© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Kun elleve dage efter udgivelsen af Ditte Menneskebarns femte og afsluttende bind fremkom Nexø med en ny bog, som i høj grad også var hjerteblod for ham. De tomme Pladsers Passagerer udkom samtidig i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Det dansk-norske oplag var på velvoksne 5.000 eksemplarer, det tyske, som var illustreret med tolv tegninger af Georg Grosz, på 10.000 eksemplarer. Og hele indtægten (eller overskuddet) skulle – via den tyske komité Künstnerhilfe für die Hungernden in Russland – tilfalde ofrene for den hungersnød i Rusland, der havde efterfulgt Verdenskrigen, Oktoberrevolutionen, de vestlige magters intervention og borgerkrigen mellem røde og 'hvide' styrker.
Da Nexø imidlertid ikke havde kunnet formå noget dansk eller norsk forlag til at udgive bogen, måtte han selv bekoste trykningen. Den blev da foretaget af Rasmussen og Rugh (som også trykte det kommunistiske dagblad Arbejderbladet) – på elendigt papir og i den billigst tænkelige heftning, ikke syet i ryggen, men samlet med lim og hefteklammer. Sats og korrekturlæsning lod også meget tilbage at ønske.
Som en personlig venlighed over for Nexø påtog boghandler Rasmus Naver, leder af Gyldendals Sortimentsboghandel, sig at have bogen i kommission. Den findes dog også i et mindre antal eksemplarer med titelblade, der anfører »Det norske Arbeiderparti, Kristiania« og »Arbejderforlaget, København« som kommissionshavere.
I et brev til K.K. Nicolaisen af 13. juli 1921 betegnede Nexø bogen som »en Samling sociale Æventyr og Symboler« (brev nr. 254). Foruden den titelløse indledning og de her gengivne fem andre originale bidrag rummer bogen genoptryk af de ni fortællinger »Lønningsdag (En Idyl)« og »Brødsælgeren« med den nye titel »Brød! En Fortælling fra Granada og alle Vegne fra« (begge fra Skygger), »Idioten!« (fra Barndommens Kyst), »Frihedens Fe!« (fra Af Dybets Lovsang), »Murene« (her fejlagtigt stavet »Murne«, fra Dybhavsfisk), »En Kvinderevolution!« (ligeledes fra Skygger), »Guden for det tomme Ceremoniel!«, »Ravnene!« og »Afløsningens Time!« (alle fra Under Himmelen den Blaa).
Foruden den anti-royalistiske allegori »Guden for det tomme Ceremoniel!« kan udvalget siges at repræsentere nogle af de mest direkte socialt anklagende af Nexøs mange fortællinger. Og de suppleredes nu med seks nye programmatiske bidrag, skrevet 1908-21. Af disse seks var den titelløse indledning skrevet til lejligheden og ikke trykt tidligere; heller ikke »Guds Søn og Fandens Kælebarn!« havde været trykt tidligere. For nærmere detaljer, se afsnit V.10.
De tomme Pladsers Passagerer, der blev trykt i så ambitiøst et oplag, blev stort set ikke bemærket af pressen.
Foruden nogle få, stærkt kritiske linjer i Henning Kehlers anmeldelse af Ditte Menneskebarn (Politikens kronik, 13.-14. december 1921; optaget i Kehlers Kronik og Kritik, 1922) og ni tanketomme linjer i ungkommunisternes blad Fremad, december 1921, synes kun to danske dagblade at have noteret sig fremkomsten af Nexøs nye bog.
En usigneret forsideanmeldelse i Vestjyllands Social-Demokrat, 23. december 1921, fandt indledningens skildring af de tomme pladser »gribende« og citerede udførligt. Anmeldelsen slutter: »Nexø er i denne Bog Agitator, men først og fremmest Digter. (...) Der dirrer en angstfuld Poesi i denne Bog, der ikke undgaar at gribe Læseren.«
Men hele den øvrige socialdemokratiske presse ignorerede bogen i, hvad der ligner organiseret boykot af en frafalden.
Den anden anmeldelse var forudsigelig. I det kommunistiske Arbejderbladet – Nexø var partimedlem hér siden 1919 – skrev Konrad Simonsen den 9. december 1921 velvilligt:
De betydeligste østrigske og tyske Blade har hyldet Andersen Nexø som en af Tidens største Digtere, og vi ser hans Værker oversatte til alle evropæiske Kultursprog. En af Grundene til dette Verdensry er hans Genis Medfølelse med alle Samfundets uskyldigt Udstødte, med Folkene, der henlever deres Liv i Trældom. Andersen Nexø er den fødte Kommunist, den fødte Revolutionære. Hans Hjærte fik aldrig Ro ved Synet af den sociale Uretfærdighed.
Efter referat af flere fortællinger konkluderer Simonsen: »I hvert Hjem, der har tre Kroner tilovers, bør denne Nexøs Bog findes, saameget mere som Indtægten af den tilfalder det kæmpende russiske Folk, hvem Bogen er tilegnet.«
Bogen fandt imidlertid kun få læsere, og der blev ikke meget til ofrene for hungersnøden i Rusland. Det danske restoplag blev i 1939 erhvervet på en auktion af den københavnske antikvarboghandler Marinus Olsen for 5 øre pr. eksemplar (plus salær) og blev først udsolgt under besættelsen.