Tekst efter Aa
Eynfeldige beuellunge mit willigen dinsten czu aller beheglichkeit
beuor/ ♦
Redelig anbefaling med villig tjeneste til Eders velbehag forudskikket. Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige nådige frue. Eders Nådes brev, nylig sendt til os med hr. Folmer Jakobsen og også hr. Folmers budskab har vi værdigt og vel modtaget og ligeså hvad Eders nåde har skrevet til os og ladet meddele vedrørende landet Gotland etc. Stormægtige nådige frue, Eders højværdige højhed, vi lader Eder vide, at vi har sendt en af vore tro mænd med vort brev til den allerhøjeste herre, hr. kong Albrecht, og har med flid ladet ham bede om, at han over for os og vor orden hæfter for den rykning, som vi daglig må tåle vedrørende landet Gotland, og vi har ladet hans stormægtige herlighed bede om, at vore sendebude må blive underrettet om, hvad hans vilje vil være i den sag, de sendebude, som vi har sendt til hansestæderne i Lübeck, hvor de samme søstæder holder et møde, og vi har befalet disse sendebude at tale med hansestæderne om det førnævnte land Gotland i Lübeck, og vi har ladet dem bede om, at de råder os, hvad vi kunne gøre i den sag med æren i behold. Derfor, allerhøjeste stormægtige nådige frue, beder vi sammen med hele vor orden Eders højværdige stormægtighed med begærlige flittige bønner om, at Eders nåde med god tålmodighed vil behage at lade sagen hvile indtil næstfølgende sankt Jakobs dag. På den samme sankt Jakobs dag vil vi sende vore ærlige bude til Eders nåde til Kalmar for at forhandle sagen med Eders nåde, hvad det kan sømme sig for os at gøre med ære, og hvad vi med anstand kan gøre. Dermed vil vi gerne være Eders stormægtighed til behag og til tjeneste. Endvidere skal Eders stormægtighed på den førnævnte sankt Jacobs dag blive underrettet om, hvad vi vil gøre og lade vedrørende landet Gotland, dog nådige frue, hvis vore bude først skulle komme til Eders nåde otte dage eller lignende efter den førnævnte sankt Jacobs dag, at det så alligevel må ske uden svig som Eders højværdige stormægtighed ofte har sagt hr. Folmer og visselig selv vil underrette om vor vilje. Givet i vort slot Marienburg 8 dage efter den hellige legemsdag i det 1402ende år.