DD nr. 13790624002

1379. [e.] 24. juni. Lübeck 508

Reces af hansedagen i Lübeck.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 115r – B: tabt – Ba: Danzig departementsarkiv. 300 D/ 59, 2 (»Stadtbuch I«) p. 153 (= gl. p. 132) med overskrift Recessus quem tulit dominus Gotscalcus Naso in Lubic anno lxxix; heri mgl. §§ 10-13 og 15 – C: tabt – Ca: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI nr. la, vol. 1 fasc. 1a p. 1. Øverst på siden Assit principio sancta Maria meo. Omfatter §§ 1-12, hvis rækkefølge følges i Hanserec. – D: tabt – Da: Wismar Stadtarchiv. Recessus Hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 144. Ikke forefundet i arkivet. I Da mgl. § 15.

Tryk: Hanserec. II 207 nr. 190, herefter Mekl. UB. XIX 422 nr. 11204 og Poelman, Oostzeehandel I 111 nr. 450 (begge i udtog) – Reg. Dan. nr. *3042; D. Kausche, Putbusser Regesten 128 nr. 463. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 508; DRB. IV:1 nr. 508 (i oversættelse).

Udtog efter Aa, varr. efter Ba og Ca, samt efter Da ifølge Hanserec.:

Anno domini m^occc^olxxix^o in festo beati Iohannis baptiste Lubeke ad placita congregati domini nuncii consulares communium ciuitatum maritimarum et aliarum infrascriptarum uidelicet de Hamborch domini Ludolphus Holdenstede et Kerstianus Milis de Brema Nycolaus Hemeling et Hinricus Gronig. de Rostok Arnoldus Cropelin et Iohannes de A. de Stralessundis Bertramus Wlflam Iohannes Ruge et Tydericus Crudener. de Wismaria Tydericus de Rampen Iohannes Dargetzow et Gotscalkus Witte. de Lunenborch Tydericus Springinchuth et Albertus Hoyke. de Stadis Fredericus* de Gheren et Radekinus de Stade. de Stetin Paulus Trauenol Marquardus Vorrat et Tydemannus Wacker. de Gripeswolt Arnoldus Lange et Hinricus Schippelenberch. de Colberch Iohannes Berewolt. de Kil Nycolaus Rike et Iohannes Hertze. de Tremonia domini Euerhardus Wistrate et Tydericus de Hereke. de Prusia de Thorun Iohannes Cordelicze et Euerhardus Rynhof. de Elbingo. Hartwicus Betheken. de Danzik Gotscalkus Nase. de Gotlandia Euerhardus Dozenborch et Iohannes de Lenepe. de Liuonia de Ryghe Iohannes Durkop. de Tarbato Hinricus Valenberch. de Reualia Iohannes Scheper. de Mari meridiano. de Campen Gosswinus Ludekensson de Amsterdamme Lutbertus Arndesson. de Zutphania Tidemannus de Walle. de Deuenter Arnoldus vp der Eest. de Herderwik Gerlacus Vpgank. de Lubeke domini Iacobus Plescow Hartmannus Pepersak Iohannes Perseual Symon Swerting Zegebodo Crispin Hermannus de Osenbrugge et Iohannes Langhe pertractauerunt hec negocia infrascripta. data-placement="auto" data-html="true" data-content="mocccolxxixo] millesimo cccolxxo nono Item so hebben koplude vor den steden wesen vnd claget ouer de van Tanclem dat se se hebben geschuttet vnd ere gut genomen dar vmme dat se scholen eren tol vntforet hebben ♦ Hir vmme hebben de stede ere breue gesant to den van Tanclem vnd hebben se beden dat se den luden ere gut wedder geuen edder steden en to Lubeschem rechte ♦ Dar is den steden nen antworde af komen dar en ane noghe ♦ Hir vmme hebben se beden de van dem Sunde Stetin Gripeswolde Colberch vnd de van Prusen dat se de van Tanclem to sik laten vorboden to Wolgast vnd berichten se dar ane dat se den man quiit laten vnd den guden luden ere gut wedder geuen vnd steden en to Lubeschem rechte wante de stede van dem wilkore dar se van seggen nicht en weten vnd en vnredelik vnd vnmogelic dunket wesen dat men muntet gelt vortoln scal ♦ Weret auer dat se des nicht en deden so mosten ere borgere als der van Tanclem wedder to rechte stan den genen de se dar vmme schuldigen willen id sy in den steden ofte vppe dem lande to Schone edder wor id sy.

