© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A
Jn den namen godes Amen♦
Dit is dat vns hertoch Johan to Meklenborch hertoch Warslof van Stettin vnde greuen Albrecht van Nougarden gekornen schedesheren des dorchluchtigesten fursten heren Erikes der ryke Dennemarken Sweden Norwegen etc. konynghes recht dunket vnde wy vor recht segget alzo hir na gescreuen steyt na ansprake des zuluen heren konynghes vnde na antwerde der hochghebornen vorsten heren Hinrikes Alffues Gherdes broderen greuen to Holsten etcetera alzo vor vns in schriften ghebracht is vmme erer beyder schelynghe de se vnderlank hebben ♦
To deme ersten alzo wy vinden in des vorbenomen heren konynghes tosprake wo de Holsten heren vorbenomen em vore entholden dat syn vnde dat der kronen vnde deme ryken to Dennemarken tohort dat he myd rechte wol bewisen mach alzo em to rechte bort na Denschem rechte alzo is Gottorp vnde wes de Holsten heren hebben in erer were in Sůnder Jutlande myd welde vnde myd vnrechte alze he menet ♦ Hebben se ouer jenige bewisinghe dar vp de vorbracht werden der se to rechte neten moghen wedder em vnde sin antwerde vnde bewisinge de he dar entyeghen bryngende wert na Densschem rechte dat se des in beyden sijden neten vnde entghelden alzo recht is na Denschem rechte na seggende erer schedesheren ♦
Hyr entyeghen is der Holsten heren antwerde aldus dat se esschen van deme heren konynge desser vnde alle siner tosprake de ghewalt vnde vnrechte anrorende sind ene rechte bestellede ghewere alzo na ghemeynen rechte recht is vnde blyuen rechtes by eren nabenomeden schedesluden ofte he en de ghewere vor ere antwerde icht bestellen vnde don schole ♦
Na der bestelleden were dar se af schryuen is ere antwerde alzo dat dat gantze hertochdom to Jůtlande myd alle sinen endescheden dar Gottorpe ynne beleghen is landen insulen borgen steden vesten mannen meren wateren hauenen gherichten vnde to gherichtende myd alleme koninghliken rechten etcetera schole weset hebben vnde noch is ere olde rechte vaderlike erfleen dat scholen vor en ere olderen vnde vorolderen vnde se na ereme dode in rechten brukenden besittenden weren beseten vnde ghehat hebben bouen jar vnde dach vnde dach vnde jar sůnder jemandes rechte bysprake vnde vor der tijd dat konyngh Erik to der kronen quam to Dennemarken vnde se willen ere rechte vederlike erueleen vnde ok ere rechte were tughen bewisen vnde vorstan wo de schedesheren se vor recht scheden des se to rechte plichtich sind ♦
Vppe desse vorgeschreuene artikule segge wy vorbenomen schedesheren aldus na Denschem rechte ♦ Erst alzo de vorbenomet here konyngh schrifft dat de vorbenomen Holsten heren em scholen dat sin vnde des rykes alzo he dat benomet in siner schrift weldichliken vnde myd vnrechte vore entholden vnde wil dat bewisen alzo em to rechte bort ♦ Dat holde wy vor recht wor en vor deme gerichte sik wes beromet dat he bewisen wil dat he vore brynget alzo em to rechte bort he mach des to rechte neten alzo verne alzo he de bewisinge deyt vnde nabringet alzo em to rechte boret ♦ Ok alzo se schryuen vmme de bestelleden were der se sik verhopen vnde esschen van den heren konynge to bestellende in zulken lude alze se dat schryuet dar segge wy aldus to dat wy dar nerghen vinden in dem Denschen rechte vnde is ok nicht recht na Denschem rechte dat jemant alsulke were bestellen darff alzo se dat vorluden laten ♦ Wo id dar vmme recht sy in deme keyser rechte edder in Zasseschen rechte efte in anderen dat late wy by sik men na Denschem rechte is dat neen recht ♦
Na der bestelleden were ludet ere antwerde aldus wo dat hertochdum schole ere rechte vederlyke erueleen wesen myd aller tobehoringe in deme alzo se dat vurder schryuet ♦ Hir segge wy aldus to dat wy nergene in deme Denschen rechte vynden dat dar jenich erueleen gheit ofte recht is men we in deme ryke myd rechte wes hebben schal des em schole vorlaten wesen efte werden deme schal dat gheschøtet wesen efte werden alzo Densch recht vurder wol klarlyken vtwiset ♦ Ok vinde wy in deme Denschen rechte dat neen konyngh in Dennemarken macht heft jenigerleye slote lande efte liggende grunde de der kronen efte deme rike hort an jenigerleye wijs vorlaten efte voregeuen moghe lenk also sine tijd vnde des ghenen deme he dat vorlenet ♦
Na dessem rechte also vorscreuet is dat recht is na vtwisinge Densches rechtes so konen de Holsten heren vorbenomen dar myd recht nicht tokomen dat Gottorpe vnde Sůnder Jutlande myd erer tobehoringe ere rechte vederlike erueleen wesen moghe alzo se schryuen efte tuchnisse bewisinghe efte vorstant gheneten moghen to erem vederliken erueleen alzo se schryuen na deme dat dar neen erueleen gheyt in Denschem rechte vnde neen konyngh in Dennemarken erueleen to vorlenende heft efte tho voregheuende alzo vorscreuen steyt ♦
Jtem alzo de here konyngh schrift dat he hopet to rechte dat me sy myd rechte vorscheden schole myd Denschem rechte vmme dit vorgescreuene alzo vmme Gottorpe vnde wes se in eren weren hebben in Sůnder Jutlande na deme dat id in deme ryke to Dennemarken lycht vnde in deme Denschen rechte vnde myd rechte to der kronen hort also he wol bewisen mach also em to rechte bort na Denschem recht ♦ Hijr antwerden de Holsten heren aldus to ♦ Zind deme dat de schrift dar dessen dach tho holdene vnde ok de degedinge ynne beschreuen sind also men to Vlensborch dar aff schedede nicht in en holden benomentlyken dat men se na Denschem rechte scheden schole so schole van rechtes weghene de schede gan na ghemeyneme rechten rechte vnde nicht na Denschem rechte ♦ Vnde also se schriuen wo ere ghekorne schedeslude ghemenes rechten sind vnde desse sake steit vp een hertochdom lant vnde lůde so schole wy schedesheren van rechtes weghene ere twedracht de se in beyden sijden an vns ghebracht hebben in schriften myd ghemeynem rechten rechte scheyden so se hopen vnde nycht na Denschem rechte ♦
Uppe desse vorgeschreuene articule segge wy vor recht aldus dat dat recht is dat sik desse sake vnde schelinge bort to richtende na Denschem rechte na deme dat dat slote vnde lant vnde liggende grunde sind dar ere tweginghe vmme vppe steyt vnde desse zuluen lant slote vnde liggende grunde in deme rike to Dennemarken belegen sind alse sik des de vorbenomet here konyngh beromet to bewisende also em to rechte bort ♦ Vnde also de Holsten heren schriuen vnde sik vorhopen dat men desse vorschreuene zake to richtende hebbe na gemeyneme rechten rechte vnde nicht na Denschem rechte dar vmme dat id een hertochdom lant vnde slote anroret ♦ Dyt holde wy vor en mene recht in allen rechten der wy vns vornemen vnde seggent vor recht dat men richten schal vmme alle liggende grůnde vnde vmme lant vnde slote na deme rechte dar se ane liggen ♦
Jtem also se schryuen wo dat lantwitlik schole wesen dat de here konyngh vnde siner ryke inwonere vnde vndersaten sind ere vnde erer lande vnde lůde entsechte vigende worden ♦ Hir vmme hopen se he en moge van rechtes wegene desse sake to richtende vte dem gemeynen rechte in syn Densche recht nicht teen na deme dat de sake dem koninge vnde siine rike ghelt ♦ Hijr segge wy aldus to vor recht ♦ Na deme dat de here konyngh vnde de sinen scholden en entsecht hebben so vorhopen se sik dat he dat nicht to teende hebbe vt deme ghemenen rechten rechte in dat Densche recht na deme dat yd em zuluen vnde deme ryke anghelt ♦ Hir vmme is des rikes recht nicht ghekrenket vnde is dar vmme nicht machtloes dat de entsegginge al ghescheen were also se schryuen ♦ Heft de here konyngh dar wes mede verboret na vtwisinge des zuluen rechtes eft de entsegginge al geschen were dar moghen se vmme spreken vnde ga dar denne vmme alzo recht is♦
