A-F tekst:

I Herrens navn, amen. Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, og Kristoffer, vor elskede søn, hertug af Lolland, har for på heldbringende måde at råde bod på og bortrydde den overmåde store nød og de utallige trængsler, som indtil nu — ak, desværre — på grund af den opståede splittelse har ramt vort rige Danmark, holdt et særligt rigsmøde i Kalundborg i det Herrens år 1360 på pinsedag med vore elskede mænd og vasaller, de berømmelige fyrster, herrerne Valdemar og hans søn Henrik, af samme nåde hertuger af Jylland, med de ærværdige fædre og herrer bisper, riddere, væbnere og med vort rige Danmarks øvrige nedennævnte samfund og indbyggere, på det at vort rige Danmark må få større styrke og bedre kår med nådig bistand af den syvfoldige åndN, eftersom disse bestemmelser, 'håndfæstninger'N og beslutninger er affattede og stadfæstede på selve helligåndens dag.

For det første lover vi ved vort kongelige ord og vor fornævnte søn Kristoffer fast og ukrænkeligt at ville overholde alle nedennævnte artikler. [I 1] For det første skal alle de lande, der nu ligger til Danmarks rige eller i fremtiden med Guds hjælp måtte erhverves, frit nyde deres love og rettigheder, således som de findes i de rette gamle lovbøger, (og) således som de siden kong Valdemars og vore andre forgængeres tid — lykkelig ihukommelse — frit og mest fordelagtigt har været vant til at nyde dem. [I 2] Fremdeles skal de herrer Valdemar og hans søn Henrik, de fornævnte hertuger af Jylland, og deres arvinger frit og fordelagtigt nyde alle deres love, rettigheder, som nogen hertug af Jylland frit og mest fordelagtigt har kunnet det fra arilds tid. [I 3]

A-E tekst:

Fremdeles lover de samme herrer hertuger på deres tro, at de vil tillade deres mænd og alle indbyggerne i deres herredømme frit og fordelagtigt

at nyde alle deres rettigheder, således som nogen af deres forfædre har tilladt deres mænd og indbyggere frit og mest fordelagtigt at bruge og nyde dem, og samme hertugers mænd skal virksomt virke for, at de samme hertuger og deres arvinger frit og fordelagtigt må nyde deres rettigheder, således som samme hertugers forfædre mest fordelagtigt og i videste omfang har været vant til at nyde dem fra arilds tid. [I 4] Fremdeles skal enhver biskop i Danmarks rige frit og fordelagtigt nyde sine rettigheder og friheder, således som deres forgængere fra arilds tid frit og mest fordelagtigt har nydt deres rettigheder og friheder. [I 5] Fremdeles hvis nogen biskop i Danmarks rige, som ikke nu er til stede, vil nyde disse bestemmelser og friheder, skal han tiltræde disse bestemmelser og 'håndfæstninger' og bekræfte dem sammen med os med sit segl. [I 6] Fremdeles hvis nogle lande eller herredømmer i fremtiden skulde blive erhvervet til Danmarks rige og krone, og hvis indbyggerne i disse lande og herredømmer beslutter frit og uindskrænket at ville bruge disse samme bestemmelser og 'håndfæstninger', rettigheder og friheder, da skal de bekræfte samme bestemmelser og 'håndfæstninger' ved sammen med os at vedhænge deres segl. [I 7] Fremdeles skal kapitler, klostre, kirker, gejstlige personer, såvel de, der er viede til de højere gejstlige grader, som de, der er viede til de lavere, frit og mest fordelagtigt nyde deres rettigheder og friheder, således som de frit og mest fordelagtigt fra arilds tid har været vant til. [I 8] Fremdeles skal riddere, væbnere, fruer, jomfruer, købmænd, gæster, selvejerbønder og jorddyrkere frit og på fordelagtig måde nyde deres gamle rettigheder, således som de fra arilds tid frit og mest fordelagtigt har nydt dem. [I 9] Fremdeles skal ingen i vort rige Danmark fængsles, medmindre han er grebet på fersk gerning eller er fældet efter loven (eller tilstår på tinge)N. [I 10] Fremdeles har vi med endrægtigt råd og enstemmigt samtykke af vort rige Danmarks stormænd besluttet, at det rigsmøde, som kaldes 'danehof', de nærmestfølgende tre år skal afholdes i Kalundborg; og efter de tre års forløb skal dette rigsmøde årligt holdes i Nyborg på St. Hans dag, således som det fra arilds tid har været sædvane. [I 11] Fremdeles hvis nogen vil indstævne eller anklage nogen for dette rigsmøde, 'danehof', da skal han først give ham varsel i forvejen og lovligt stævne ham på hans herredsting til at give møde på danehoffet for efter loven at svare på det, der fremsættes mod ham, medmindre han beviser at være forhindret ved lovligt forfald.

