prouidere: nos uero, huiusmodi negocii qualitate pensata et in aciem nostre mentis diucius reuoluta, fidelitati uestre committimus et mandamus, quatenus illustri Ludwico, marchioni Brandenburgensi, principi et awunculo nostro karissimo, uel ei, quem ad hoc destinandum duxerit, censum eundem annis adhuc aliquibus iuxta litterarum suarum continenciam sine quauis difficultate soluere debeatis, ac post illustri Woldmaro, regi Dacie, amico nostro, si et in quantum uobis aduersus non fuerit, ymmo sua tuicione preuia uestris intentus fuerit commodis et quieti, censum eundem, durante nostro uel successorum nostrorum Romanorum imperatorum siue regum beneplacito, et donec aliud uobis non scripserimus, soluere studeatis, uos ad instancias siue moniciones illustri<s> Rudolphi ducis Saxonie, principis et auunculi nostri, ac nobilis Reynhardi de Schonow, fidelis nostri, quem de totali sua pecunia expediuimus, minime conuertentes. ♦ Ceterum si prefatus rex Dacie omagium, promissa siue iuramenta a uobis postulare presumpserit, ex tunc predicte uestre fidelitati districtius inhibemus, ne uos ad ipsius uerba quidquam presumatis conuertere, et eciam de solucione census supersedeatis, donec a nobis aliud acceperitis in commisso, sub pena nostre indignacionis regie, quam, si secus attemptaueritis, uos et quemlibet uestrum sciatis districtius et grauiter incurrisse. ♦ Datum Prage, anno domini millesimo trecentesimo quinquagesimo, iubileo, indictione tercia, xiiiio kalendas augusti, regnorum nostrorum anno Romani quinto, Boemie uero quarto.

Per dominum regem Johannes Noui<f>or<en>s<is>.

♦ illustri(s)] illustri forlægget, rettet i Lüb. UB.

7 omagium = homagium.

17 Noui(fyor(en)s(is)] Nouisorius Lüb. UB.

Karl, af Guds nåde Romernes konge, til alle tider rigets øger, og konge af Böhmen, til borgmester, rådmænd og alle borgere i staden Lübeck, vore elskede tro mænd, sin kongelige nåde og alt godt.

Vi har for nylig påhørt en efterretning fra den hæderværdige notar i Eders stad, vor elskede og tro mand, at der er opstået nogen forvirring hos Eder og i Eders sind, fordi den skat, som I årligt er os og det hellige kejserrige skyldig, er anvist flere, hvorfor I udsættes for fordringer fra flere forskellige sider, og I har — som samme notar har oplyst os om — bedt om, at vi vilde værdiges at drage omsorg for en tjenlig og passende forholdsregel i denne sag, for at undgå, at det sluttelig bliver til Eders skade. Efter at have gennemtænkt denne sag og længe nøje at have overvejet den, pålægger og befaler vi Eder, trofaste mænd, at I uden at gøre vanskeligheder skal betale den berømmelige Ludvig, markgreve af Brandenburg, vor kære fyrste og onkel, eller den, som han lader beskikke hertil, samme skat endnu nogle år ifølge indholdet af hans brev, og derefter skal I beflitte Eder på at betale den berømmelige Valdemar, Danmarks konge, vor ven, samme skat, hvis og for så vidt han ikke er Eders modstander, men tværtimod ved sin forudgående beskyttelse har virket for Eders tarv og ro, så længe vort eller vore efterfølgere, Romernes kejsere eller kongers samtykke står ved magt, og indtil vi tilskriver Eder noget andet, og I skal ingenlunde rette Eder efter henstillinger eller påmindelser fra den berømmelige hertug Rudolf af Sachsen, vor fyrste og onkel, eller fra den højbårne Reinhard af Schönau, vor tro mand, til hvem vi har udredet hele den ham tilkommende pengesum. Men hvis fornævnte konge af Danmark drister sig til at kræve mandsed, løfter eller ed af Eder, da forbyder vi Eder strengt, trofaste mænd, som før er nævnt, at I drister Eder til på nogen måde at rette Eder efter hans ord, og I skal da ligeledes undlade at betale skatten, indtil I modtager noget pålæg fra os, under vor kongelige vredes straf; I må vide, at I, hvis I og enhver af Eder forsøger at handle på anden måde, vil pådrage Eder denne vor vrede, strengt og tungt. Givet i Prag i det Herrens år 1350, jubelåret, i den tredie indiktion, den 19. juli, i vort femte år som romersk konge, og i vort fjerde som konge af Böhmen.

Johannes fra Neumarkt
ved (befaling fra) herr kongen.