Tekst og udgave
forrige næste

Udtog og arkivalske oplysninger efter Hans. UB.

.....

Voirt is to weten, dat in voirledenen tiiden van onsen voiralderen gesat ind ordiniert is, dat soe wie ennigen heringh veyll heeft dan Schoenschen heringh, die sall dairbii steken een apenbair teiken, als dairop geraemt wort; wie des nyet en dede, broict der stat also ducke, als hie dairmede bekoirt wordt, een marke. ♦ Want dan nu wenich Schoens heringhs hier to lande koemt, so ist nedergelacht, dat men dat voirscrevene teiken bii den rechten Engelschen heringh, als nu gemeynlichen is, nyet setten en darff, dan nyemant en sall twierhande heringh tot enen tiiden veyll hebn, op die peen voirscreven. ♦ Voirt en sall nyemant tonvisch veyll hebn buten der tonnen dan opten tonnenbadem op die peen voirscreven, soe ducke hie dairmede bevonden off bekoirt worde. ♦ Ind alle dese pene voirscreven soilen die stat twe deel hebn ind die koermeistere dat darden deel.

.....

.....

Endvidere skal man vide, at det i forgangne tider af vore forfædre er blevet bestemt og forordnet, at den, der falbyder sild ud over skånsk sild, han skal sætte et tydeligt mærke derpå, sådan som det blev bestemt i den sag. Den, der ikke måtte gøre dette, skylder staden en mark, hver gang han bliver dømt derfor. Eftersom der nu kun kommer lidt skånsk sild her til landet, så er det blevet vedtaget, at man ikke behøver at sætte det forskrevne mærke på den rette engelske sild, som det er sædvane nu; thi ingen må falbyde to slags sild på samme tid, i så fald idømmes den forskrevne bøde. Endvidere må ingen falbyde fisk fra tønde uden for tønden, undtagen på tøndens låg, ellers idømmes den forskrevne bøde, så ofte han måtte blive fundet skyldig deri eller dømt derfor. Og af alle disse forskrevne bøder skal staden have de to dele og bødemestrene den tredie del.