saltvand

vi leved' i dage

blandt dyngvaade, piskende sejl–

og sorte nætter

i mørke og væltende vand –

vi sled vore hænder til knogler

paa stenhaardt bidende tovværk–

og musklerne sloges fortvivlet

med armtykke, staalkolde kæder–

saa laa vi en time i dvale

| som drivvaade, sitrende klude,

der drømte om kvinder og solskin

og skove og fredfyldt idyl –

saa blev vi slængt ud af de næste

til vandet og mørket igen –