en tak

kære –,

jeg ved ikke, om dit sind bærer skjulte saar,

| jeg kender ikke dine lyse og mørke timer,

ikke dine hverdage –,

men dine smil –

du tog min uro,

du gav hvile til mit søgende legeme –

af dig fik jeg arbejdets kraft tilbage – ,

og jeg fik dine smil

den nat –