Vort schrift de here de konyngh wo he hebbe des gude bezegelde breue vnde bewisinge van velen degedingen de in vortijden twusschen en geweset hebben vmme dyt zulue vorgescreuen vnde vmme wes erer een dem anderen to toseggende hefft dat men se yo myd Denschem rechte vorscheden scholde ♦ Oft men nů seggen wolde dat desse schrift dar desse degedingen ane begrepen sind dat nicht ynne holt so holdet se yo dit dat men alle dingh dar scheden schole also sik dat na rechte boret ♦ Dar antwerden de Holsten heren aldus to se hopen se en doruen van rechtes wegene to den breuen vnde degedingen de he nycht clarliken in sinen tospraken geopent heft to desser tijd nicht antwerden ♦ Wes vurder in dessem articule bescreuen steyt van desser zake wegene dat vorantwerden se in aller wijs so hijr bouen an deme anderen articule eres antwerdes geschreuen steit dat sik beghynnet sind deme etcetera ♦
Hir segge wy aldus to van deme antwerde dat wy vinden in deme anderen articule vor dessem also se schryuen dar hebbe wy alrede recht vppe secht also dar negest in deme suluen articule alrede schreuen steyt ♦ Van den breuen dar se van schriuen de vp dat Densche recht wisen de in vortijden scholen ghegheuen wesen dar dorue wy nů tor tijd vorder nicht vp seggen wente de here konyngh dar nů nicht vp en tůd ♦
Vort schrift de koningh jtem vfte de Holsten heren vorebrachten in eren tospraken van schele also van roue brande dotslage vredebrake edder wat alsukes twusschen en en beyden sijden scheen is vnde weren dar vmme rechtes begerende ♦ Dar secht de konyngh aldus to vnde hopet to redelicheit vnde to rechte dat dat rechter sij na Denschem rechte dat men se ersten vorschede vmme dat meste etcetera ♦ By desseme articule hebben se nicht vurder by schreuen wen etcetera dar wy doch meer ane vinden in desseme vorgeschreuene articule an des vorbenomet heren konynges tosprake alzo vmme dat dar ere zake van entsteit vnde se to kryge veyde manynghe vnde vnwillen vmme gekomen sind dat doch en jewelic in beyden sijden in sineme rechte vmme alsulke tosprake vnde vnwillen alzo vorgeschreuen is vnvorsumet sij men dat de schedesheren vnder eniges ok dar vmme vorscheden ♦ Vnde na deme dat deme heren konynge rechter vnde redeliker dunket dat dit vorga alse vorgeschreuen is so brinkt he noch nicht vore wes em schelet van alsulker tosprake to den Holsten heren also van roue brande dotslage vredebrake edder wat alsůlkes twusschen en in beyden sijden is ♦ Wes ouer sinen schedesheren dunket vnde seggen dat na Denscheme rechte voregan schal dat he dat also holden vnde gherne vorebringen wyl vnde des em yo vnvorsůmet to wesende vore to bringende wes he nicht vore ghebracht heft vnde wat denne van rechtes wegene voregan schal van erer beyder tosprake na seggende siner schedesheren vnde na Denschem rechte dat wil he so holden ♦ Teghen dit vorgescreuene artikel is der Holsten heren antwerde dat se hebben myd eren gekornen schedesluden des dages gewardet laten vnde zuluen gewardet so de dach beschreuen was to Vlensborch vnde also men nů an mandage negest vorgan dar af schedede by der cappellen vppe dem Vemersunde dat des konynges schedeslude vnde ere ghekorne schedeslude scholden an deme dinxstedage dar negest to samende komen in dem Vemersůnt vnde dar an beyden sijden erer en jewelik deme anderen van sik antwerden des heren koninges ansprake vnde schuldinge vmme allent wes erer en deme anderen to toseggende heft dem der Holsten heren schedeslůde van erer wegene also scholen gedan hebben so hopen se dat se van rechtes wegene nicht mer plichtich en sind to vorantwerdende men alze des heren koninges schedesheren eren schedesluden nů an dinxstedage vor sine antsprake beschreuen wedder geantwerdet hebben vnde sik vorhopen dat de konyngh sine tosprake noch sine schuldinge van rechtes wegene jegen ere jegenwardighe antwerde myd claghen noch myd schriften nicht vorlengen noch voranderen edder vornygen moge ♦
Hijr segge wy aldus to vor recht dat de here koningh siner tosprake also van zulker schele brant roef vredebrake edder wat zůlkes wes twusschen en is myd rechte vnvorsumet wesen mach vnde is na deme dat he dit vorschreuene geroret heft in siner tosprake vnde heft dat gesettet to rechte by vns schedesheren wat van rechtes wegen voregan schal alzulke schele edder dat dar ere schele maninge veyde vnwille van vp enstan is vnde na deme dat he sik beholden vnde vorwaret heft in siner tosprake vore to bringende rechtes dar vmme to netende vnde to entgeldende na vnseme seggende ♦ Ok duncket vns rechter vnde wy seggent vor recht dat sik dat boret to voren to richtende dar ere krych vnde vnwille schele vnde maninge van vppe stan is also sik de here koningh des vormodet vnde schrift in siner tosprake vnde in jewelik vnvorsumet in anderer tosprake also vorgeroret is dar wy schedesheren se vnder eninges ok vmme hebben to vorschedende ♦
Jtem also de ergenanten Holsten heren den heren konyngh beclaghen in erer tosprake vnde spreken to deme ersten aldůs dat dat hertochdom van Sleswijk myd siner tobehoringe schole ere rechte vederlike erueleen wesen vnde an deme vorgescreuene hertochdome schole se de here konyngh vnde de sinen vnde an eren landen gůderen vnde luden vorweldiget vnde entweldiget hebben bynnen vredes buten dem rechte so en dat myd rechte nicht afgerichtet is vnde bliuen rechtes by eren schedesheren wes se in den benomeden gůderen vorweldiget vnde entwerdet sin sůnder richte vnde recht wer en vnde den eren de here koningh vnde de sinen dat icht scholen wedder vry volgen laten in erer were na rechte myd alsodanigher ghulde also de gudere pleghen to donde vnde en vnde den eren den schaden wedderleggen vnde richten sůnder ede den se myd lantwitliker warheit bewisen moghen de en an den guderen gescheen is ♦
To desseme vorgeschreuene articule antwerdet de here koningh aldus ♦ To deme ersten also se schryuen van deme hertochdome to Sleswijk myd siner tobehoringe wo dat schole ere rechte vederlyke erueleen wesen secht de here koningh neen to vnde wil dat afweren also em dat to rechte bort na Denschem rechte na seggende siner schedesheren dat de Holsten heren ne wedder leen edder vederlike erue hebben in Sůnder Jutlande edder anderswor in Dennemarken vnde mach dat ok na Denschem rechte openbare bewisen dat in Dennemarken neen erueleen gheit efte myd rechte gan mach to erueleen noch van koningen efte van heren edder ghestliken personen efte van jemande ♦ Hir vmme heft en jewelic wol to merkende wo se mochten efte konden eruelen hebben in deme ryke to Dennemarken vnde wo he openbar vinde an des rikes rechte dat neen konyngh de krone efte dat rike vormynren mach jerghene mede edder afhenden edder vorlaten ichtwes dat to der kronen efte to deme ryke horet lenk also sine tijd edder ghennen tijt deme he wes vorlenet ♦ Were auer dat dat jenich konyngh dede so darf de koningh de na deme kumpt dat myd rechte nicht holden vnde můt van ede wegene de he der kronen vnde deme rike deyt wen he konyngh werd dat wedder to der kronen bringen dat sůs edder wo van der kronen komen were vnde mach dar myd rechte rechtes to bruken vnde wes em dar to behůf is ♦ Hir vmme so horet dat vorscreuene Sůnder Jutlande gode vnde der kronen vnde dem ryke to Dennemarken vnde is syn myd alme rechte vnde tobehoringhe also dat in alle sinen endescheden belegen is ♦ Dat mach de here koningh vnde wil wol bewisen vnde nabringen myd rechte also em to rechte bort myd Denschem rechte ♦ Were ok dat id erueleen wesen mochte myd rechte also id nicht is vnde nicht wesen mach so weet he wol vnde is ok wol bewislik dat he dar beter recht to hebbe wen der Holsten heren vader efte se wen id van erues weghene erueleen wesen scholde dat doch nicht is vnde nicht wesen mach na Denscheme rechte alzo vorgeschreuen is ♦ Ok also se schriuen dat he se scholde vorweldiget vnde vorvnrechtet hebben an Sůnder Jůtlande dar secht he neen to wente he en hebbe se dar ane nicht to vorweldigende dar vmme dat se myd rechte dar nicht ane hebben men dat horet deme ryke vnde der kronen to Dennemarken vnde em myd rechte also he ouer wol bewisen mach vnde nabringen also em to rechte bort na Denscheme rechte also vorscreuen is ♦ Vnde se en hebben dar nicht ane myd rechte men de welde de dar ane gescheen is de schole em van en geschen wesen vnde schůt noch alle daghe wente se holden vnde besitten em dat sin myd vnrechte vore dar he godes recht to heft dat he wol bewisen mach alzo em to rechte bort na Denschem rechte also vorgescreuen steyt ♦
