af Gustaf Munch-Petersen (1937)   Udgiver: Camilla Zacho (2015)   Tekst og udgave
forrige næste

lav horisont

regngraa stormvind
trykker vintersæds blaagrønne spirer
mod sorte knolde -
markerne bølger tungt,
dunkel-grønne haar følger
i nikkende dans stormens
isnende strøg over krybende muld -
himlen kaster sig sort udad
mod havet -
grønne spirer nikker i takt
flimrende under stormens slør -