© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa:
Anno domini mo ccco xcvii in festo natiuitatis sancte Marie uirginis Lubeke ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum/ de Hamborch Kerstianus Miles et Iohannes Hoyer/ de Prussia de Thorun Hermannus de Allen de Dantzik Meynhardus van dem Stene/ de Sundis Wlffardus Wulfflam et consules ciuitatis Lubicensis hec infraposita pertractauerunt negocia
<1-7> .....
<8> De koningh van Sweden sande to den steden vorscreuen syne boden alse
hern Helmich van Plessen riddere vnd hern Karill synen kentzeler mit ener
credencien vnd leet en danken vor vele ghudes dat se eme bewiset hadden vnd bot
sik dar vmme tho erer behegelicheit vnd woruen desse nascreuen
werue/
<a> Int erste clagede he ouer de vrowen koninginnen vmme
vredebroke den se schole gedan hebben ♦ To dem ersten dar ane dat se de breue
nicht besegelen wolde alse dat gedegedinghet wart ♦ To dem andern male dar ane dat
etlike gerichtet weren van sinen vndersaten ♦ Tho dem drudden male dar ane dat
etlike erer vndersaten alse van Kalmeren vnd etlike andere eme Wysbu wolden aff
gesleeken hebben ♦ To dem veirden male dat se enen koningh hefft kronen laten in
Sweden vnd eme synes konichliken namen dar mede berouet heft des doch na
vtwisinghe der vredebreue nicht wesen scholde na welker inholde de ene mit des
anderen beste vmmeghaen scholde
<b> Vort beden se de stede dat se by siner hulpe bliuen
wolden wente in den suluen degedingen begrepen were we den vrede breke vppe den
scholden de stede behulpen sin alse se meenden
<c> Vortmer beden se
van siner weghen vmme daghe to bearbeidende twisschen em vnd der koninginnen alse
van der vredebrake weghen wente de stede scholden siner alleweghe tho rechte edder
tho mynnen mechtich wesen
<d> Int leste woruen se vmme hulpe em do
donde vnd dar tho to radende to siner losinghe
<9> Vppe desse vorscreuen artikele wart geantwordet alse hir na gescreuen
steit
<a> Vppe dat erste alse he claghet dat eme de vrede gebroken sy
dar ane dat de koninghinne de breue nicht besegelen wolde etcetera wart
geantwerdet dat to der tid do de koningh vnd sin sone erst loes weren do villen ok
rede van den suluen saken vnd wor it do vppe stande bleeff des mochten se sik
vordenken ♦ Des geliik antwerden se ok tho dem andern alse van den kopluden vnd
vndersaten de gerichtet weren ♦ Alse he vort clagede dat de van Calmeren vnd
andere erer vndersaten eme Wysbu wolden aff gesleken hebben dar seden de stede tho
dat en dar van nicht witlik were darumme konden se dar tho nicht antwerden
<b> Vortmer alse he de stede bidden l{ee}t dat se by siner hulpe bliuen
wolden dar wart vp geantwerdet alse hir nagescreuen steit ♦ Deme kopmanne is
leyder grot schade gescheen vnd schut noch alle dage darumme scholde men vppe
wenne hulpe doen de moste yo schen vppe de ghenne de den kopman beschediget hebben
vnd van wenne dat geschen were dat wusten se suluen wol ♦ Ok en sin de stede nicht
vorplichtet ienighen van en dar to hulpe to donde na vtwisinghe eens artikels in
den suluen degedinghen twisschen deme koninghe vnd der koninginnen begrepen dat en
ok do sulues gelesen wart
<c> Vortmer alse he openbarede dat de
koninginne eme synes konichliken namen berouet heft etcetera vnd vort begerede dat
de stede darumme twisschen en daghe bearbeyden wolden etcetera dar wart so tho
geantwerdet na deme dat van godes gnaden de koningh gesunt vnd dar tho mechtich
noch were vnd ok riddere vnd knechte
noch hadde de dar to wol
nogafftich weren so duchte en nen not wesen sodane daghe tho bearbeydende/ iodoch
duchte eme dat se dar tho nutte weren so wolden se sik des vmme syner leue willen
gherne vnderwynden vnd ere boden vnd breue darumme gherne by der koninghynnen
hebben/
<d> Alse he int leste van en begerede vmme hulpe eme to donde
vnd dar tho to radende etcetera wart geantwerdet dat me darumme spreken moste
wanneir der stede meer vorgaddert weren wente dat den steden hir nu wesende allene
nicht tho endeghende stunde