<5-7> ..... (= Hanserec. l.l. §§ 5, 4 og 2).

<8> (= Hanserec. l.l. § 12) Item hebben de stede al ouer een gedreghen dat men scal breue senden in Engelant an den konyng bisscope hertoghen greuen vnd des konninges rat se to biddende dat se dem kopmanne sine confirmacien wedder geuen vnd enen laten bi syme olden rechte vriheit vnd priuilegien den nyen toln wedder af to leggende vnd dem koopmanne zynen schaden wedder to donde ♦ Weret dat dat nicht en schude so hebben de stede aldus ouereen gedreghen vnd willen dat nemant nu na vastelauende negest to komende in den steden of dusse sit dem Orssunde mid dem Engelschen kopslagen schal en to vorkopende edder af to kopende behaluen also vele alse se eten vnd drinken mogen vnd nicht mer ♦ Mer of gensiit dem Orssunde also in Engelant Vlandern Berghen vnd anders war mach men wol mit en kopslagen went to paschen men na paschen so schal nemant en gicht vorkopen edder afkopen id sy wor id sy men so vele alse se eten vnd drinken mogen behaluen in Vlandern ofte wor de kopman den stapel holt dar mach men en wol vorkopen men nicht wedder af kopen ♦ Ok so en schal me neen gut dat en afgekoft is in ienige stad ofte stede der in der stede rechte sint bringhen to vorkopende ♦ Ist ok dat van dessen breuen hir nen gud antworde kumpt vt Engelant so schal en iewelk de syne warnen vnd en to wetende doen dat se sik dar tho reden dat se er passchen Engelant rumen vnd nicht en soken er de stede anders wes tho rade werden behaluen to Kaleys mach men wol wllen kopen men anders nicht en to bringende to verkopende edder afkopende dar sulues ♦ Breke dit iemant de scholde vorlorn hebben sine ere vnd also vakene alse he dat brekt schal he geuen den steden x mark goldes

<9> (= Hanserec. l.l. § 6) Item synt breue gesant an hern Hennyng van Pudbusch vnd des rikes rat to Denemarken dar men ene ane scrift to enschuldigende de stede dat se nu tor tiid ere boden nicht ouer ensenden to Denemarken hir vmme dat hertoch Hinrich to Mekelenborch to dem danhoue nicht ouer en t{ue}c ♦ Des begeren de stede to biddende des rikes rat dat se twe ofte dre van en mit wller macht ouersenden willen to Schone vp vnser vrowen dach erer bort to handelnde vnd to sprekende mit den ratmannen vnd vogeden der stede de dar ouer komen als vm dat werf dat hern Heninghes capellan van Pudbusch warf vor den steden vnd ok van hern Oleues Bornsson weghene vnd der van dem Haghen cieghen de van Prusen van des bisscopes wegene van Odenzee teghen de van Stetin vnd Colberghe de ere vnschult secht hebben vor den steden vnd ok van den van Prusen vnd der van Sutphane wegene tegen Pilman vm eren schaden vnd vmme vele sake vnd ander werue mit en to sprekende vnd to handelnde vnd ok mit den bysscope van Roskilde van der van Zutphane wegene vmme de vitten to Dracor

<10> (= Hanserec. l.l. § 7) Item schal men breue senden den vogeden to Helzinborch dat se up dat lant to Schone nene Engelschen Vlamynge Walen ofte andre lude de in der stede recht nicht behoren se syn we se syn leyden scholen vor mort dotslach dufte ofte roeff ♦ Ok schal me en scriuen dat se spreken mit den ratmannen vnde vogeden de to Schonen sand werden van der stede weghen vmme de hundert lodighe mark van dem Ellenbogen vnd dat de vogede dar vor syn dat de van dem Ellenboghen den kopmanne bi rechte laten also se hir vor den steden gesecht hebben...

