Tekst og udgave
næste

Tekst efter Aa:

Christophorus dei gratia dux Lolandiæ Danorum Sclauorumque regni uerus hæres uniuersis præsentes literas inspecturis salutem in omnium saluatore ♦ Dignum deo et hominibus gratiosum esse credimus ut quos dei pietas ecclesiæ suæ ministros et domus suæ sanctæ dispensatores ordinauerat gratia speciali prosequamur et fauore ♦ Hinc est quod nos ex instantia et consensu uenerabilis patris domini Nicolai eiusdem gratia Otthoniensis episcopi necnon communis consilii nostri uoluntate exhibitores præsentium dominos sacerdotes omnes et singulos terram nostram Lolandiam inhabitantes sub dei ac nostra pace et protectione recipimus specialiter defendendos. dimittentes unicuique ipsorum unam curiam cum suis attinentiis uniuersis in fundo ecclesiæ sitam in qua elegerint residentiam personalem ab omnibus oneribus exactoriis seu petitionibus quibuscunque uidelicet impositis uel imponendis ad ius nostrum spectantibus liberam penitus et exemptam sicuti per patentes literas patris nostri dilecti liberius habere uel habuisse dignoscuntur ♦ Uolentes etiam ut familia ipsorum dominorum in proprio pane suo existens ad iudicium seculare non citetur nec inquilini eorum et ecclesiæ ad aliqua uectigalia nostra quæ rethskyyth dicuntur per officiales nostros coarctentur nisi per uoluntatem ipsorum dominorum sacerdotum ad uehendum requiratur aut de causis trium marcarum ubicunque emerserint nulli nisi eis debea<n>t respondere. ♦ Admittimus insuper quod ipsi domini uel eorum famuli in expeditionem nostram et edictum extra terram seu ad obsessionem alicuius castri per nos uel per officiales nostros minime euocentur ♦ Item uolumus quod nullus sacerdotum in placito nostro seculari se obliget alicui finaliter responsurum contra regulam iuris ecclesiastici ♦ [Quo]d si fecerit ratum non tenetur nec pro quibuscunque causis per leges quæ dicuntur thingstockesloghe ibidem conuincatur ♦ Concedimus etiam ut si quis ipsorum dominorum uocante domino moriendo decesserit authoritatem habeat liberam bona sua conferendi et legandi quocunque uel cuicunque sibi placuerit in suæ animæ remedium et salutem. et quod redditus ecclesiarum cum aliis bonis eorundem a die obitus sui usque ad annum integrum hæredibus suis uel testamentariis suis quos ipsi ultima uoluntate constituerint integraliter cedere debeant pacifice et quiete pro testamentis et aliis eorum debitis exsoluendis ♦ Unde ob talem gratiam eis a nobis concessam uolumus ut quilibet ipsorum sacerdotum Mosseherritt et Fugelseherritt Saxkobinge Arningeherritt et Nørherritt inhabitantium Nagschoue bis in anno memoriam parentum nostrorum uidelicet in uigiliis et missis animarum habeat defunctorum ♦ Quare districtius sub obtentu gratiæ nostræ et firmiter inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum seu eorundem officialium siue quisquam alius cuiuscunque conditionis existat ipsos dominos dilectos sacerdotes nostros uel eorum familiam supradictam seu monasteria contra hanc libertatis nostræ gratiam sibi a nobis indultam audeat aliqualiter de cetero molestare seu per hospitalitates uel taliationes huiusmodi quomodolibet presumat infestare prout indignationem dei et ultionem nostram duxerint euitandam ne officia diuina et sacramentorum administratio fidelibus subtrahantur et diuino cultui derogentur per suorum carentiam seruitorum transgressores et contemptores presentis nostre inhibitionis per dominum episcopum et per aduocatos nostros precipimus acriter puniri et districtius coherceri. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum una cum sigillo uenerabilis patris domini Otthoniensis memorati presentibus duximus apponendum. ♦ Actum et datum in castro nostro Alholm s[ub] anno domini mccclx in uigilia epiphanie domini.