Vi, hertuger, bisper, riddere, væbnere og hele det danske samfund, og hver især af os, er enstemmigt enedes om på grund af den store nåde og inderlige velvilje, som vor elskede herre fornævnte kong Valdemar så ofte og mangfoldigt tidligere har bevist os, men nu i særdeleshed beviser os, og som vi håber ved Guds nåde han også i fremtiden vil bevise os, og lover på vor tro og forpligter os, og enhver af os for sig, til at holde alle de nedennævnte bestemmelser, 'håndfæstninger', (rettigheder)N og artikler, idet vi erkender, at dette er vederfaret os ved særlig nåde fra den helligånd, på hvis højtidsdag dette er forhandlet. [II 1] For det første skal enhver af de nedennævnte, der vil nyde og bruge disse bestemmelser, 'håndfæstninger', rettigheder og friheder, styrke dette brev ved at vedhænge deres segl, og hvis de ikke vil hænge deres segl under, skal de ikke bruge denne 'håndfæstning' og disse rettigheder sammen med os. [II 2] Fremdeles hvis nogen af de nedennævnte eller en hvilken som helst anden i Danmarks rige vil gå imod eller sætter sig op mod disse bestemmelser og 'håndfæstninger', bør vi alle virksomt hjælpe til, at den, der bryder bestemmelserne, dømmes og tilbørligt straffes i overensstemmelse med landets love; især skal det også gælde over for sådanne, som inden for Danmarks rige anstifter plyndring og brand og foretager fængslinger, samt med råd eller i dåd fører udenlandske herrer og mænd ind i riget, som på nogen måde kan være Danmarks rige til skade og fordærv; og enhver, som bryder denne bestemmelse eller bliver grebet på fersk gerning eller lovligt dømt, skal miste fred, gods og liv. [II 3] Fremdeles skal enhver af de nedenfor anførte eller andre, af hvad stand eller stilling han end er, som i bemærkelsesværdig grad forser sig mod vor herre kongen, hans søn og Danmarks krone dømmes og tilbørligt straffes i overensstemmelse med landets love; og hertil vil vi alle i fællesskab og hver for sig medvirke af al vor magt. [II 4] Fremdeles lover vi, alle og hver især, på vor gode tro som før, at ingen af os uden ret og skel skal tage ind som gæst hos nogen uden med værtens gode vilje. Men hvis nogen af os, som anføres nedenfor, eller hvilke som helst andre i Danmarks rige handler herimod — det ske ikke — og de bliver grebet på fersk gerning eller lovligt overbevises, skal de dømmes som åbenbare røvere og straffes tilbørligt i overensstemmelse med landets love; og hertil skal vi af al vor magt medvirke. [II 5] Fremdeles skal rigsmødet, som kaldes 'danehof', i de tre førstkommende år holdes årligt på St. Hans dag i Kalundborg; men efter de tre års forløb skal dette rigsmøde årligt holdes i Nyborg på fornævnte St. Hans dag, således som det er skik fra arilds tid. Men hvis nogen vil søge samme rigsmøde, skal han fuldt ud 15 dage efter nævnte St. Hans dag nyde et ubeskåret, fuldkomment og godt lejde; dette lejde vil vi ikke bryde, og hvis nogen af os eller en anden på nogen måde bryder dette lejde, skal han vide, at han herved ifalder orbodemålsstraffen. Men hvis nogen ifalder orbodemålsstraffen, skal han på tilbørlig vis straffes af vor herre kongen, hans foged og deres officialer i overensstemmelse med landets love; og hertil skal vi af al magt medvirke. [II 6] Fremdeles må ingen, af hvad stand eller stilling han end er, undertrykke nogen, der står under ham eller er svagere, eller øve tvang mod ham, så at han ikke tør forfølge sin ret på tinge eller for domstolene; hvis han gør det, og det med gode grunde kan godtgøres eller bevises mod ham, skal han først miste det, hvorom sagen handler, og siden skal han bøde herr kongen fuldt ud i overensstemmelse med landets love, som havde han efter loven været den tabende part i en proces. [II 7] Fremdeles skal enhver, som tiltaler eller forulemper en anden med onde og hånende ord, som kaldes 'maning', i fornævnte vor herre kongens nærværelse eller i hans gård eller i nærværelse af drosten eller marsken, når de præsiderer i retten, eller på rigsmødet, på retterting og på Danmarks landsting (eller på særlige ting)N, for det første miste det, angående hvilket og for hvilket der føres sag, og derudover bøde i overensstemmelse med landets love. [II 8] Fremdeles hvis vor fornævnte herre konge, hans fogeder og officialer i anledning af en eller anden forseelse med rette straffer i overensstemmelse med landets love, må det ikke på nogen måde regnes ham eller dem til fjendskab eller had. [II 9] Fremdeles hvis nogen lider uret fra vor herre kongens, hans fogeders eller officialers side — det ske ikke — og han med rette fører klage over dette og forfølger sagen for retten, skal han ikke af den grund lide nogen hævn fra vor herre kongens eller hans folks side. [II 10] Fremdeles lover vi, som nedenfor anføres, og enhver af os for sit vedkommende, og hele det danske riges samfund som tidligere på vor tro, at vor herre kongen, hans søn Kristoffer og Danmarks krone fuldkomment skal nyde alle deres rettigheder, og hertil bør vi i fællesskab og hver for sig af al evne og magt bidrage og samvittighedsfuldt medvirke i overensstemmelse med, hvad landets love kræver. [II 11] Ydermere skal det være kirker, klostre, jomfruer, enker, myndlinge og forældreløse børn og andre, som ikke har lovlige værger, bymænd, borgere, selvejerbønder, købmænd, gæster, jorddyrkere, tremarksmændN, alle kongens undergivne og alle, for hvem herr kongen har og er skyldig at svare, tilladt frit og mest fordelagtigt at nyde al deres ret og landets love og friheder; og hertil bør vi, som nedenfor anføres, alle og hver især, og enhver for sit vedkommende, medvirke med råd og dåd og af al magt.