To desser vorgerorden tosprake der Holsten heren vnde des heren koninges antwerde segge wy aldus vor recht ♦ To dem ersten also se schryuen wo dat hertochdom van Sleswijk myd siner tobehoringe schole ere rechte vaderlike erueleen wesen dar se ane scholden vorweldiget wesen bynnen vredes buten deme rechte so en dat myd rechte nicht afgerichtet is vnde vorhopet sik mank anderen worden dat de here koningh schole en dat myd rechte in ere were volgen laten vnde den schaden wedder richten etcetera ♦ Hir wedder vinde wy an des heren koninges antwerde mank anderen worden dat he dar neen to secht vnde wil dat afweren also em to rechte bort dat se ne wedder leen efte vederlike erue hebben an Sunder Jutlande edder anderswor in Dennemarken ♦
Deyt de here koningh dyt also he sik vorromet so heft he en myd rechte nicht to antwerdende wedder ♦ Vnde also de Holsten heren sik vorhopen den schaden de an sulken guderen schole scheen wesen der se myd rechte nicht entwerdet sin sik wedder to richtende wy vinden clarliken in des zuluen rikes rechte dat neen koningh vorlaten efte entuerdighen mach wat der kronen hort also vorgeroret is vnde were dat dat jenich koningh dede so moet de koningh de na deme kumpt van ede wegene de he der kronen doen moet na des rikes rechte vtwisinge wen he koningh wert dat nicht laten he en můte dat wedder to der kronen bringen dat sus edder wo van der kronen komen is vnde mach dar myd rechte rechtes to bruken vnde wes em dar to behuf is also vorscreuet steyt ♦ Hir vmme heft de vorscreuene here koningh den Holsten heren nenen schaden wedder to richtende de an zulken guderen geschen is ♦
Vortmer also de Holsten heren schriuen vnde benomen de ghudere dar se vnde den eren scholen ane vorweldiget vnde vorvnrechtet wesen ♦ To deme ersten wo de here konyngh schole eren vedderen greuen Hinrike afgedrungen hebben myd gewalt vnde vnredeliker schuldinge dat slot Nigehus vnde de stat Flensborch myd erer tobehoringe vnde wo gedegedinget scholde hebben weset dat he sik vurder an dat hertochdome nicht keren scholde en efte den eren to schaden vnde dar en bouen scholde he hebben ingenomen vnde en afgedrungen Husbůherde ♦
Hir antwerdet de here koningh aldus to dat he hadde tosprake to der Holsten heren můder vnde to greuen Hinrike vnde was dar vmme rechtes van en begerende ♦ Vnde vor de zuluen tosprake dar he rechtes vmme begerendes was dar wart em vore todegedinget Nigehus vnde Flensborch vnde geantwerdet also he dar wol bewisinge vppe heft van en in openen breuen vnde vorhopet sik der to rechte to netende ♦
Hir segge wy aldus to vor recht dat mach de here koningh bewisen vnde myd rechte nabringen dat he Nigehusen vnde Vlensborch gekregen heft myd degedingen vor alsulke tosprake dar he rechtes vmme begerende was vnde heft des ere bezegelde opene breue also he sik des beromet der mach he wol neten vnde myd rechte bruken also de ynneholdet ♦
Ok schriuen se wo dar scholde hebben ghedegedinget wesen do de here koningh Nigehusen vnde Vlensborch krech dat he se nicht vurder scholde vorwerren an Sůnder Jutlande ♦ Dar antwerdet de here koningh vp vnde secht dar neen to he en hebbe dat nerne vordegedinget edder ouergeuen dat he dar nicht vmme spreken vnde dat vurderen moge dar he recht ane is ♦
Hir segge wy aldus to vor recht dat de here koningh is sik des neger to werende myd rechte also sik dat to rechte bort na deme dat he dar neen to secht wen em jemant is ouer to bewisende efte to to tughende se en hebben denne dar alsodane bewisinge vp wedder em dar myd rechte neen neen vore wesen mach ♦
Jtem also de Holsten heren schriuen wanner deme heren koninge den summe siner schůldinge vornoget were myd Vlensborch vnde myd deme Nigenhuse so scholde he denne vnůortogert eren vedderen antwerden vnde don vmme ere tosprake dar ere veddere deme heren koninge vmme wedder to to seggende hadde wes he an rechte plichtich were des he sik scholde vorplichtet hebben to donde vnde doch nichten dede ♦
Hir antwerdet de here koningh aldus to he en hebbe dar jewerlde to vorsecht weset also is he noch eneme jewelken bedderuen manne rechtes to plegende ♦
Hir segge wy aldus to vor recht ♦ Also de here koningh schrift vnde bekent dat he dar ye to hebbe vorsecht wesen vnde noch is eneme jewelikeme rechtes to plegende dat antwerde lut vul vnde mach des to rechte neten id en sy denne dat em jemant myd rechte ouerbewisen kann also em to rechte boret dat he jemande rechtes geweygert heft dar he sik scholde jeghen vorsecht hebben rechtes tho pleghende ♦
Jtem alse se schryuen wo en de here koningh schole myd walt vore entholden Nigehusen vnde Vlensborch vnde konet en nicht to losende werden also des heren koninges opene besegelde breff vtwiset ♦
Dar antwerdet de here koningh aldus to dat he Vlensborch vnde Nigehusen schole kregen hebben in alsulkeme schine also vore geroret is vnde wo he des gude bewisinge hebbe also opene besegelde breue de he wol vorebringen moge welke tijd em des behueff is vnde vorhopet sik de suluen bewisinge wol vtwisen scholen dat se em gewalt myd vnrechte toleggen ♦
Hir segge wy aldus to vor recht ♦ Na deme also sik de here de koningh des beromet in sime antwerde dat he des gude besegelde breue heft van den Holsten heren dar he dat wol mede bewisen moghe dat se em de gewalt myd vnrechte toleggen ♦ Der bewisinge mach he wol neten to rechte na lude also de ynneholden ♦
Jtem also de Holsten heren schriuen van deme wo koninginne Margarete zeliger dechtnisse mank anderen worden scholde slote vnde lant in Sůnder Jutlande to sik koft vnde pandet hebben ♦ Dar de here koningh vp antwerdet vnde secht dat he dat nerne in Denschem rechte beschreuen vynt dat se edder he nicht kopen edder huren moghen slote edder lant vnde ghudere van den ghennen de se mid rechte vorkopen vnde vorhuren moghen ♦
Hir segge wy aldus to vor recht dat dat Densche recht nicht ynne holt dat de koninginne edder koningh nicht kopen edder panden moghen van den ghennen also vorschreuen is vnde se moghen myd rechte also wol to sik vorpanden vnde vorkopen also andere lude men heft de koningynne wes sik vorsecht wedder en dar mogen se vmme spreken ♦
Jtem also se schryuen wo de vrowen konynginne vorbenomet scholde Tunderen vppe louen vnde to truwer hant entfangen hebben so dat se dat scholde hat hebben to x jaren eft se so lange leuet hadde vnde worde erer bynnen der tijd tokort so scholde men en dat wedder antwerden also vro also se dot were des en doch nicht weddervaren konde vnde wert en myd vnrechte vore entholden also se schryuen dat en kostet vnde schadet heft also vele dusent mark etcetera vnde en de konyngh noch scholde vore entholden de twe lande Sylde vnde Føre de to deme vorbenomede slote Tunderen horet ♦
Hir antwerdet de here konyngh aldus to dat Tunderen wart konyngynnnen Margareten geantwerdet van der Holsten heren moder vor en pand alzo xm mark de se rede vtgaf vnde betalede vnde se vnde he doch nicht bruken mosten des zuluen slotes vnde vogedye also se dat vor en pand entfangen hadde men de Holsten heren hebbent em afgenomen vnde gewunnen vnde vorhopet sik des se sind plichtich em dat zulue slot vnde vogedye wedder to antwerdende bette to rechte vnde den schaden wedder to richtende den se em gedan hebben vnde he vnde de sinen dar ouer hebben gheleden ♦
Hir segge wy aldus to vor recht vnde rechters nichten weten ♦ Kan de here konyngh bewisen vnde myd rechte nabringen dat dat vorbenomede slot em afgewunnen vnde genomen is so boret em dat zulue slot wedder in sine were vnde se hebben beter recht em sinen schaden dar ane wedder to richtende wen he en jenigen schaden wedder to richte(n)de heft den se myd alsulker weldelyker walt leden vnde nomen hebben wente se hadden ere recht to besprekende vnde to bemanende eft en ichteswes were vore entholden worden dat se vppe louen wech ghedan hadden also se schryuen ♦
Jtem schriuen se vmme Syld vnde Føre de en de here konyngh noch scholde vore entholden myd vnrechte ♦ Dar antwardet he aldus vp vnde secht dar neen to, wente se en hebben myd rechte dar nicht ane men dat de here koningh hebbe Silt vnde Fore myd rechte vnde wes he in Sůnder Jutlande heft vnde horet gode vnde der kronen vnde deme ryke to Dennemarken vnde eme to also he wol bewisen vnde nabringen mach also em to rechte bort na Denschem rechte ♦
