Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Wy Magnus van der gnade ghodes kønigh to Sweden Norweghen vnde to Schone vnde Haqwin vnse sone van der sůluen gnade kønigh to Norweghen bykennen vnde bytůghen openbar an dessem breue dat wy in der ieghenwardicheyt vnses rades doghedinghet hebben mid dem eddelen heren ynde vnsem leuen swaghere greuen Alue to Holsten vnde to Størmaren greuen Iohans sone dem ghot gnade dat he to vnsem denste sitten schal ♦ Dar vmbe so shcal he edder sine boden to dessem iare vnde vortmer alle iar twehunhert mark lodighes sůluers Colnisscher wicht in vnsem tolne to Valsterb{ov}den vnde to Schonøøre obbøren in redem lødighem si{ue}luere edder iůwelke lødighe mark vor vyf Schonissche mark to byredende ♦ Vortmer so schal he edder sine boden des neghisten daghes lichtmissen nu kumpt vnde also vort alle iar drehundert lødighe mark Cølnisscher wicht obbøren in vsen steden to Kalmaren vnde to Suderkøpinge sunder twiuel in redem lødighem stluere edder vor iuwelke lødighe mark ses Swedissche mark to byredende aft de bøorghere der vorsprokenen stede neen lødich suluer hebben ♦ Vortmer so schulle wy den sůluen greuen Alue desser vorbyn{oe}mden stede opene breue scheppen also se em nitte sint dat de børghere em vnde sinen boden dit* vorbynømde suluer byreden schullen vnde willen to der tid vnde in der wis also hir vore schreuen is ♦ Vortmer wat des suluen Alues greuen vorbynomet boden mid dessem ghelde køpen an Schone edder an Sweden dat schullen se vry utvøren sunder tollen vnde sunder ienegherhande byschattinge edder vorbedinge vser edder vser amtlude edder vøghede ♦ Alle desse vor schreuenen stůcke loue wy Magnus vnde Haqwin vnse sone van ghodes gnaden kønighe vorbynomet mid ener samenden hand an ghuden truwen ghans vnde vast to holdende sunder ienegherhande arghelist vnde vntobroken dem suluen greuen Alue vnde to siner hand den eddelen heren Hinrike Clawese vnde Alue brøderen alle greuen to Holsten vnde to Størmaren her Marquarde Brucdorpen enem riddere Otten van Kůrne Heynen Wilstermanne knapen vnde hebben to ener ghansen bytůghinge alle desser sticke de hir vore schreuen sint so hebbe wy vnser beyder ingheseghele hengen heten vor dessen bref de gheuen vnde schreuen is to Helsingburch na ghodes bort dritteynhundert iar in dem sestighisten in dem auende stinte Peters vnde sunte Paules der apostole ♦ De thůghe al desser vorsprokenen sticke sint desse edelen lůde also greue Erenghisel greue to Orkenøø her Anders Niclessøne de nu ghelkere is her Herman van Viseen her Karol Oluissøne her Drotte Peterssøne Thiderik Veregede vnde vortmer vele ghider lide de hir ouer weren.

1 dit] dit dit A

Vi Magnus, af Guds nåde konge af Sverige, Norge og Skåne, og Håkon, vor søn, af samme nåde konge af Norge, erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi i nærværelse af vort råd har aftalt med den ædle herre og vor kære svoger, grev Adolf af Holsten og af Stormarn, søn af grev Johan — hvem Gud nåde — at han skal stå rede til at gøre os tjeneste. Som følge heraf skal han eller hans sendebud i dette år og fremdeles hvert år oppebære 200 mark lødigt sølv i kølnsk vægt af vor told i Falsterbo og i Skanør, hvilke skal udredes i gangbart lødigt sølv eller med fem skånske mark for hver lødig mark. Fremdeles så skal han eller hans sendebud uden forhaling til førstkommende kyndelmisse oppebære 300 lødige mark i kølnsk vægt i vore byer Kalmar og Söderköping, og således fremdeles hvert år, hvilke mark skal udredes i gangbart lødigt sølv eller med seks svenske mark for hver lødig mark, hvis borgerne i de fornævnte byer intet lødigt sølv har. Fremdeles så skal vi skaffe samme grev Adolf disse fornævnte stæders åbne breve, udformet således, så de er ham til nytte, om at borgerne skal og vil udrede ham eller hans sendebud dette fornævnte sølv til den tid og på den måde, som foran er skrevet. Fremdeles hvad samme fornævnte grev Adolfs sendebud køber for disse penge i Skåne eller Sverige, det skal de frit kunne udføre uden told og uden nogen art beskatning eller noget forbud fra vor eller vore embedsmænds eller fogeders side. Vi Magnus og Håkon, vor søn, af Guds nåde fornævnte konger, lover med samlet hånd på vor gode tro fuldt og fast og ubrudt og uden svig at overholde disse fornævnte artikler over for samme grev Adolf og til hans hånd over for de ædle herrer Henrik, Klaus og Adolf, brødre, alle grever af Holsten og Stormarn, herr Markvard Brockdorf, ridder, Otto v. Küren og Heine Wilsterman, væbnere, og vi har til fuldt vidnesbyrd om alle disse artikler, der er skrevet foran, begge ladet vore segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet i Helsingborg i år 1360 efter Guds fødsel dagen før apostlene St. Peters og St. Pauls dag. Vidner om alle disse fornævnte artikler er disse ædle mænd, nemlig grev Eringisl, jarl af Orkneyøerne, herr Anders Nielsen, der nu er gælker, herr Herman v. Vitzen, herr Karl Ulfsson, herr Trotte Petersson, Didrik Vieregge og yderligere mange gode mænd, der var til stede derved.