<11> (= Hanserec. l.l. § 8) Item schal men scriuen den vogeden to Helzinborch dat se nene kremere stan laten vppe dem grauen men dat se to samende stan alse se van oldinghes hebben ghedaen

<12> (= Hanserec. l.l. § 9) Item scholen de wantsnyder vp Schone nene kopenschop vele hebben de dem krame behort behaluen was an bodemen vnd krut an seghen ♦ Men des en scholen se enes iewelken nicht myn vorkopen wen en Liuesch punt ♦ Ok so moghen se allerleye lewant vorkopen behaluen bleket lewant went dat bort kremeren tho.

<13> Item weren vor den steden der stede vogede op Schone vnd beden en wat to donde vor de koste de se dan hebben mit eren perden vp Schonen ♦ Dat schal en iewelk bringhen an synen rat vnd en antworde wedder dar vp bringhen thome negesten daghe..

<14> Item schal en iewelk spreken in syme rade wo se id hebben willen vmme de vredecogghen oft se de to naiaren vt maken willen ofte nicht vnde wes not si etcetera

<15> Item to Denemarken vmme dat dordendel der tobehoringe ton sloten van wedeme van den derden vogede van deme puntgelde van eren luden dat se by rechte blyuen moghen

I det Herrens år 1379 på Sankt Johannes Døberens dag forsamledes de herrer rådsudsendinge fra hansestæderne, søstæderne og andre nedenforanførte, i Lübeck til forhandlinger, nemlig fra Hamburg de herrer Ludolf Holdenstede og Kristian Ritter, fra Bremen Nicolaus Hemeling og Henrik Gronig, fra Rostock Arnold Kröpelin og Johan v. Aa, fra Stralsund Bertram Wulflam, Johan Ruge og Didrik Krudener, fra Wismar Didrik v. Rampen, Johan Dargetzow og Godskalk Witte, fra Lüneburg Didrik Springintgud og Albrecht Hoyke, fra Stade Frederik v. Gere og Radike v. Stade, fra Stettin Povl Travenöl, Markvard Vorrad og Tideman Wakker, fra Greifswald Arnold Lange og Henrik Schuppelenberg, fra Kolberg Johan Borwold, fra Kiel Nicolaus Rike og Johan Hertze, fra Dortmund de herrer Everhard Wistrate og Didrik v. Hereke, fra Preussen fra Thorn Johan Kor delitz og Everhard Rinhof, fra Elbing Hartvig Beteke, fra Danzig Godskalk Nase, fra Gotland Everhard Dosenborch og Johan v. Lennep, fra Livland fra Riga Johan Durekop, fra Dorpat Henrik Valenberch, fra Reval Johan Scheper, fra Zuidersøen fra Kampen Goswin Luutginssen, fra Amsterdam Lytbert Arentssen, fra Zutphen Tideman van Walle, fra Deventer Arnold up der Eest, fra Harderwijk Gerlak Upgang, fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Hartman Pepersak, Johan Pertzeval, Simon Swerting, Segebod Crispin, Herman v. Osenbrugge og Johan Lange, og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.

<1-3> ...

<4> Fremdeles har der været købmænd for stæderne og klaget over dem fra Anklam, at de har tilbageholdt dem og taget deres gods til erstatning for, at de skal have unddraget sig deres told. Desangående har stæderne sendt deres breve til dem fra Anklam og har bedt dem om, at de giver mændene deres gods tilbage eller tilsteder dem (at klage for) lybsk ret. Derpå er der ikke kommet noget svar til stæderne, der tilfredsstiller dem. Desangående har de bedt dem fra Stralsund, Stettin, Greifswald, Kolberg og dem fra Preussen om, at de lader dem fra Anklam stævne til sig i Wolgast og beordre dem til, at de slipper mændene fri og giver de gode folk deres gods igen og tilsteder dem (at klage for) lybsk ret, eftersom stæderne ikke har kendskab til den vedtægt, som de taler om, og det synes dem at være ubilligt og urimeligt, at man skal fortolde. udmøntede penge. Men hvis de ikke gør det, så må deres borgere, nemlig de fra Anklams (borgere), til gengæld stå til retsligt ansvar over for dem, som vil anklage dem derfor, det være sig i stæderne eller i landet Skåne, eller hvor det kan være.

<5-7> .....

