Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Peder Bosen, præst i Roskilde stift, hilsen og apostolisk velsignelse.

Dit liv, Din vandel i ærbarhed og gode sæder og Din retskaffenheds øvrige rosværdige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise Dig en nådig gavmildhed. Idet vi derfor i betragtning af Dine fornævnte fortjenester ønsker at vise Dig en særlig nåde, reserverer vi til apostolisk overdragelse til Dig et kirkeligt beneficium med eller uden sjælesorg, hvis afkastninger, afgifter og indkomster i overensstemmelse med indtægtsangivelsenN ikke overstiger en årlig værdi af 25 mark sølv, hvis det er med sjælesorg, men 18, hvis det er uden, hvortil vor ærværdige broder biskoppen af Roskilde og vore elskede sønner provsten, dekanen og de enkelte kannikker og præster ved kirken i Roskilde i fællesskab eller hver for sig har overdragelses-, provisions-, præsentations- eller al anden rådighedsret, selv om det er et kanonikat og en større præbende ved en af kollegiatkirkerne i staden og stiftet Roskilde, i hvilken der vides at være større og mindre præbender, hvis et sådant (beneficium) for tiden er ledigt, eller når det bliver ledigt, og Du eller Din dertil lovformeligt indsatte befuldmægtigede inden en måneds forløb, efter at Du eller samme befuldmægtigede har fået kendskab til dets ledighed, beslutter at godtage det, at overdrage til Dig med alle rettigheder og tilbehør efter denne godkendelse. Vi forbyder strengt samme biskop, provst, dekan, kannikker og præster at driste sig til også i tiden før samme godtagelse på nogen måde at træffe bestemmelse om dette beneficium, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at Du eller fornævnte befuldmægtigede ikke har villet godtage det. Og vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag, uanset alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner i den kirke, i hvilken dette beneficium muligvis måtte være, især dem, hvorved siges at være fastsat, at ingen kan opnå en større præbende sammesteds, medmindre han gradvis og ved valg stiger fra en mindre præbende til en større, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller hvilken som helst anden bekræftelse, eller (uanset) om nogen med hensyn til provisioner, de skal have på dette kirkelige beneficium, har fået særligt eller angående kirkelige beneficier i de egne har fået et almindeligt brev af det apostoliske sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på en hvilken som helst måde. Det er nemlig vor vilje, at Du med hensyn til opnåelse af dette beneficium skal foretrækkes for alle disse undtagen for dem, der med vor myndighed har ventebrev på disse beneficier, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre beneficier; (vor reservering gælder endvidere), uanset om samme biskop, provst, dekan, kannikker og præster eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af fornævnte sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, og at dette eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor reservering gælder også), hvis Du ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde bestemmelser og sædvaner i den kirke, i hvilken dette beneficium muligvis måtte være, når blot Du i Din fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den, og når Du kommer til denne kirke, gør det i egen person. Intet menneske må bryde dette vort reservations-, forbuds-, bestemmelses- og viljesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 19. maj i vort syvende (pontifikats) år.