Hir segge wy aldus to vor recht dat kan de here koningh desse bewisynge der he sik beromet doen vnde vorebringen he mach erer neten myd rechte ♦
Jtem also se schryuen van deme slote Openra myd siner tobehoringhe wo dat ere erue scholde wesen dat de koninghynne vorbenomet in ere were myd vnrechte scholde nomen hebben bynnen enen vrede dar se myd er ane seten sůnder arch vnde menen se en moghe dat myd rechte nicht dan hebben ♦
Hir antwerdet de here konyngh aldus to ♦ Van deme also se schryuen dat Openra ere erue wesen scholde dar secht he neen to vnde dat se dar altes nen erue ane hebben ♦
Ok also se schriuen wo de konynginne vorbenomet scholde dat myd vnrechte in ere were genomen hebben dar antwerdet de here de konyngh aldus to dat se dat krech myd ya vnde myd willen van der hertochynnen de dat do in der were hadde vnde gaf dar ere ghelt vnde ere gut vore ♦ Dar vmme heft alle man wol to merkende myd welker warheit se er dat ouerschryuen vnde seggen dat se id myd vnrechte scholde nomen hebben vnde is nicht dat se er dar ane ouerscryen wente Openra horet myd rechte der kronen van Dennemarken vnde eme to also he myd rechte wol bewisen vnde nabringen mach also em tobort na Denschem rechte ♦
Hir segge wy aldus to vor recht dat hebben de Holsten heren dar nicht ane also de here koningh schrift vnde sik beromet dat wol to bewisende also em to rechte bort vnde heft de vrowe koninghinne dat myd willen vnde ja kregen van der hertoghinnen de dat do in der were hadde so is he en dar nichtes vmme plichtich vnde is ok neen vrede dar ane wedder en gebroken ♦
Jtem also se schriuen vnde schuldigen den heren konyngh vmme dat slot Traneker vnde vmme dat lant Langelant wo dat to deme hertochdome scholde horen vnde konynginne Margareta scholde zecht hebben der Holsten heren vader hertoch Gherde wedder to antwerdende wen her Jens Andersson vorstorue ok also se ene schuldigen vnde schriuen vmme de stat Schelschore wo de ok to dem hertochdome horen scholde des vorhopet sik de here de koningh vnde weet dat vor war dat he dat myd em nicht vt to richtende heft wer id to deme hertochdome horet edder nicht dar vmme dat se noch an deme hertochdome noch an Traneker edder Langelande edder Schelsore nichtesnicht myd rechte hebben wente dat hertochdom Langeland Traneker vnde wat dat is dat schole gode vnde der kronen to Dennemarken vnde em myd rechte tohoren dat he wol myd rechte bewisen wil vnde nabringhen also em to rechte boret na Denschem rechte ♦
Hir segge wy aldus to vor recht dat kan de here konyngh en des myd rechte vorewesen dat se in deme hertochdome nichten hebben also he schrift so en heft he dat ok myd en nicht vt to richtende wer Traneker Langelant Schelschore to deme hertochdome horet edder nicht ♦ Vmme dat seggent dar se af schriuen dat de koninghinne ereme vadere scholde ghesecht hebben dat slot Traneker vnde Langelant to antwerdende des is sik de here konyngh neger to werende myd rechte van erer wegene wen se em to to bringende jd en sy denne dat se sulke bewisinge dar vp hebben dat myd rechte nen neen vore gheyt ♦
Jtem also se schryuen wo de here koningh sik schole vnderwunden hebben vnde in sine were nomen ere slot vnde stat Haderslef bynnen vredes dat en schole to grotem schaden komen wesen vnde noch deyt dar de here koningh to antwerdet also dat se nichtes hebben in Haderslef noch in slote noch in der stat myd rechte men he schole dat myd rechte wunnen hebben vnde in sine were kreghen also bewiselic is van den ghennen de dat in der were hadden vnde schole gode vnde der kronen vnde em tohoren vnde nummant schole dar beter recht to hebben wen he dat he wol bewisen wil also em to rechte bort na Denschem rechte ♦
Hir segge wy aldus to vor recht ♦ Dat kan de here koningh de bewislicheit der he sik beromet vorbringen also em to rechte boret dat he dat vorbenomede slot vnde stat myd rechte van den ghennen de id in den weren hadde kreghen heft so en heft en dar wedder vrede nicht ane dan wente dat recht brekt nicht ♦
Jtem also se schriuen do ere veddere greue Hinrik deme heren koninge geantwerdet hadde Vlensborch vnde Nigehus vnde deme koninge wedder tosprak vnde manende was vmme den schaden de den Holsten heren vnde den eren van inwoneren der ryke scheen were wo den de koningh do scholde wedderlecht hebben dar he sik to scholde hebben vorplichtet vnde deme heren koninge de losinge vppe Nigehusen vnde Vlensborch scholde hebben ghekundighet do scholde en de here konyngh hebben entsecht in sinem veyde breue vnde scholde em rechtes hebben vorsatich wesen van erer wegene ♦
Hir antwerdet de here koningh aldus to dat he heft greuen Hinrike ne jenighen schaden gesecht wedder to leggende vnde weet ok nenen schaden de he en edder em plichtich is wedder to leggende sunder de here koningh de weet wol em wart entsecht vnde afgewunnen lant vnde slot alze Swauestede vnde nomen vnde rouet al vnentsecht en gantz herde alzo Husbůherde dar na scholde em gekomen wesen eres vedderen vnde der menen manschop entseggebreue ♦ Heft jemant entseggebreue van em dat men de vorebringhe dat he dar denne to antwerde ♦
Hir segge wy to also vppe desse twe vorschreuene articule ♦ So do wy do vmme allent wes deme vorscreuene heren koninge vnde den Holsten heren twusschen is van alsulker tosprake also vredebrake rof brant nement dar entschede wy se nicht vmme meer also vore geroret is hir vmme dat de vorscreuene here konyngh geroret vnde gescreuen heft in siner tosprake vnde vorhopet sik dat sik dat to rechte boret van vns schedesheren ene myd rechte erst tho vorschedende vmme dat dar sik ere sake maninge krich schele vnde vnwille af vpsteit vnde bewaret sik doch in siner tosprake vnuorsumet to wesende wes em schelend eis van sulkes wes also rof brant etc. vore to bringende vnde des to netende vnde to entgeldende also dat to rechte boret na ansprake vnde antwerde also dat denne vorbracht wert♦ Vnde wy willen dar al berede to wesen van des vorbenomet heren koninges wegene dar vmme to vorschedende also wol also wy dan hebben vmme dat andere vorschreuen ♦
Jtem vmme schult dar erer en den anderen vmme beclaget dar mach en jewelic sine bewisinge vmme vorebringen vnde ga dar vmme alzo recht is ♦
Desse vorgescreuene stucke hebbe wy gesecht vnde vtgesproken vor recht na Denschem rechte. Eft jemant anders wes vinde in anderen rechten de vns hir vmme straffen wolde dar en hebbe wy des nicht mede to donde wente wes wy vor recht vt gesproken hebben dat hebbe wy secht vnde vte sproken na Denschen rechte dar wy dat wol mede bewisen moghen dat id recht is ♦
Alle desse vorgeschreuene recht vnde vtsprake also de hir vorgeschreuen stat setten vnde wisen wy vorbenomede schedesheren an vnsen aldergnedegisten heren heren Sigesmund Romesschen konyngh etc. also vor enen ouerheren to desser zake des beyde wy vnde der Holsten heren schedesheren an beyden tziden endrachtlyken en gedregen hebben dat juwe gnade en ouerhere to desser zake wesen schal alzo myd welkereme vtsproke vnses edder der Holsten heren schedesheren juwe gnade mede toůalt dat deme rechte negest is dat id dar by blyue ♦
Desse vorbenomede rechte vnde vtsproke hebbe wy gesproken vnde vtesecht na Denschen rechte also de vorbenomet here konyngh des na Denschem rechte by vns ghebleuen is vnde hopen id bore sik na Denschem rechte to vorschedende na deme also vorscreuen is vnde setten dat to rechte by iuwe gnade ♦
Jtem desses vorgescreuene rechtes vnde vtsproke is souen stucke vnde sos nede vnde vppe jewelke naet is ghedrucket hertoch Johans van Mekelenborch signeet des wy alle dar nů tor tijd bruken vnde wy alle dre vorbenomen heren hebben vnse ingesegele to tuchnisse desses vorgescreuene gedrucket nedden an desse schrift de gegheuen vnde schreuen is in deme Vemerssunde na godes bort xiiijc dar na in dem xxj jare vor dem lesten daghe in deme manten gheheten maius geschreuen myd ener hant.