Og vi fornævnte kong Valdemar og vor søn Kristoffer vil og skal udlægge disse bestemmelser og denne 'håndfæstning' og alt det andet til det bedste for alle vore nedennævnte mænd, og for enhver af de nedennævnte, og for de øvrige indbyggere i vort rige.

Og vi nedennævnte hertuger, bisper, riddere, væbnere, og alle Danmarks riges indbyggere vil og skal udlægge alle de ovennævnte bestemmelser og 'håndfæstninger' og alt andet til det bedste for vor herre kong Valdemar, hans søn Kristoffer og Danmarks krone.

Men for at alt og hvert af det ovenstående kan opnå bestandighedens styrke og komme til sin fulde virkning samt, for at det fastere må blive overholdt af alle os efterskrevne og af hver enkelt af os, har vi ladet vore segl hænge under dette brev: Vi Valdemar, af Guds nåde konge, Kristoffer, hertug af Lolland, Valdemar og Henrik, fornævnte hertuger af Jylland, Niels af Odense, Peder af Viborg, Peder af Ribe, Henrik af Roskilde, Povl af Århus og Mogens af Børglum, af Guds miskundhed kirkernes bisper, Stig Andersen, Klaus Limbæk, Henning Podebusk, Erik Barnumsen, Benedikt Ahlefeld den Ældre, Bo Falk, Erik Nielsen, Peder Larsen, Palle Jensen, Evert Moltke, Fikke Moltke, Peder Grubbe, Niels Knudsen, Jakob Bæger, Peder Bæger, Oluf Jensen, Peder Nielsen, Anders Frost, Esger Krog, Jakob Olufsen, Johan Hummersbüttel, Heine Kabolt, Benedikt Ahlefeld den Yngre, Otto v. Hoo, Uffe Pedersen, Peder Ludvigsen, Arnold Moltke, Kristian Kule, Lyder Limbæk, Jens Nielsen, Niels Uffesen, Erland Kalv, Peder Munk, Niels Glob, Ove Steg, Jens Absalonsen, Peder Albertsen, Jakob Splitaf, Lars Hvas, Jens Vendelbo, Niels Hase og Niels Vind, riddere, Niels Eriksen af Linde, Jens Larsen, Niels Jensen af Keldebæk, Knud Bugge, Povl Glob, Niels Esgersen, Valdemar Sappi, Jens Kås, Niels Tuesen, Strange Ebbesen, Bo Høg, Thomas Nielsen, Lave Uffesen, Peder Ivarsen, Kristian Kås, Oluf Pedersen af Nyrup, Oluf Pedersen Lunge, Oluf Olufsen Lunge, Mads Falster, Niels Karlsen, Peder Hvid og Knud Hæring, væbnere. Givet ovennævnte år, dag og sted.