25 debea<n>t] debeat Aa.

8: cf. Dipl. Dan. 2. rk. X nr. 251.

Kristoffer, af Guds nåde hertug af Lolland, sand arving til de Danskes og Venders rige, til alle, der får dette brev at se, hilsen med alles Frelser.

Vi anser det for at være passende over for Gud og kærkomment for menneskene at omfatte med særlig nåde og gunst dem, som Guds fromhed indsatte som tjenere i hans kirke og forvaltere af hans hellige hus. Derfor tager vi efter henstilling og med samtykke af den ærværdige fader herr Niels, af samme nåde biskop i Odense, samt efter vort samlede råds vilje nærværende brevvisere, de herrer præster, alle og enhver, der bor i vort land Lolland, under Guds og vor fred og beskyttelse for særligt at værne dem; og vi tilstår enhver af dem een gård med alle dens tilliggender, beliggende på kirkens grund, som de har valgt til deres personlige bopæl, at være fuldstændigt fritaget og undtaget for alle tynger fra fogedens side, eller for beder, nemlig dem som er eller vil blive pålagt, hvilke hører til vor ret, på samme måde som de ved vor elskede faders åbne brev vides at have eller have haft det i friest omfang. Det er ligeledes vor vilje, at de samme herrer præsters undergivne, som er i deres eget brød, ikke skal stævnes for verdslig ting, og at deres og kirkens gårdsæder ikke af vore officialer tvinges til kørsel for os, som kaldes 'redskud', medmindre der med de herrer præsters tilslutning kræves kørsel af dem, samt at de ikke skal svare andre end dem i tremarkssager, overalt hvor de opstår. Vi indrømmer ydermere, at de herrer og deres tjenere på ingen måde skal udbydes i vor leding og vort udbud uden for landet (Lolland) eller kaldes til belejring af nogen borg af os eller vore officialer. Fremdeles er det vor vilje, at ingen præst skal forpligte sig til at stå nogen til endeligt svar på vort verdslige ting imod kirkerettens regler. Hvis han gør det, skal det anses for ugyldigt. Og de må ikke sammesteds fældes i nogen sag ved det bevis, som kaldes 'tingstokkelov'. Vi tilstår ligeledes, at hvis nogen af de nævnte herrer skulde gå bort efter Herrens kaldelse, skal han have fuld frihed til at overlade og testamentere sit gods, ved hvem eller til hvem han vil, til bod og frelse for sin sjæl, og at kirkernes indtægter tillige med deres andet gods fra deres dødsdag i et fuldt år fuldstændigt, fredeligt og ukæret skal tilfalde deres arvinger eller deres testamenters eksekutorer, som de måtte indsætte ved deres sidste vilje, for at de kan udføre deres testamenter og andre forpligtelser. På grund af den nåde, som vi således har skænket dem, er det vor vilje, at enhver præst, som bor i Musse herred og Fuglse herred to gange om året i Sakskøbing og de, som bor i Arninge herred og Nørreherred, to gange om året i Nakskov skal mindes vore afdøde forfædre med vigilier og sjælemesser. Derfor forbyder vi strengt og bestemt ved vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen som helst anden uanset hans stilling på nogen måde for fremtiden vover at besvære disse vore elskede herrer præster eller deres ovennævnte undergivne eller klostrene i modstrid med den friheds nåde, vi har skænket dem, eller på nogen måde drister sig til at besvære dem med gæsteri eller tynger af denne art, såfremt de ønsker at undgå Guds vrede og vor hævn. For at ikke gudstjenesten og sakramenternes forvaltning skal unddrages de troende, og gudsdyrkelsen indskrænkes på grund af mangel på dets tjenere, påbyder vi, at de, der overtræder og foragter dette vort forbud, skal straffes tungt og tvinges strengt af den herre bispen og af vore fogeder. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev tillige med segl tilhørende den omtalte ærværdige fader den herre Odensebispen. Forhandlet og givet på vor borg Ålholm i det Herrens år 1360 dagen før helligtrekongers dag.