I Guds navn amen.
Dette er, hvad vi, hertug Johan af Mecklenburg, hertug Wartslav af Stettin og grev Albrecht af Nougard, de af den strålende fyrste, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge osv., udvalgte voldgiftsmænd, anser for ret, og hvad vi erklærer for ret, sådan som det står skrevet herefter, efter den samme hr. konges tiltale og efter svar fra de højbårne fyrster, brødrene hr. Heinrich, Adolf og Gerhard , grever til Holsten osv., sådan som er blevet forelagt for os i skrifter vedrørende de stridigheder, som de har indbyrdes.
For det første: Vi finder i den førnævnte hr. konges klage, at de førnævnte holstenske herrer tilbageholder det gods, som tilhører ham og Kronen og Danmarks Rige, hvilket han visselig kan bevise med rette, sådan som det rettelig tilkommer ham, efter dansk ret, nemlig Gottorp og alt det, som de holstenske herrer har i deres varetægt i Sønderjylland – efter hans opfattelse – med vold og uret. Har de imidlertid nogle beviser derpå, som bliver fremlagt, og som de med rette bruge mod ham og hans svar, og beviser, som han vil fremlægge derimod efter dansk ret, at de så kan nyde retten dertil og yde godtgørelse derfor på begge sider, sådan som det er ret efter dansk ret, efter deres voldgiftsmænds erklæring.
Herimod lyder de holstenske herrers svar således: De kræver af hr. kongen med hensyn hertil og til hele hans klage, som vedrører vold og uret, en retmæssigt fastsat besiddelsesret, sådan som det er ret i henhold til fælles ret, og søge retten hos deres førnævnte voldgiftsmænd, såfremt han på nogen måde skulle anordne eller indrette besiddelsesretten for dem i henhold til deres svar.
Med hensyn til den fastsatte besiddelsesret, som de skriver om, lyder deres svar således, at hele hertugdømmet Jylland med alle sine grænseområder, hvori Gottorp er beliggende, nemlig lande, øer, borge, byer, fæstninger, folk, have, vandområder, havne, skulle være tilkendt og skulle tilkendes dem ved dom med al kongelig ret osv., og at det stadig er deres gamle retmæssige fædrene arvelen. Før dem skulle deres forældre og forfædre og efter forfædrene og forældrenes død skulle de selv have besiddet og haft i deres varetægt, så de retmæssigt kunne gøre med det, hvad de ville i umindelige tider, og uden at nogen kunne gøre retmæssige indvendinger derimod, og før den tid, da kong Erik modtog kronen i Danmark, og de vil bevise, dokumentere og forklare deres retmæssige fædrene arvelen og også deres retmæssige varetægt, således at voldgiftsmændene rettelig dømmer dem, sådan som de med rette er forpligtede til.
Til disse førskrevne artikler siger vi, førnævnte voldgiftsmænd, følgende efter dansk ret. For det første: Den førnævnte hr. konge skriver, at de førnævnte holstenske herrer med vold og uret skulle tilbageholde det gods, som tilhører ham og riget, sådan som han opregner det i sit skrift, og han vil bevise det, sådan som det rettelig tilkommer ham. Dette erklærer vi for ret: Hvis en person hævder over for retten, at han vil bevise, hvad han fremlægger, sådan som det rettelig tilkommer ham, så kan han rettelig bruge det, for så vidt som han giver og fremlægger beviserne, sådan som det rettelig tilkommer ham. Ligeledes skriver de om den fastsatte besiddelsesret, med hensyn til hvilken de håber og kræver af hr. kongen at anordne det, med sådan ordlyd som de skriver det. Dertil svarer vi således, at vi ingen steder i dansk ret finder – og det er heller ret i henhold til dansk ret –, at nogen har lov til at anordne sådan besiddelsesret, som de ellers lader det forlyde. Om det i den henseende måtte være ret i henhold til kejserretten eller saksisk ret eller i andre former for ret, det vil vi ikke forholde os til. Men efter dansk ret er det ikke ret.
Med hensyn til den fastsatte besiddelsesret lyder deres svar således: Hertugdømmet skulle være deres rette fædrene arvelen med alt, hvad der hører til dette, hvilket de udførligere beskriver. Hertil svarer vi således, at vi ingen steder i den danske ret finder, at der findes arvelen, eller at disse er tilladt. Men hvem der i Riget med rette skal have noget gods, som han har fået eller vil få overdraget, han skal have det overdraget retmæssigt, sådan som dansk ret endvidere visselig tydligt foreskriver. Ligeledes finder vi i den danske ret, at ingen konge i Danmark har lov til at bortgive eller har magt til at afstå fra nogen som helst former for slotte, landområder eller grunde, som tilhører kronen eller riget på den ene eller anden måde, i hele hans tid og i den persons tid, hvem kongen forlener dermed.
Med hensyn til denne ret, som er beskrevet tidligere, og som er ret ifølge dansk ret, så kan de førnævnte holstenske herrer ikke med rette slutte, at Gottorp og Sønderjylland med alt, hvad der hører dertil, skulle være deres retmæssige fædrene arvelen, sådan som de skriver, eller at der kan gives beviser eller dokumentation for deres fædrene arvelen, sådan som de ellers skriver, eftersom der ikke eksisterer nogen arvelen i dansk ret, og eftersom ingen konge i Danmark kan forlene nogen med arvelen eller bortgive noget, sådan som det står skrevet tidligere.
Ligeledes skriver hr. kongen: Han håber rettelig, at man med rette vil afgøre sagen om det førskrevne, nemlig om Gottorp og om alt, hvad de har i deres varetægt i Sønderjylland, med dansk ret, eftersom det ligger i Riget Danmark og således inden for det område, hvor den danske ret gælder, og eftersom det med rette tilhører Kronen, hvilket han visselig kan bevise, sådan som det rettelig tilkommer ham efter dansk ret. Hertil svarer de holstenske herrer følgende: Siden det skrift, hvori det bliver beskrevet, hvor både dette møde og forhandlingerne skal holdes – sådan som man afgjorde det i Flensborg i den sag –, ikke udtrykkeligt indeholder, at man skal afgøre sagen for dem efter dansk ret, så skal afgørelsen rettelig gå efter den fælles rette ret og ikke efter dansk ret. Og idet de skriver, at deres udvalgte er voldgiftsmænd efter fælles ret, og eftersom denne sag drejer sig om et helt hertugdømme – både land og folk –, så skal vi voldgiftsmænd på vegne af retten afgøre den tvist, som de hver især har fremført for os på skrift med fælles ret, sådan som de ønsker, og ikke efter dansk ret.
Til disse førskrevne artikler erklærer vi følgende for ret: Det er ret, at denne sag og tvist skal afgøres efter dansk ret, eftersom deres tvist handler om slotte, landområder og jordbesiddelser, og eftersom disse landområder, slotte og jordbesiddelser ligger i riget Danmark, hvilket den førnævnte hr. konge hævder at kunne bevise, sådan som det rettelig tilkommer ham. Ligeledes giver de holstenske herrer skriftligt udtryk for deres ønske om, at man skal afgøre denne førskrevne sag efter den fælles rette ret og ikke efter dansk ret, fordi sagen vedrører et hertugdømmet med de lande og slotte, der måtte høre til det. Vi anser følgende for fælles ret i alle de love, som vi kender til, og vi erklærer for ret, at man – når det gælder jordbesiddelser, lande og slotte – skal dømme efter den ret, som gælder i det område, hvori de ligger.
Ligeledes skriver de: Det skulle være kendt for alle og enhver, at hr. kongen og hans riges indbyggere og undersåtter har undsagt dem og er blevet fjender af dem og deres lande og folk. Derfor ønsker de, at han – når det gælder om at afgøre denne sag – i henhold til retten ikke skal flytte sagen fra den fælles ret over i hans danske ret, eftersom sagen vedrører kongen og hans rige. Hertil erklærer vi følgende for ret: Eftersom hr. kongen og hans folk skulle have undsagt dem, så håber de, at han ikke skal flytte sagen fra den fælles ret over i hans danske ret, eftersom sagen angår ham selv og hans rige. Derfor er rigets ret ikke krænket, og retten har ikke mistet sin magt, selvom undsigelsen skulle være sket, sådan som de skriver. Har hr. kongen dermed gjort sig skyldig i et eller andet ifølge denne ret, såfremt undsigelsen altså skulle være sket, så kan de påtale det og da rettelig handle, sådan som det er ret.