<10> Vortmer beden de sendeboden der stede vorscreuen des koninghes boden erghenomed to erem heren to weruende/ alse eme suluen wol witlik were dat de stede gutliken by eme gedan vnd sik vruntliken bewiset hebben/ des were deme kopmanne grot schade gescheen des gelik noch alle daghe schude van den ghennen de to siner hulpe wesen hebben vnd noch sin dat he dar tho arbeyde in der daet dat deme kopmanne dat syne wedder werde vnd vort dar tho helpe vnd rade dat alsodane rouer wedder vd der zee komen vp dat dar nen vurder vngemak van vnsta/♦ Welk werff se to sik nemen to eren heren to weruende/
<11> Do de van Rozstok vnd van der Wysmar hir komen weren do spreken de stede mit en darumme na deme dat in dem vrede twisschen erem heren vnd der konigynnen begrepen is/ dat se wanneir se tho hus qwemen van staden an ere hauene tho sluten scholden vnd dar nemande vd laten den kopman edder anders wene tho beschedeghende des were de kopman vnd worde noch alle dage grot beschedighet van den ghennen de na der tid alse vorscreuen is vd eren hauenen gesegelt weren vnd begereden vort van en dat se dar wyse tho dachten vnd bearbeideden dat by erem heren edder wo se dat anders vort bringhen konden dat deme kopmanne dat syne wedder worde vnd alsodane lude vd der zee qwemen\ ♦ Dar antworden se to alse erst de van Rozstok dat des nene wiis vd erer hauene geschen were des gelik seden ok wol de van der Wysmer wente ere here de hertoghe vnd her Tzaneuitze mit eren hulperen gesegelt weren vd der Goluisse de ere hauene nicht enwere vnd were we dar van beschedighet dat were en leet vnd wat se dar gudes to gedoen konden dat des gelikes nicht mer enschude vnd deme kopmanne dat syne wedder worde dar wolden se gherne dat beste tho doen/
<12> Vortmer so wart en gevraghet wat se doen wolden vor den schaden de vd eren hauenen gescheen were vnd wat me den andern steden wedder scriuen schole de desse stede gebeden hadden vor se tho manende vmme den schaden\ ♦ Dar antworden se to de stede wusten wol wo se dar by komen weren vnd in wat mate dat se dat doen mosten vnd nicht bet en konden vnd des nenen vromen genomen hadden sunder des vorderuede lude weren vnd dat me darumme en to den besten kerede wes me konde vnd neme eren denst dar vore/
<13> Vortmer hebben de stede vorscreuen hern Wulff Wlfflamme beuolen to den van dem Sunde tho weruende dat se senden to der vruwen koninginnen vmme daghe tho bearbeydende twisschen eer vnd dem heren koninghe van Sweden ♦ Welk werff he to sik nam to den vanme Sunde tho weruende/
<14-15> .....
10 sancte] mgl. Da – uirginis] herefter tilf. Da gloriose. 12 Prussia] Prusia B, Ca. 13 Dantzik] Danzik B, Danszik Ca – Stene] Steyne Da – Wlffardus] Wulfhardus B, Ca, Wulffhardus Da – Wulfflam] Wulflam B, Ca, Da. 14 hec] mgl. B, Ca, Da – infraposita pertracttauerunt negocia] pertratauerunt negocia infrascripta B, Ca, Da. 16 Sweden] Zweden B, Ca. 17 Helmich] Hemich Ca – riddere] B, Ca, mgl. Aa. 18 vmme] herefter tilf. Ca en. 19 erer] rettet fra erem B, herefter overstreget dinste B. 21 wolde] mgl. B. 22 dat] dar Ca – To indtil male] Vortmer B, Ca. 2223 gerichtet indtil vndersaten] van sinen vndersaten gerichtet weren B, Ca. 23 Tho indtil male] Vortmer B, Ca. 24 Wysbu] Wisbu B, Ca. 24-25 To indtil male] Vortmer darane B, Ca. 25 kronen] gekronen rettet fra gekor Ca – Sweden] Zweden B, Ca. 26 dar] mgl. B – heft] mgl. B, Ca.
1 Vort beden] Vnde beden vort B, Ca – se (1.)] mgl. B, Ca. 12 do (1.)] B, Ca, mgl. Aa – weren] worden B, Ca. 13 sik] herefter tilf. Bwol. 13-14 antwerden] antwordeden B, Ca. 14 den] sinen B, Ca. 15 Calmeren] Kalmeren B, Ca – Wysbu] Wisbu B, Ca. 16 witlik] herefter tilf. B, Ca en. 17 dar tho nicht] dar nicht to Ca. 20 hulpe doen] behulpen syn B – de] herefter tilf. Ca hulpe. 22-23 nicht indtil en] nemende van en vorplichtet B. 23 suluen] mgl. B. 24 ok] herefter overstreget dat B. 26 openbarede] claghede B. 27 etcetera] mgl. B. 28 so] mgl. B. 28-29 van indtil koningh] dat de koning van godes gnaden B, herefter overstreget da B.
