generationer

ordene rakte sig

som beredvillige hænder imod os:

|vent

se, i er unge,

se jeres smalle skuldre,

jeres ufærdige træk –

se livet staar undseeligt

som en fremmed blandt jer –

hør jeres tankers hurtige skridt,

naar de flygter for hinanden,

og vent –

lader i nu jeres ord

storme ud over verden,

for at splitte menneskenes ro,

i morgen vil i forgæves lokke dem tilbage–

vi tvivlede –