Hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismars beretning om Kong Erik 7. af Pommerns
afgørelse i striden mellem hansestæderne og hr. Trued Hase, høvedsmand på Gotland. Det berettes, at udsendinge fra hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Braunschweig,
Wismar, Greifswald, Visby, Dorpat og Reval forsamledes i København den 7. juli 1425.
Her fremlagde de for kong Erik sagen om det revalske og dorpatske gods, som var strandet
på Gotland efter Claus Nielops skibbrud. Under mødet med kong Erik beskyldte hansestædernes udsendinge hr. Trued Hase for at
have tilranet sig det strandede gods og for at have håndteret det i modstrid med retten. Hansestædernes udsendinge overlod det nu helt og aldeles til kong Erik at afgøre sagen,
og kong Erik påtog sig sagen. Den 17. juli 1425 fremlagde kong Erik sin afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen skulle
alt det gods, som var blevet bjerget fra skibet, frigives og udleveres med undtagelse
af den tredjedel, som hr. Trued Hase sammen med bønderne havde taget i bjergeløn. Om den tredjedel, som hr. Trued Hase og bønderne havde beholdt, skulle man holde et
møde, hvortil dommerne fra Gotland skulle komme med de privilegier, som de gotlandske
bønder ifølge hr. Trued Hase havde, og hvortil også hansestæderne skulle komme med
deres privilegier. Skulle det ske, at hansestæderne ifølge privilegierne havde mere ret til godset end
bønderne, så skulle hr. Trued Hase og bønderne også udlevere den tredjedel, som de
havde beholdt. Såfremt man kunne bevise noget andet imod hr. Trued Hase i forlængelse heraf, så skulle
han også bøde for det. Endvidere hvis nogen ville anklage hr. Trued Hase yderligere, så skulle han tage 11
gode mænd og rense sig fra anklagen mod sig med dem. Endelig berettes det, at hr. Trued Hase nu har overdraget den omtalte tredjedel af
godset til kong Erik. For den omtalte tredjedel af godset har hansestæderne stillet
garanti for 1250 mark lybsk over for kong Erik indtil det omtalte møde. Mødet har
kong Erik berammet til pinsen 1426.
A: Lübeck, Archiv der Hansestadt Lübeck, Externa, Danica, nr. 188. Pergament
ChirografRådet i Lübecks eksemplar, kaldet A. Tilbageleveret fra Sovjetunionen i
1990
B: Tabt. Rådet i Rostocks eksemplar, kaldet B
C: Tabt. Rådet i Stralsunds eksemplar, kaldet C
D: Tabt. Rådet i Wismars eksemplar, kaldet D
Tryk: UBStL 6, nr. DCLXIX., p. 650-651(tryk efter A)Hildebrand, Liv-, Esth- u. Curländ. Urkundenb. 7, nr. 810, p. 571-572 (tryk efter
UBStL
l.l.)Hanserec. VII., nr. 816, p. 580 (regest)
Tekst efter UBStL l.l.
Im jare XIIIIc vnde XXV,
XIIII daghe na sunte Johans Baptisten dach midsomer, weren vorgaddert to Koppenhauen de eersamen radessendeboden van
den steden, van Lubeke her Hinrich Rapesuluer vnde
her Tideman Steen, van Rostoke her Johan
Maeck vnde her Godeke Lancghe, van deme
Sunde her Symon van Ørden, her Diderick
Brunswijck vnde her Euert Drolshaghen, van der
Wysmar her Johan Vreese vnde her Hinrich van
Haren, van Gripeswolde her Gosschalk van
Lubeke vnde her Johan Velghast, van
Gotlande her Johan Nusse vnde her
Herman Vund, van Darpte her Hermen
Butenschone, van Reuall her Richard
Lancghe, vnde setten voirt by dem heren konnincge der rijke Dennemarken
etc. van dem gude, dat in schipper Claus Nielope vnder
Gotlande gebleuen was, vnde beschuldigheden her Trueth
Hassen, dat he sick des gudes vnderwunden hadde vnde anders medde gevaren hadde,
dan he van rechte solde, vnder vele degedingen vnde worden van beiden sijden.
So setten de stede de sake heel vnde al by vnsers heren ghenaden, vnde vnse here de
konnincgh
nam de sake tho sick, vnde
des dinxdages vor sente Marien Magdalenen daghe dede de here konnincgh daervpp eyn affsproke aldus ludende, dat alsodane guud, alse
vnder dem raade stunde tho Wysbu in borchtucht, vnde ock wes vppe dem
slote vffte vpp dem lande van alsodanem ghude were, alse vt deme vorscreuenen schepe
geberget
ward, dat solde vry wesen vnde dat soldemen vtantworden dat minste mit deme meessten,
bisonder
dat derde pard, dat her Trueth mit den bunden hadde ghenomen to
berghelone, dat solde staen vpp enen dach, daer wolde vnseres heren gnenade de domer
van
Gotlande by vorboden mit eren priuilegien, de se hadden, alse
her Trueth seghede, vnde dar solden de stede mit eren priuilegien ock
bi komen; weret denne sake, dat de stede beter bewisincge hadden, dan de bunden, na
irkennisse
vnseres heren ghenade, so solde her Trueth vnde de bunden dat sulue guud
all wedder vtrichten vnde solde nemen redelic arbeides loen; konde men dan wes vorder
vpp
her Truthe bewisen, dat solde he ock wedder gheuen vnde ghelden.
Vortmer, wolde ymand her Truthe vorder beschuldighen, so solde he XI
gude man nemen, so gud alse he suluen, vnde entledighen sick daer medde na rechte.
Vnde wolde
ock imand synen vndervoghede edder syne knechte edder de bunden beschuldigen, dar
sal he recht
ouer gheuen.
Item so borgheden de vorscreuenen stede van dem heren konnincghe van deme wande, dat
her
Trueth vnsem heren dem konnincge gebracht hadde van dem derden parte, XXVI ipersche,
XLIX
thomasche, X kumesche, VII popersche vnde II hele popersche slachdoke vnde II halue
vor
XIIƗc mark lubesch bit to dem vorscreuenen daghe vpp ein affsegen
vnseres heren ghenade, alse vorgescreuen steit, vnde dissen dach heuet vnses heren
ghenade
verramet vp Pinxsten negest to komende.
Tor tuechnisse, dat dit aldus gheuallen is, so syn desser breyue veyre geschreuen,
de ene vt
dem anderen gesneden vermids A. B. C. D., daervan de heren van Lubeke hebben de erste,
de
heren van Rostoke de andere, de heren van dem Sunde de derde, de heren van der Wysmar
de
veyrde.
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.
