Tekst efter Aa:
Ersamen liebin frunde ♦ Wisset das dy allirdurchluchste vnser gnedige frauwe dy konigynne von Denemark icczunt ire botschaft by vns hat gehat ernstlich von vns manende das landt Gotlandt vnd dy stad Wysbu/ sprechinde wy is erplich czu der kronen czu Denemark gehore/ ♦ Libin frunde ♦ Euch ist wol wissentlich wy vns das land vnd stad von dem allirdurchluchsten herren koninge von Sweden euwerm herren vorsacczt ist vnd dorobir syne briue gegeben hat das her vns dy selbe vorsacczunge vor eynen ydermanne fryen welle des noch bysher nicht geschen ist/ wy wol wir ior vnd tag der selbin fryunge beytende gewest syn/ doczu den vorgenanten allirdurchluchsten herren koning euwern/ <herren> beyde mit vnser frauwen koningyn briefe von Denemark vnd ouch mit vnsern dorumb ernstlich habin lassen manen worumb libin frunde wir euch fruntlich bitten das ir den vorgeschrebin euwern herren koning von Sweden ernstlich manet vnd doczu haldet das her vns synen vorsigilten brief halde vnd vns das land Gotlandt vnd dy stad Wysbu noch syner briefe vswisunge ledige vnd frye das wir dorumb nicht bedurfen forder manen das wir libin frunde widder euch vnd dy euwern gerne vorschulden wellen ♦ Gegeben czu Marienburg am sontage vor Symonis et Iude im xiiiic iare.
10 <herren>] mgl. Aa, også rettet i Mekl. UB.
14 syner] herefter overstreget beyder Aa.
Ærede kære venner.
Vid, at vor allerhøjeste nådige frue dronningen af Danmark nu har haft sine sendebude hos os for alvorligt at rykke os angående landet Gotland og staden Visby og tale om, hvorledes det ved arv hører til Danmarks krone. Kære venner. I er vel bekendt med, hvordan landet og staden af den allerhøjeste herre konge af Sverige er pantsat til Eders herre, og at han har givet breve på, at han vil udløse den samme pantsættelse for enhver, hvilket ikke hidtil er sket, selv om vi år og dag har ventet på den samme udløsning, hvorfor den fornævnte allerhøjeste herre konge, Eders herre, både med vor frue dronningens breve fra Danmark og også med vore indstændigt er blevet rykket, hvorfor vi venligt beder om, at I, kære venner, indstændigt rykker den fornævnte Eders herre, kongen af Sverige, og foranlediger, at han overholder sit forseglede brev og udløser og befrier landet Gotland og staden Visby efter sit brevs indhold, så at vi ikke behøver rykke mere derfor, hvilket vi, kære venner, gerne vil være Eder og Eders (tjenere) skyldige. Givet i Marienburg på søndagen før Simon og Judas dag i året 1400.