I Guds navn, amen. Jeg Peder Sigvidsen hilser alle, der hører eller ser dette brev, evindelig med Gud. Det er vitterligt for alle, at intet er vissere end døden og intet mere uvist end dødens time. Derfor vil jeg tænke på min sjæl, eftersom som Gud har skænket mig helbred og forstand, og jeg har tænkt på at rejse den lange vej til den hellige grav, og jeg ikke ved, om Gud vil kalde mig bort fra denne verden undervejs, hvor jeg ikke havde mine venner, der nu er her hos mig. Derfor vil jeg tænke på min faders, min moders og mine forfædres samt min egen sjæl, på den måde at jeg vil skænke og give Vor Frue kloster i Vadstena alt det gods, jeg ejer i Sønderhalland, som først er Vapnö og Torup og alt andet gods, som jeg ejer i Sønderhalland, med alle dets tilliggender, der fra gammel tid har ligget dertil eller nu gør det, med agre og enge, skove og fiskevande, møller og møllesteder, intet undtaget, nær by og fjernt derfra. Derfor afhænder jeg det fornævnte gods i Sønderhalland, hvor det end er beliggende som før nævnt, fra mig og overdrager det til fornævnte Vor Frue kloster i Vadstena til evig besiddelse, således at de kan bestyre det og råde over det, samt mageskifte det eller sælge det, således som det er nyttigt for klostret, og Gud giver dem indskydelse til. Kan det fremdeles være så, at det behager Gud, at jeg kommer velbeholden hjem, så skal jeg have det fornævnte gods til låns af fornævnte Vor Frue kloster, så længe jeg lever, på det vilkår, at efter min død skal mine arvinger ikke have noget at gøre med godset, men dette skal straks overgå til Vor Frue kloster, således som jeg har skænket dem det. Fremdeles når Gud vil tage mig bort fra denne verden, så skal der i klostret optages en person, der skal have pligt til at bede for mig og mine forældre indtil dommedag. Til vidnesbyrd og yderligere bekræftelse på dette brev beder jeg den hæderværdige frue, fru Katerina Ulfsdotter, min moders søster, herr Magnus Petersson, herr Peter, prior i Alvastra, og Peter Friis, der alle var hos mig, dengang da dette blev foretaget, om, at de hænger deres segl herunder sammen med mit eget. Givet i Rom i sankt Birgittas hus ved Campo de' Fiori i det Herrens år 1379 på fjerde påskedag.