F tekst:

at nyde alle deres rettigheder, således som nogen af deres forgængere har lovet deres mænd og indbyggere frit og mest fordelagtigt at måtte bruge og nyde dem, og samme hertugers mænd skal virksomt virke for, at de samme hertuger og deres arvinger frit og fordelagtigt tilsammen må nyde deres rettigheder, således som samme hertugers forfædre frit har været vant til at bruge dem fra arilds tid. [4] Fremdeles skal enhver biskop med sin gejstlighed i Danmarks rige frit og godt bruge og nyde sine rettigheder, således som han har været vant til fra arilds tid at nyde dem frit. Og denne 'håndfæstning' skal de godkende med deres segl. Hvis en fraværende biskop vil nyde bestemmelserne, skal han sammen med de andre stadfæste og besegle dem. [5] Fremdeles skal klostre, kapitler, kirker og gejstlige personer, såvel de, der er viede til de højere grader, som de, der er viede til de lavere, frit og på bedste måde tilsammen nyde deres rettigheder og friheder, således som de frit har brugt dem fra arilds tid. [6] Fremdeles skal riddere, riddermæssige mænd, fruer, jomfruer, købmænd, jordens dyrkere og andre frit bruge deres gamle rettigheder. [7] Fremdeles skal ingen fængsles i vort rige, med mindre han er grebet på fersk gerning eller også er fældet efter loven. Den, som handler anderledes, skal bøde efter landets love. [8] Hvis nogen forøver rov, brandstiftelse eller foretager fængslinger i riget mod forudskikkede bestemmelser og bliver fældet efter landets love, skal han straffes; og også hvis nogen handler imod noget af det anførte, skal han straffes på det strengeste efter, hvad der indeholdes i landets love. [9] Fremdeles skal det rigsmøde, som kaldes 'hof', holdes een gang om året på St. Hans dag i Nyborg, og alle, som søger dette rigsmøde, skal nyde fuldkommen sikkerhed 14 dage før og 14 dage efter under straf af 'orbodemål'. [10] Fremdeles må ingen mægtig mand undertrykke nogen mindre mægtig, således at denne ikke kan forfølge sin ret, under den straffebestemmelse, at først skal han miste det, hvorom sagen drejer sig, siden skal han bøde til kongen efter landets love. [11] Fremdeles skal enhver, som i fornævnte vor herre konges, drostens nærværelse eller i hans gård, under domsssag på rigsmødet eller på tingene tiltaler nogen med onde eller hånende ord, som kaldes 'maning', først miste det, hvorom sagen handler, siden skal han bøde efter landets love. [12] Fremdeles hvis vor herre konge, hans fogeder og officialer skal afsige dom i nogen sag, skal de dømme efter landets love. De må ikke driste sig til på nogen måde at straffe efter had eller efter gunst. I modsat fald skal det lægges dem til last, og de skal bøde herfor. Og hvis nogen forfølger en sådan udstået uret, skal han ikke herved pådrage sig straf eller unåde hos kongen. [13] Ydermere skal kirker, klostre, jomfruer, enker, myndlinge og forældreløse børn og andre, som ikke har lovlige værger, købinger, stæder, selvejerbønder og jorddyrkere, byboere, købmænd, gæster og alle tremarksmændN samt alle, for hvilke kongen har og er skyldig at svare, frit og på god måde nyde al ret, al begunstigelse og landets love, således som de frit og ukæret har været vant til at bruge dem fra arilds tid; og hertil bør alle vi nedennævnte medvirke og give vor støtte af al vor magt. Og derfor (har) vi kong Valdemar, Kristoffer, hertug af Lolland, Valdemar og Henrik, hertuger af Jylland, Niels af Odense, Peder af Viborg, Peder af Ribe, Henrik af Roskilde, Povl af Århus og Mogens af Børglum, af Guds miskundhed bisper ved ovennævnte kirker, Stig Andersen, Klaus Limbæk, Henning Podebusk, Erik Barnumsen, Benedikt Ahlefeld den Ældre, Bo Falk, Erik Nielsen, Peder Larsen, Palle Jensen, Evert Moltke, Fikke Moltke, Peder Grubbe, Niels Knudsen, Jakob Bæger, Peder Bæger, Esger Krog og sammen med adskillige andre o.s.v.