1 wesen] herefter tilf. Ca en. 1-2 daghe] herefter tilf. Ben. 2 dar tho nutte] dar nutte to Ca. 3 syner] rettet fra erer Ca. 6 wart] dar vpp wart B. 7 dat] mgl. Ca – nu] mgl. B – allene] herefter tilf. Ca des. 14-15 alsødane] sodane B. 15 Welk] Dit Ca. 16 se] de suluen boden B – se indtil nemen] nemen de vorscreuen boden to sik Ca. 17 Rozstok] Rostok B, Ca, Da – van der] mgl. Da – Wysmar] Wismar B, Ca, Da. 18 na] rettet fra nen Ca. 22 ghennen] herefter overstreget alse vorscreuen is B. 23 dar wyse tho] dar to wise Ca. 25 antworden] antwordeden B, Ca – antworden se to] se to antwordeden B. 26 Rozstok] Rostok B, Ca. 27 Wysmer] Wismer B, Ca – mit] herefter overstreget enen Aa. 28 Goluisse] Gholuisse B, Ca.
1 we dar van] dar van we Ca – dar van] van en B, Da – dar gudes to] gudes dar to B, Da, 2 enschude] enscheghe B, Ca, Da. 3 dat] ere Ca – dat beste tho] mgl. B, Da. 4 so] mgl. B, Ca, Da. 7 mate] also tilf. B, Ca, Da. 11 Wifflamme] Wulfflam B, Ca, Wulflam Da. 12 se] mgl. B – koninginnen] herefter overstreget to weruende Ca. 13 eer indtil Sweden] dem heren (mgl. Ca) koningynen (herefter overstreget vnde eer B, koningynne (rettet fra koningynn) Ca, koninghe Da) van Zweden (Sweden da) vnde eer B, Ca, Da. 23 Item up den zelven dach = des sønnendaghes na des hilighen cruys dach exaltatio.
Forsamlet til møde i Lübeck i det Herrens år 1397 på dagen for den hellige jomfru Marias fødselsdag har de herrer rådsudsendinge fra nedennævnte stæder, nemlig fra Hamburg Kristian Ritter og Johan Hoyers, fra Preussen fra Thorn Herman van Allen, fra Danzig Meinhard van dem Stene, fra Stralsund Wulf Wulflam og rådmændene fra staden Lübeck, drøftet nedenfor anførte sager.
<1-7> .....
<8> Kongen af Sverige sendte sine bude til de forskrevne stæder, nemlig hr.
Helmold von Plessen, ridder, og hr. Karl, sin kansler, med en anbefalingsskrivelse
og lod dem takke for meget godt, som de havde bevist ham, og tilbød sig derfor til
deres behag og til at fuldføre dette nedenfor anførte hverv.
<a> Først
klagede han over fru dronningen vedrørende brud på freden, som hun skulle have
foranlediget. For det første derved, at hun ikke ville besegle breve, som det var
aftalt. For det andet derved, at nogle af hans undersåtter var blevet henrettet.
For det tredje derved, at nogle af hendes undersåtter, nemlig fra Kalmar og nogle
andre, skulle have frataget ham Visby. For det fjerde derved, at hun har ladet en
konge krone i Sverige og dermed har berøvet ham hans kongelige navn, som det dog
ikke skulle være sket efter anvisningen i brevet om freden, efter hvis indhold den
ene skulle omgås med den anden på bedste måde.
<b> Fremdeles så bad de
stæderne om, at de ville forblive ham behjælpelige, thi i de samme aftaler var
indeholdt, at den, der brød freden, mod ham skulle stæderne være behjælpelige, som
de havde til hensigt.
<c> Fremdeles bad de på hans vegne om at arbejde
på et møde mellem ham og dronningen, nemlig vedrørende bruddet på freden, thi
stæderne skulle alle vegne med rette og for det gode være befuldmægtigede for ham.
<d> Endelig hvervede de for at yde ham hjælp og råde til hans
udløsning.
<9> På disse forskrevne artikler blev svaret, som herefter står skrevet.