Ydermere skriver hr. kongen, at han har beseglede breve og beviser vedrørende godset fra mange forhandlinger, som har fundet sted i fortiden mellem dem om det førskrevne og om alt det, som de hver især har at anklage hinanden for, hvorfor man burde afgøre sagen efter dansk ret. Om man nu ville sige, at dette skrift, hvori disse forhandliger er omtalt, ikke indeholder dette, så indeholder det i hvert fald, at man skal afgøre alle sager, sådan som det sømmer sig i henhold til retten. Dertil svarer de holstenske herrer således, at de håber, at de på grund af retten på dette tidspunkt ikke har pligt til at svare på de breve og de aftaler, da han ikke tydeligt har lagt dem frem i sine klager. Hvad der endvidere står skrevet i denne artikel vedrørende denne sag, det svarer de for – således som det står skrevet i det foregående – i den anden artikel i deres svar, som begynder således: Siden osv.
Hertil svarer vi således: Med hensyn til det svar, som vi finder i den anden artikel før denne, sådan som de skriver, har vi allerede erklæret, hvad vi holder for ret, sådan som det allerede står skrevet i den samme artikel. Med hensyn til de breve, som de skriver om, som henviser til den danske ret, og som skulle være blevet udstedt før i tiden, har vi nu for tiden ikke forpligtede til at udtale os, fordi hr. kongen nu ikke hentyder dertil.
Ydermere skriver kongen: Ligeledes fremførte de holstenske herrer i deres klager stridspunkter, nemlig om rov, brand, mord, fredsbrud eller alt, hvad der ellers måtte være sket af den slags mellem dem på begge sider, og begærede retten i den sag, og dertil siger kongen således og håber redeligt og retteligt, at det ville være mere retmæssigt efter dansk ret, om man først afgjorde det meste af sagen for dem efter dansk ret osv. Til denne artikel har de ikke skrevet andet end osv., med hensyn til hvilket vi imidlertid finder mere i den førskrevne artikel i den førnævnte hr. konges klage, nemlig om det, som deres sag er opstået af, og som har ført dem ud i krig, fejde, beskyldninger og strid, dog således at enhver på begge sider ikke skal forhindres i at nyde sin ret med hensyn til sådan klage og strid, sådan som det står skrevet tidligere, men således at voldgiftsmændene i fællesskab også skal afgøre sagen. Og eftersom det forekommer hr. kongen at være retteligere og redeligere, at dette foregår, sådan som det er beskrevet tidligere, så fremfører han heller ikke alt det, som for ham udgør uoverensstemmelser med hensyn til klagen mod de holstenske herrer, altså vedrørende rov, brand, mord, fredsbrud eller alt det, som er mellem dem på begge sider. Men hvad der efter hans voldgiftsmænds mening er ret, og hvad der på deres befaling skal foregå efter dansk ret, det vil han således holde og gerne fremføre, og således skal han på ingen måde forhindres i at fremføre det, som han ikke har fremført, og hvad der så efter hans voldgiftsmænds skøn og efter dansk ret rettelig skal foregå med hensyn til begge parters klage, det vil han således holde. Mod denne førskrevne artikel lyder de holstenske herrers svar, at de sammen med deres udvalgte voldgiftsmænd har ladet vente på og selv ventet på mødet, således som mødet i Flensborg var beskrevet[so de dach beschreuen was to Vlensborch], og eftersom man nu på den først forgangne mandag afgjorde i kapellet ved Femernsund vedrørende den sag, at kongens voldgiftsmænd og deres udvalgte voldgiftsmænd skulle mødes om tirsdagen på Femernsund og dér på begge sider hver især drøfte hr. kongens anklage og fordringer vedrørende alt det, som de hver især har at anklage hinanden for, hvilket de holstenske herrers voldgiftsmænd på deres vegne således har gjort, og de håber, at de rettelig ikke længere har pligt til at svare på mere over for dem, men da hr. kongens voldgiftsmænd nu om tirsdagen har givet skriftligt modsvar til deres voldgiftsmænd vedrørende hans anklage, og de håber, at kongen rettelig hverken vil forlænge, forandre eller forny sin klage eller sine fordringer med klager eller med skrifter imod deres nuværende svar.
Hertil erklærer vi således for ret: Hr. kongen kan være og er med rette uhindret med hensyn til sin klage, nemlig med hensyn til tvisten vedrørende brand, rov, fredsbrud og alt, hvad der ellers måtte være mellem dem, eftersom han har behandlet det førskrevne i sin klage og rettelig har overladt det til os voldgiftsmænd at afgøre, hvad der rettelig skal foregå – vedrørende tvisten eller det, som tvisten, beskyldningerne, fejden og striden er opstået af, og han har i sin klage forbeholdt sig retten til at fremføre beviser for at nyde og gælde ret i den sag i henhold til vor erklæring. Ligeledes forekommer det os at være retteligere, og vi erklærer for ret, at det er passende først at afgøre den sag, som deres krig, tvist, strid og beskyldninger er opstået af, sådan som hr. kongen forventer det og skriver det i sin klage, og at enhver skal være uhindret i anden klage, sådan som det er omtalt tidligere, som vi voldgiftsmænd også skal afgøre i fællesskab.
Ligeledes klager de førnævnte holstenske herrer over hr. kongen i deres klage. For det første siger de: Hertugdømmet Slesvig med alt, hvad der hører til det, skulle være deres retmæssige fædrene arvelen, og hr. kongen og hans folk skulle i strid med retten have bestjålet og udøvet vold mod dem, deres land, gods og folk i det førnævnte hertugdømme i fredstid, således at det ikke med rette er blevet frakendt dem, og de underkaster sig deres voldgiftsmænd afgørelse om, hvad der er blevet fratvunget dem af det førnævnte gods uden dom og ret, såfremt hr. kongen og hans folk for deres og deres folks skyld skulle frigive det og lade det overgå til deres varetægt i overensstemmelse med retten med sådan bod, som jordejere plejer at yde, og uden ed over for dem og deres folk at bøde for og udrede den skade, som er blevet påført deres gods, og som de kan bevise med den sandhed, som er kendt vidt og bredt.
Til denne førskrevne artikel svarer hr. kongen således: For det første skriver de om hertugdømmet Slesvig og alt, hvad der hører til det, at det skulle være deres retmæssige fædrene arvelen. Dertil svarer hr. kongen nej, og han vil bestride – sådan som det rettelig tilkommer ham efter dansk ret og efter hans voldgiftsmænds erklæring –, at de holstenske herrer hverken har len eller faderlig arv i Sønderjylland eller andre steder i Danmark, og han kan også bevise for alle og enhver efter dansk ret, at der i Danmark ikke eksisterer eller med rette kan blive oprettet noget arvelen – hverken af kongen, herremænd, gejstlige personer eller af nogen anden. Derfor skal enhver tænke nøje over, om de virkelig kunne have arvelen i riget Danmark, og huske på, at han i rigets ret tydeligt finder, at ingen konge på nogen måde må formindske Kronen eller Riget eller afhænde eller afstå noget af det, som tilhører Kronen eller Riget, sålænge han lever, eller sålænge den person, som han forlener med noget, lever. Men skulle det ske, at en eller anden konge gjorde det, så har den konge, som kommer efter vedkommende, med rette ikke pligt til at holde det, og han skal i henhold til den ed, som han har aflagt over for Kronen og Riget, når han bliver konge, bringe tilbage til Kronen, hvad der på den ene eller anden måde var kommet bort fra Kronen, og han kan med rette nyde retten dertil og alt det, som han har behov for i den sag. Derfor så tilhører det førskrevne hertugdømme Sønderjylland og alt, hvad der hører til det, sådan som det er beskaffent med alle sine grænseområder, Gud og Kronen og riget Danmark og Kongen med al ret. Det kan og vil hr. kongen vitteligt bevise og dokumentere med rette, sådan som det rettelig tilkommer ham efter dansk ret. Men skulle det ske, at det med rette godt kunne være et arvelen, hvilket det imidlertid ikke er og ikke kan være, så ved han vitterligt, og det kan også visselig bevises, at han har mere ret dertil end de holstenske herrers fader eller dem, såfremt det skulle være et arvelen på grund af arv, hvilket det imidlertid ikke er og heller ikke kan være efter dansk ret, sådan som det står skrevet tidligere. Ligeledes skriver de, at han skulle have udøvet vold mod dem og forurettet dem i Sønderjylland. Dertil svarer han nej, thi han har ikke noget at udøve vold mod dem for dér, eftersom de med rette ikke har noget i Sønderjylland. Derimod tilhører det riget og Danmarks krone og kongen med rette, hvilket han visselig også kan bevise og dokumentere, sådan som det rettelig tilkommer ham efter dansk ret, sådan som det står skrevet i det foregående. Og de har ikke noget med rette dér, men den vold, som dér er blevet udøvet, den er blevet udøvet og udøves endnu den dag i dag af dem mod ham, thi de besidder og tilbageholder med uret det, som han har Guds ret til, hvilket han visselig kan bevise, sådan som det retterlig tilkommer ham efter dansk ret, sådan som det står skrevet i det foregående.
