Overgives ærbødigt til de ærværdige og vise mænd, de herrer rådmænd i stæderne Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg, Braunsberg i Preussen, vore særlige vennerN.

Med hilsen i dybtfølt kærlighed og med ønske om langvarig sundhed. Kære herrer og venner. I skal vide, at vi med ærbødighed har modtaget og vel har forstået indholdet af Eders brevN, i hvilket I blandt andet skrev, at I vilde udbetale den told, som af Eder er oppebåret i landet Preussen til vor og søstædernes brug i staden Danzig eller i Elbing, hvilket I overlod til vort skøn. Men summen er 730 mark preussisk, efter at 50 mark er trukket fra, som tidligere er oppebåret af de herrer Johan Pertzeval og Bernhard v. Bremen, vore udsendingeN. Vi ansøger derfor om, at I vil lade denne sum overgive til herr Didrik v. Stralendorp, vor særlige udsending og nærværende brevviser, i vort navn; når den er overgivet ham, erklærer vi Eder herfor kvit og fri. Desuden skrev I til os, at I havde betalt og indsamlet denne told til forsvar af farvandet Øresund, og dog var Eders gods sammesteds blevet frarøvet Eder af de Danskes konge og hans fæller og ført bort. Ak, I ved, hvad skade og tab også vi led på gods og skibe, i sårede, fanger og mandefald blandt de bevæbnede mænd, som vi havde til forsvar af omtalte farvandN; men Gud er vort vidne på, at vi ikke føler så stor en smerte over disse tab som over Eders. Men hvad det angår, at vi gav lejde for det gods af Eders, som kongen og hans mænd havde røvet, skal I vide, at det gjorde vi ikke af svig eller til forurettelse af Eder, men til vort og Eders borgeres bedste, og det fordi Eders omtalte gods, som I ved, på forskellig vis var adsplittet, og det således kunde samles igen og føres til en af vore stæders havne — så vidt vi ved, er det dog ikke blevet ført i havn — så at dette gods des lettere kunde tilbagekøbes af EderN. Fremdeles skrev I om våbenstilstanden, som vi har afsluttet med nævnte kongeN, at den var kendt i over en måned i vore egne, førend den kom til Eders kendskab. Vi lægger vægt på, at I skal vide, at så snart nævnte våbenstilstand var indgået, underrettede vi Eder, vise mænd, ved vort brev, men den nøjagtige formulering af de trufne aftaler holdt vi tilbage og sendte den ikke med, fordi vi håbede, at vi til nuværende hansedag vilde have Eders rådsudsendinge hos os i Stralsund, og at de vilde komme. Og fordi de ikke er kommet hid, svarer vi, at nævnte våbenstilstandsaftaler lige så vel gælder for Eders fanger som for vore, og at de ligesom vore bør glæde sig over våbenstilstanden. Vi oversender Eder, hæderværdige mænd, en ordret afskrift af våbenstilstandsoverenskomsten. I har ligeledes skrevet til os, at I ikke længere vil være forpligtet og bundet til (told)afgiften, eftersom afgiften udløb til mikkelsdagN; og hvis en sådan afgift er opkrævet af Eders landes indvånere i vore stæder efter den tid, skal den tilbagegives, ellers skal I tages med på råd om, hvorledes I kan få denne afgift igen. Vi beder Eder om, at I ikke gør dette, ej heller føler nag, men opkræver denne afgift indtil St. Hans dag, fordi, som I ved, der da skal holdes en hansedag i Lübeck, til hvilken vi håber, at I sender Eders rådsudsendinge; disse kan der få fyldigere oplysninger om opkrævningen af denne afgift og om striden angående brevene og privilegierne vedrørende Flandern, som verserer mellem Eder og rådmændene i KölnN, som ligeledes er stævnet til samme termin, for at denne strid da fuldt kan afgøres og bringes til en god afslutning; og ligeledes kan de få oplysninger om de breve, som på hansekøbmændenes vegne skal sendes til Flandern. Vi beder Eder ved brev at meddele os gennem denne brevviser, hvad Eders afgørelse måtte gå ud på i disse sager. Gud bevare Eder. Skrevet under de herrer rådmænd i Stralsunds segl på alle stæders vegne tirsdagen i ugen efter helligtrekongersdag.

Ved rådmændene i stæderne, som er forsamlede i Stralsund, nemlig Hamburg, Lübeck, Kiel, Wismar, Rostock, Greifswald, Stettin, Stargard og Anklam.