efteraar

det regner – regner –

luften er graa og mælket,

gaderne vaade og kolde,

menneskene blege

og klamme som syge fugle,

jeg gaar og gaar,

|men det bare regner,

haabløst –

himlen staar som en mørk mur

mellem os og solen

og varmen.

i husene

ruller folk gardinerne ned

og tænder lys –

paa gaden

slaar mændene kraven op

og staar stille,

saa at tøjet ikke rører ved kroppen–

det er efteraar.