Til de holstenske herrers føromtalte klage og hr. kongens svar erklærer vi følgende for ret: For det første med hensyn til, at de skriver, at hertugdømmet Slesvig med alt, hvad der hører til det, skulle være deres retmæssige fædrene arvelen, og at der dér i strid med retten skulle være blevet udøvet vold mod dem i fredstid, således at det er blevet frakendt dem med rette, og de ytrer i deres skrift blandt andet forhåbning om, at hr. kongen med rette skal lade det gå tilbage i deres varetægt og bøde for skaden osv. Herimod finder vi i hr. kongens svar blandt andet, at han svarer nej dertil, og han vil bevise – sådan som det rettelig tilkommer ham –, at de hverken har len eller faderlig arv i Sønderjylland eller noget andet sted i Danmark.
Gør hr. kongen dette, sådan som han hævder, så skal han med rette ikke give noget tilbage. Og med hensyn til, at de holstenske herre håber at få bod og bedring for den skade, som skulle være påført det gods, som ikke med rette er blevet godtgjort dem, så finder vi tydeligt i Danmarks riges ret, at ingen konge kan afhænde eller bortgive det, som tilhører kronen, sådan som det står skrevet i det foregående, og skulle det ske, at en eller anden konge gjorde det, så må den konge, som følger efter vedkommende, i henhold til den ed, som han skal aflægge over for kronen i overensstemmelse med rigets ret, når han bliver konge, ikke undlade det, medmindre han ikke kan bringe tilbage til kronen, hvad der på den ene eller anden måde er kommet bort fra kronen, og dertil kan han med rette nyde retten og alt, hvad han har behov for i den sag, sådan som det står skrevet i det foregående. Derfor skal den førskrevne hr. konge ikke bøde for nogen skade, som er blevet påført dette gods, over for de holstenske herrer.
Ydermere opregner de holstenske herrer i deres skrift det gods, med hensyn til hvilket de skulle være blevet forurettet og der skulle være blevet udøvet vold mod dem. For det første skulle hr. kongen med vold og uhæderlige beskyldninger have aftvunget deres onkel, grev Heinrich, slottet Nyhus og staden Flensborg med alt, hvad der hører til den, og de skriver, at det skulle være blevet forhandlet og aftalt, at han fremover ikke skulle kere sig om hertugdømmet til skade for dem eller deres folk, og derudover skriver de, at han skulle have indtaget og aftvunget dem Husby herred.
Hertil svarer hr. kongen således, at han havde indgivet klage mod de holstenske herrers moder og mod grev Heinrich, og at han begærer ret af dem i den sag. Og på baggrund af netop den klage, i henhold til hvilken han begærede ret af dem i den sag, blev Nyhus og Flensborg tilkendt og overdraget ham, hvilket han visselig har bevis på fra dem i form af åbne breve, og han håber rettelig at kunne nyde dem.
Hertil erklærer vi følgende for ret: Kan hr. kongen bevise og dokumentere med rette, at han har fået Nyhus og Flensborg efter forhandling og aftale på baggrund af sådan klage, i henhold til hvilken han begærede ret af dem i den sag, og at han har beseglede åbne breve fra dem desangående, sådan som han hævder, så må han visselig med rette nyde dem og rettelig bruge dem i overensstemmelse med deres indhold.
Ligeledes skriver de, at det skulle være blevet forhandlet og aftalt, da hr. kongen fik Nyhus og Flensborg, at han ikke længere skulle rejse strid om Sønderjylland. Dertil svarer hr. kongen nej. Han har på intet tidspunkt deltaget i forhandlinger om eller indvilget i, at han ikke har lov til at tale om og fremme den sag, som han har ret til.
Hertil erklærer vi følgende for ret: Det tilkommer i højere grad hr. kongen at forsvare sig med rette, sådan som det rettelig tilkommer ham, eftersom han svarer nej dertil, når nogen er tilstede for at bevise eller for at bevidne det for ham. Medmindre de har sådanne beviser mod ham i den sag, på baggrund af hvilke der rettelig ikke kan være noget nej.
Ligeledes skriver de holstenske herrer, at da hr. kongen havde fået godtgørelse for sine samlede fordringer med Flensborg og slottet Nyhus, så skulle han derefter ufortøvet svare og yde deres fætre/slægtninge[eren vedderen] i henhold til deres klage, i henhold til hvilken deres fætre/slægtninge[ere veddere] igen havde at kræve af hr. kongen, hvad han var forpligtet til at yde af ret, og hvad han skulle have forpligtet sig til at gøre og dog på ingen måde gjorde.
Hertil svarer hr. kongen således, at han til stadighed har været forpligtet dertil over for dem. Og således vil han stadig yde enhver hæderlig mand retten.
Hertil erklærer vi for ret: Hr. kongen gør vitterligt i sit skrift, at han altid har været forpligtet og stadig er forpligtet til at yde enhver sin ret: Svaret er fyldestgørende og kan med rette bruges, medmindre altså at nogen kan dokumentere over ham med rette, sådan som det rettelig tilkommer vedkommende, at hr. kongen har undladt at yde nogen retten, over for hvem hr. kongen skulle have forpligtet sig til at yde retten.
Ligeledes skriver de, at hr. kongen med vold skulle have tilbageholdt Nyhus og Flensborg for dem, og at de ikke kan komme til at indløse dem, sådan som hr. kongens åbne beseglede brev viser.
Dertil svarer hr. kongen følgende: Han fik Flensborg og Nyhus på en sådan måde, som det står skrevet i det foregående, og han har gode beviser derpå, nemlig åbne beseglede breve, som han visselig kan fremføre, når som helst han måtte have behov for det, og han håber, at disse beviser visselig skal vise, at de uretmæssigt beskylder ham for vold.
Hertil erklærer vi for ret: Eftersom hr. kongen i sit svar hævder, at han har fået gode beseglede breve desangående af de holstenske herrer, hvormed han visselig kan bevise, at de uretmæssigt beskylder ham for vold, så kan han visselig nyde disse beviser til retten i overensstemmelse med deres indhold.
Ligeledes skriver de holstenske herrer, at dronning Margrete – i salig ihukommelse – blandt andet skulle have købt og taget slotte og land i Sønderjylland i pant. Dertil svarer hr. kongen, at han intet sted i den danske ret finder beskrevet, at hun eller han ikke må købe eller leje slotte eller land eller gods fra de personer, som med rette må sælge eller leje ud til dem.
Hertil erklærer vi således for ret: Den danske ret indeholder ingen steder, at dronningen eller kongen ikke må købe eller tage noget i pant af sådanne personer, sådan som det står skrevet i det foregående, og de kan på deres side med rette – ganske som andre folk – pantsætte og sælge. Men har dronningen forpligtet sig til et eller andet over for de holstenske herrer, så må de tale derom.
Ligeledes skriver de: Den førnævnte fru dronning modtog Tønder på tro og love, således at hun skulle have haft Tønder i 10 år, hvis hun havde levet så længe, og skulle hun inden for den tid dø, så skulle man give Tønder tilbage til dem, lige så snart hun var død, hvilket imidlertid ikke kunne ske, og Tønder bliver stadig tilbageholdt med uret, sådan som de skriver, hvilket har kostet og skadet dem så meget som 1000 mark osv., og kongen tilbageholder de to lande Sild og Før, som hører med til det førnævnte slot Tønder.
Hertil svarer hr. kongen følgende: Tønder blev overdraget dronning Margarete af de holstenske herrers moder som et pant på 10000 mark, som hun betalte med rede penge. Men hverken hun eller han måtte bruge slottet og fogderiet, selvom hun havde fået det i pant. Derimod har de holstenske herrer indtaget og tvunget Tønder fra ham, og han håber, at de har pligt til at levere det førnævnte slot og fogderi tilbage ved retten og at bøde for den skade, som de har påført ham, og som han og hans folk af den årsag har måttet lide.
Hertil erklærer vi for ret, og vi ved ikke noget mere retmæssigt end det følgende: Kan hr. kongen bevise og dokumentere med rette, at det førnævnte slot er blevet taget og tvunget fra ham, så skal han have det førnævnte slot tilbage i sin varetægt, og de har mere ret til at bøde for den skade, som er blevet påført ham i den sag, end han har til at bøde for den skade, som de med sådan voldelig vold har lidt, thi de havde ret til at påtale og minde om det, såfremt et eller andet, som de havde givet bort på tro og love, sådan som de skriver, ikke skulle være blevet leveret tilbage til dem.