<8> Fremdeles er stæderne alle kommet overens om, at man skal sende breve til England til kongen, til biskopperne, hertugerne, greverne og kongens råd og bede dem om, at de tilbagegiver købmanden hans stadfæstelse og lader ham blive ved sin gamle ret, frihed og privilegier og ophæver den nye told igen og erstatter købmanden hans skade. Hvis det ikke sker, så er stæderne blevet enige om og vil, at ingen nu efter førstkommende fastelavn i stæderne på denne side af Øresund skal købslå med englænderne og hverken sælge til dem eller købe af dem undtagen så meget, som de kan spise og drikke, og ikke mere. Men på den anden side Øresund, nemlig i England, Flandern, Bergen og andre steder må man godt købslå med dem indtil påske, men efter påske skal ingen sælge dem noget eller købe noget af dem, det være, hvor, det være kan, undtagen så meget, som de kan spise og drikke, undtagen i Flandern, eller hvor købmanden har stabelplads, der må man godt sælge til dem, men ikke købe af dem igen. Desuden må man ikke bringe noget gods, der er købt af dem, til nogen by eller byer, der er i stædernes forbund, og sælge det. Hvis der ikke kommer noget godt svar på disse breve hertil fra England, så skal enhver advare sine folk og meddele dem, at de bereder sig til, at de før påske skal rømme England og ikke søge derhen, før stæderne beslutter noget andet, med den undtagelse, at i Calais må man godt købe uld, men ellers ikke bringe noget at sælge der eller afkøbe dem. Hvis nogen bryder dette, han skal have fortabt sin ære, og så tit han bryder det, skal han give stæderne ti mark guld.

<9> Fremdeles er der sendt breve til herr Henning Podebusk og Danmarks riges råd, hvori man skriver til ham om at undskylde stæderne for, at de nu for tiden ikke har sendt deres bud over til Danmark, fordi hertug Henrik af Mecklenburg ikke drog over til danehoffet. Derfor ønsker stæderne at bede rigets råd om, at de på Vor Frues fødselsdag vil sende to eller tre af dem over til Skåne med fuldmagt til at forhandle og tale med rådmændene og fogederne fra stæderne, der kommer derover, nemlig om den anmodning, som herr Henning Podebusks kapellan fremførte over for stæderne og også på herr Oluf Bjørnsens og på (brødrene) v. Hagens vegne mod dem fra Preussen, på biskoppen af Odenses vegne mod dem fra Stettin og Kolberg, der har erklæret deres uskyld over for stæderne, og også på de fra Preussens og de fra Zutphens vegne mod Pileman angående deres skade og til at tale og forhandle med dem angående mange sager og andre anmodninger og også med biskoppen af Roskilde på de fra Zutphens vegne angående feddet i Dragør.

<10> Fremdeles skal man sende breve til fogederne i Helsingborg om, at de i landet Skåne ikke skal gelejde nogle englændere, flamlændere, walisere eller andre folk, der ikke hører til stædernes forbund, de være hvem de være vil, med anledning i mord, drab, tyveri eller rov. Desuden skal man skrive til dem, at de skal tale med de rådmænd og fogeder, der bliver sendt fra stædernes side, om de 100 lødige mark fra Malmø, og at fogederne skal sørge for, at de fra Malmø lader købmanden blive ved sin ret, således som de har sagt her over for stæderne.

<11> Fremdeles skal man skrive til fogederne i Helsingborg, at de ikke skal lade nogle kræmmere stå op til graven, men at de skal stå sammen, således som de har gjort det fra gammel tid.

<12> Fremdeles skal skrædderne i Skåne ikke falbyde nogen vare, der hører til købmandshandel, undtagen voks i bøtter og krydderier i sække. Men af hvert af det må de ikke sælge mindre end et lispund. Desuden må de sælge al slags lærred undtagen bleget lærred, for det tilkommer kræmmerne.

<13> Fremdeles var stædernes fogeder i Skåne til stede over for stæderne og bad dem om at give dem noget for de udgifter, som de havde haft med hensyn til deres heste i Skåne. Det skal enhver forelægge for sit råd og bringe et svar tilbage derpå til næste møde.

<14> Fremdeles skal enhver drøfte i sit råd, hvorledes de vil have det angående fredekoggerne, om de vil udruste dem til næste år eller ikke, og hvad der er nødvendigt o.s.v.

<15> Fremdeles i Danmark angående trediedelen af tilbehøret til borgene, om dotationer, om den tredie foged, om pundtolden, om deres folk, at de kan forblive ved deres ret.