Tekst og udgave
forrige næste

Nicholaus Ottoniensis. Hinricus Roskildensis. Petrus Wibergensis. Andreas Burglanensis. Paulus Arusiensis et Petrus Ripensis ecclesiarum episcopi. uniuersis ecclesiarum rectoribus per suas dyoceses constitutis. salutem et mandatis infrascriptis domini nostri archiepiscopi et nostris firmiter obedire. ♦ In sacris canonibus nouimus esse scriptum. Si ecclesiasticam sollicitudinem uigoremque negligimus prorumppat in peius audacia peruersorum. perdit desidia disciplinam et profecto nocebit fidelium animabus quia inpunitas ausum parit et ausus excessum. ♦ Inde est. quod cum dominus Lagho Røøth. miles/ Boecius Høøk et Esgerus Cristierni armigeri. fratres/ annonam. pecora. domos. et edificia. pecuniam. et iumenta. familiam et communitatem de bonis canonicorum ecclesie Ripensis. in pluribus locis. Harthsysil. et Warwithsysil. auferri. et asportari fecerunt uiolenter. in contemptum prouincialium statutorum. et subuersionem ecclesiastice libertatis. propter quod ipso facto per eadem statuta prouincialia excommunicacionis sentenciam incurrebant. quam quidem excommunicacionis sentenciam. uenerabilis frater noster dominus Petrus episcopus Ripensis supradictus contra eosdem rite et canonice promulgauit ut in litteris suis lucide continetur/ quare uobis omnibus et singulis in uirtute sancte obediencie. et sub. penis. suspencionis. excommunicacionis. et beneficiorum priuacionis firmiter precipiendo mandamus. quatinus eosdem Laghonem. Boecium. et Esgerum singulis diebus dominicis et festiuis in uestris ecclesiis et placitis excommunicatos denuncietis publice in hiis scriptis auctoritate nostra et concilii supradicti. donec si<c>. ablata. restituerint et ecclesie mandatis super hiis paruerint cum effectu. et in parochia uel in parochiis in qua uel in quibus. idem Lagho. Boecius. et Esgerus. moram fecerint usque ad restitucionem dictarum rerum et congruam satisfactionem diuina officia sint suspensa. ♦ Si uero prefati. Lagho. Boecius et Esgerus eandem excommunicacionis sentenciam per mensem quem sibi pro” trina monicione canonica et termino peremptorio prefigimus et ex causa. animo sustinuerint indurato. extunc eosdem. Laghonem. Boecium. et Esgerum accensis candelis et campanis pulsatis. in ecclesiis uestris ut premissum est excommunicatos denuncietis et ab omnibus Christi fidelibus arcius euitandos. nichilominus auctoritate qua supra firmiter inhibentes. ne quis fidelium prefatis. Laghoni. Boecio. et Esgero. cibo. potu. loquela. oracione. foro. cohabitacione. balneo*. seu alio usu ultra illa que iura concedunt post lapsum dicti mensis communicare presumet sicuti dictam excommunicacionis sentenciam uoluerit euitare. ut sic ueruncundie rubore perfusi tamquam membra putrida de communione fidelium se confusibiliter precisos senciant et deiectos et potestati dyaboli mancipatos. ♦ Sacerdotes qui presentes litteras legerint sigillis suis restituant consignatas. ♦ Datum Nyborgh in parlamento dicto daanhof nostris sub sigillis. anno domini. mo. ccco. quinquagesimo quarto in uigilia beato rum apostolorum Petri et Pauli.

1 si<c>] si A.

6 pro] gentaget ved linieskifte.

12 balneo] herefter gentaget foro.

15 ueruncundie foreskrevet for uerecundie.

15: Dipl.Dan. 3. rk. III nr. 262.

Niels af Odense, Henrik af Roskilde, Peder af Viborg, Anders af Børglum, Povl af Århus og Peder af Ribe, disse kirkers biskopper, til alle sognepræster i deres stifter, hilsen og fast påbud om lydighed mod herr ærkebiskoppens og vore nedennævnte befalinger.

Vi ved, at det står skrevet i den hellige kirkeret, at hvis vi lader det skorte på omsorg for kirken og undlader at styrke dens kraft, vil de vanartedes dristighed udvikle sig til det værre og uvirksomhed skade tugten, og der vil sikkert tilføjes de troendes sjæle skade, eftersom straffrihed avler forvovenhed og forvovenhed udskejelser. Da derfor brødrene herr Lave Rød, ridder, Bo Høg og Esger Kristiansen, væbnere, flere steder i Harsyssel og Vardesyssel med vold har ladet korn, kvæg, huse og bygninger, penge og trækdyr, undergivne og fællesgods fjerne og bortføre fra Ribe kirkes kannikers gods under ringeagt af provinsialstatuterne og til undergravelse af kirkens frihed, hvorfor de ifølge samme provinsialstatuter ved selve denne handling har pådraget sig bandlysningsdom, hvilken bandlysningsdom vor ærværdige broder ovennævnte herr biskop Peder af Ribe lovligt og på kanonisk vis har udstedt mod dem, således som det klart indeholdes i hans brev, giver vi derfor Eder alle og enhver i medfør af den hellige lydighed og under trusel om suspensions- og bandlysningsstraf og berøvelse af benificierne det bestemte påbud på alle søn- og helligdage i Eders kirker eller på tinge i kraft af dette brev ved vor og ovennævnte kirkemødes myndighed offentligt at erklære samme Lave, Bo og Esger for bandlyste, indtil de giver det således frarøvede tilbage og i gerning adlyder kirkens befalinger herom; og de gudstjenstlige handlinger skal være suspenderet i det sogn eller de sogne, hvor samme Lave, Bo og Esger opholder sig, indtil nævnte ejendele bliver givet tilbage og der ydes en passende erstatning. Men hvis ovennævnte Lave, Bo og Esger en måned efter — som vi fastsætter for dem at gælde for tre gange kanonisk påmindelse og peremptorisk frist, og som vi fastsætter ifølge sagforholdet — fortsat forstokket sidder bandlysningen overhørige, skal I derefter i Eders kirker med tændte lys som forudskikket og under klokkeringning erklære, at samme Lave, Bo og Esger er bandlyste og omhyggeligt skal undgås af alle troende, idet I i kraft af ovennævnte myndighed bestemt forbyder, at nogen troende efter udløbet af nævnte måned drister sig til at deltage med ovennævnte Lave, Bo og Esger i måltid, drikke, samtale, bøn, handel, bolig, bad eller andet, udover det, som retten tilstår, såfremt han ønsker at undgå nævnte bandlysningsdom, så at de, bedækket med skamrødme bestyrtet skal føle sig skåret ud af de troendes fællesskab som rådne lemmer, udstødt og overgivet i djævelens magt. De præster, som læser dette brev, skal sende det tilbage, beseglet med deres segl. Givet i Nyborg på rådsmødet kaldet danehof under vore segl i det Herrens år 1354 dagen før apostlene St. Petrus' og St. Paulus' dag.