Ligeledes skriver de om Sild og Før, som hr. kongen stadig skulle tilbageholde uretmæssigt. Dertil svare han nej, thi de har ikke noget af det med rette. Derimod ejer hr. kongen Sild og Før med rette, og alt, hvad han ejer i Sønderjylland, det tilhører Gud og Kronen og Danmarks Rige og Kongen, hvilket han visselig kan bevise og dokumentere, sådan som det rettelig tilkommer ham efter dansk ret.
Hertil erklærer vi følgende for ret: Kan hr. kongen fremføre disse beviser, sådan som han hævder, så må han med rette bruge dem ved retten.
Ligeledes skriver de om slottet Aabenraa med alt, hvad der hører til det, at det skulle være deres arv, som den førnævnte dronning uretmæssigt skulle have taget i sin varetægt, mens der var fred, og som de uden svig havde sammen med hende, og de mener, at hun så ikke kunne gøre det med rette.
Hertil svarer hr. kongen følgende: Til det, som de skriver, at Aabenraa skulle være deres arv, svarer han dels nej, dels at Aabenraa aldrig nogensinde har været deres arv.
Ligeledes skriver de, at den førnævnte dronning uretmæssigt skulle have taget Aabenraa i sin varetægt. Dertil svarer hr. kongen således, at hun fik Aabenraa med ja og samtykke fra hertuginden, som dengang havde det i sin varetægt, og at dronningen gav hende penge og gods for det. Derfor skal alle personer overveje nøje, hvor sandt det er, når de skriftligt beskylder hende for, at hun skulle have taget det uretmæssigt, og om det ikke er sådan, at de bagtaler hende i denne henseende, thi Aabenraa tilhører med rette Danmarks Krone og Kongen, hvilket han med rette visselig kan bevise og dokumentere, sådan som det tilkommer ham efter dansk ret.
Hertil erklærer vi følgende for ret: Har de holstenske herrer ikke Aabenraa, hvilket hr. kongen ifølge sit skrift visselig kan bevise, sådan som det rettelig tilkommer ham, og har fru dronningen fået det med ja og samtykke fra hertuginden, som dengang havde det i sin varetægt, så har han i den henseende ikke pligt til noget som helst, og så har han heller ikke brudt nogen fred over for dem.
Ligeledes skriver de anklagende om slottet Tranekær og landet Langeland, at det skulle hører til hertugdømmet, og at dronning Margrete skulle have lovet de holstenske herrers fader, hertug Gerd/Gerhard[hertoch Gherde] at give det tilbage, når hr. Jens Andersen døde. Ligeledes skriver de anklagende om staden/byen Skælskør, at den ligeledes skulle høre til hertugdømmet. Derfor håber og ved hr. kongen i sandhed, at han overhovedet ikke skal afgøre med greven, om det hører til hertugdømmet eller ej, eftersom de ikke ejer noget som helst af Tranekær eller Langeland eller Skælskør med rette, thi hertugdømmet Langeland, Tranekær og alt, hvad det nu end måtte være, det tilhører med rette Gud og Danmarks Krone og Kongen, hvilket han visselig vil bevise og dokumentere med rette, sådan som det rettelig tilkommer ham efter dansk ret.
Hertil erklærer vi følgende for ret: Kan hr. kongen med rette bevise over for dem, at de ikke har noget som helst i hertugdømmet, sådan som han skriver, så skal han heller ikke afgøre med dem, om Tranekær, Langeland og Skelskær hører til hertugdømmet eller ej. Med hensyn til den påstand, som de skriver om, nemlig at dronningen skulle have lovet deres fader at give slottet Tranekær og Langeland tilbage, så har hr. kongen mere ret til at forsvare sig med rette på grund af dem, end de har til at påtale det over for ham, medmindre altså at de har sådanne beviser på, at intet nej med rette er holdbart.
Ligeledes skriver de, at hr. kongen med vold skulle have bemægtiget sig deres slot og by/stad Haderslev og taget det i sin varetægt, mens der var fred, hvilket skulle have været og stadig være til stor skade for dem. Dertil svarer hr. kongen: De har ikke noget som helst med rette i Haderslev – hverken på slottet eller i byen/staden. Men han har beviseligt og med rette fået det i sin varetægt af de personer, som dengang havde det i deres varetægt, og det tilhører Gud og Kronen og Kongen, og ingen har mere ret dertil, end han har, hvilket han visselig vil bevise, sådan som det rettelig tilkommer ham efter dansk ret.
Hertil erklærer vi følgende for ret: Kan hr. kongen – sådan som han hævder, og sådan som det rettelig tilkommer ham – fremføre bevis for, at han med rette har fået det førnævnte slot og den førnævnte stad/by fra de personer, som dengang havde slottet og byen/staden i deres varetægt, så er der ikke sket noget fredsbrud mod dem, thi retten kan ikke brydes.
Ligeledes skriver de: Da deres onkel, grev Heinrich havde givet Flensborg og Nyhus tilbage til hr. kongen og atter klagede til kongen og mindede ham om den skade, som var blevet påført de holstenske herrer og deres folk af indbyggere i riget – så skulle hr. kongen dengang have godtgjort det, som han havde forpligtet sig til, og da greven bekendtgjorde indløsningen på Nyhus og Flensborg over for hr. kongen, så skulle hr. kongen have undsagt dem i sit fejdebrev, og han skulle have undladt at yde dem retten.
Hertil svarer hr. kongen følgende: Han aldrig har lovet grev Heinrich, at han ville bøde for nogen skade, og han kender heller ikke til nogen skade, som han har pligt til at bøde for over for dem eller greven. Derimod ved hr. kongen visselig, at han blev undsagt, og at han blev frarøvet lande og slotte, nemlig Svavsted, og at der – helt uden fejdebrev – blev røvet et helt herred, nemlig Husby Herred. Først derefter skulle han have fået deres fætters/slægtning[eres vedderen] og deres partis fejdebrev. Har nogen fejdebreve fra ham, så bedes man fremlægge dem, så han derefter kan svare på dem.
Hertil – altså til de to førskrevne artikler – siger vi følgende: Således gør vi med hensyn til alt, hvad der er imellem den førskrevne hr. konge og de holstenske herrer vedrørende enhver form for anklage, altså vedrørende fredsbrud, rov, brand og krigsbytte. I den sag afgør vi ikke mere, end hvad der er omtalt i det foregående, om hvilket den førskrevne hr. kongen har skrevet i sin klage, og om hvilket han håber, at det rettelig tilkommer os, voldgiftsmænd, først med rette at afgøre den sag for ham, som deres tvist, krav, krig, uenighed og uvilje er opstået af, og forbeholder sig dog i sin klage uhindret at kunne fremføre, hvad han er uenig i vedrørende sådant, nemlig rov, brand osv., og at kunne nyde og gøre gengæld, sådan som det rettelig sømmer sig efter klage og svar, sådan som det bliver fremført. Og vi vil for den førnævnte hr. konges skyld være beredvillige til at afgøre sagen, ligesom vi har gjort det vedrørende det andet førskrevne.
Ligeledes med hensyn til den skyld, som enhver af dem anklager den anden for, så må enhver fremføre sine beviser desangående og lade ske i den sag, hvad der er er ret.
Disse førskrevne stykker har vi udtalt og erklæret for ret efter dansk ret. Hvis nogen finder noget andet i andre retter, som derfor ville påføre os straf, så har vi ikke noget at gøre dermed, thi alt, hvad vi har udtalt og erklæret for ret, det har vi udtalt og erklæret for ret efter dansk ret, hvormed vi visselig kan bevise, at det er ret.
Al førskreven ret og retskendelse – sådan som det står skrevet i det foregående – sætter og overdrager vi, førnævnte voldgiftsmænd, til vor allernådigste herre, hr. Sigismund, Romersk Konge osv., nemlig som overherre i denne sag, idet vi og de holstenske herrers voldgiftsmænd på begge sider i enighed har besluttet, at jeres nåde skal være overherre i denne sag, nemlig med hensyn til hvilken erklæring – vor eller de holstenske herrers voldgiftsmænds – ifølge jeres nådes beslutning kommer tættest på retten, så at det må blive derved.
Denne førnævnte ret og retskendelse har vi udtalt og forkyndt efter dansk ret, idet den førnævnte hr. konge har underkastet sig vor afgørelse i denne sag efter dansk ret, og vi håber, at det sømmer sig at afgøre sagen efter dansk ret på baggrund af det førskrevne, og vi overlader det til jeres nåde at afgøre det ved ret.
Ligeledes: Af denne førskrevne ret og erklæring er der syv stykker og seks tråde, og på hver tråd er der trykt hertug Johann af Mecklenburgs signet, som vi alle for tiden benytter os af. Og til vidnesbyrd om det førskrevne har alle vi tre førnævnte herrer ladet trykke vore segl forneden på dette skrift, som er givet og skrevet i Femernsund efter Guds fødsel 1400, derefter i det 21. år før den sidste dag i den måned, som kaldes maj. Skrevet med én hånd.