<a> Til det første, at han klagede over, at freden var brudt derved,
at dronningen ikke ville besegle breve o.s.v., blev der svaret, at på den tid, da
kongen og hans søn først var løsladt, da var der også tale om de samme sager, og
de skulle huske på, hvorved det var blevet stående. Ligeledes svarede
de også til det andet, nemlig om købmændene og undersåtterne,
der var henrettet. Da han videre klagede over, at de fra Kalmar og andre af hendes
undersåtter skulle have frataget ham Visby, sagde stæderne dertil, at de ikke var
vidende derom, derfor kunne de ikke svare noget dertil.
<b> Fremdeles
at han lod stæderne bede om, at de blev ved at hjælpe ham, derpå blev der svaret,
som herefter står skrevet. For købmanden er der desværre sket stor skade, og der
skete det endnu hver dag, hvis derfor man skulle yde nogen hjælp mod nogen, måtte
det altid ske mod dem, der havde skadet købmanden, og fra hvem det var sket, det
vidste de godt selv. Ej heller var stæderne forpligtede til at yde hjælp til nogen
af dem efter anvisning i en artikel i de samme aftaler, der var indgået mellem
kongen og dronningen, og som samme sted var blevet læst for dem.
<c>
Fremdeles da han åbenbarede, at dronningen havde berøvet ham hans kongelige navn
o.s.v., og begærede, at stæderne skulle arbejde på et møde mellem dem om det
o.s.v., blev der svaret dertil, at eftersom kongen af Guds nåde endnu var sund og
mægtig og også endnu havde riddere og væbnere, der vel var passende dertil, så
synes det dem ikke nødvendigt at arbejde på et sådant møde, dog hvis det syntes
ham, at de var brugelige dertil, så ville de gerne for hans kærligheds skyld tage
sig af sagen og gerne have deres bude og breve hos dronningen.
<d> Da
han endelig begærede af dem at yde ham hjælp og råde til o.s.v., blev der svaret,
at man måtte tale derom, når flere af stæderne var forsamlet, da det ikke tilkom
de her forsamlede stæder at forhandle derom.
<10> Fremdeles beder de forskrevne stæders sendebude kongens fornævnte bude om at bringe budskab til deres herre om, at som det vel var ham vitterligt, havde stæderne gjort godt mod ham og havde vist sig venlige, da der var sket købmanden stor skade og endnu alle dage skete det fra dem, der har været hans forbundsfæller og endnu er det, at han stræbte efter, at købmanden igen fik sit (gods) tilbage og yderligere hjælp og råd, så at sådanne røvere igen kom bort fra havet, så der ikke opstod yderligere ubehageligheder. Hvilket ærinde de påtager sig at meddele deres herre.
<11> Da de fra Rostock og fra Wismar er kommet hertil, da taler stæderne med dem derom, efter det som er fastlagt i freden mellem deres herre og dronningen, og at de, så snart de kom hjem, straks skulle lukke deres havne og ikke slippe nogen ud for at skade købmanden eller nogen anden, købmanden var og blev endnu alle dage groft forulempet af dem, der efter den tid, der er forskrevet, var sejlet fra deres havne, og de begærede yderligere af dem, at de tænkte klogt og arbejdede på det hos deres herre, eller hvor de ellers kunne fremlægge det, at købmanden igen fik sit tilbage, og sådanne folk kom bort fra havet. Dertil svarede først de fra Rostock, at det på ingen måde var sket fra deres havne, ligeledes sagde også de fra Wismar, at deres herre hertugen og hr. Sanewitz med deres forbundsfæller var sejlet ud fra Gollwitz, der ikke var deres havn, og havde nogen lidt skade deraf, så gjorde det dem ondt, og hvad de kunne gøre af godt til, at den slags ikke mere skete, og købmanden igen fik sit (gods) tilbage, dertil ville de gerne gøre deres bedste.
<12> Fremdeles så blev de spurgt, hvad de ville gøre ved den skade, der var sket fra deres havne, og hvad man skulle skrive tilbage til de andre stæder, der havde bedt disse stæder om at rejse klage for dem vedrørende skaden. Dertil svarede de, at stæderne vel vidste, hvordan de var kommet dertil, og på hvad måde de skulle gøre det og ikke kunne vente og ikke havde nogen fordel deraf, men at det var fordærvede folk, og at man derfor vendte til det bedste, hvad man kunne, og tog imod deres tjeneste.
<13> Fremdeles har de forskrevne stæder befalet hr. Wulf Wulflam at sende budskab til dem fra Stralsund, at de sender ham til fru dronningen for at arbejde på et møde mellem hende og hr. kongen af Sverige. Hvilket ærinde han påtog sig at bringe til dem fra Stralsund.
<14-15> .....