Tekstredegørelse til
Aanden i Naturen

Udgivelse og udgaver

Første udgave af Aanden i Naturen, bind 1, udkom i december 1849, men med trykåret 1850 på titelbladet (se illustration 1), således som det ofte var skik ved udgivelser, der faldt sidst på året.

Formatet er oktav. Omfanget er 5 præliminære blade fulgt af 12 signerede trykark, det sidste ark kun på 7 blade. Klummens størrelse er 85 × 148 mm (bredde × højde), og det normale antal linjer pr. side er 33. Værket indledes med en otte siders detaljeret indholdsfortegnelse pagineret med romertal, hvorefter følger seks større og mindre afhandlinger på i alt 190 sider. Tre af teksterne var trykt tidligere (se de bibliografiske oplysninger nedenfor i afsnittet »Tidligere tryk«). Forlæggeren var universitetsboghandler Andreas Frederik Høst, og bogen blev trykt hos kgl. hofbogtrykker Bianco Luno. Oplagstallet kendes ikke. Det var ikke angivet, at der ville udkomme et bind 2. Titelbladet rummer ingen undertitel, hvorfor der i nærværende udgaves gengivelse af titlen på bind 1 heller ikke anføres nogen; men på forsiden af det oprindelige kartonbind læses: »Almeenfattelige Bidrag til at belyse Naturens aandelige Indhold« (se illustration 2). Denne undertitel optræder også i samtidige referencer til værket.

Den 17. december 1849 omtales udgivelsen i følgende vendinger i Kjøbenhavnsposten: »Paa Universitetsbogh. A. F. Høstʼs Forlag er udkommet: ‘Aanden i Naturen, almeenfattelige Bidrag til at belyse Naturens aandelige Indhold, af H. C. Ørsted’, et Værk, hvis berømte Forfatters Navn sikkert snart vil forskaffe det en saa udbredt Læsekreds som det ved sin interessante Gjenstand, aandrige smukke Fremstilling og humane Charakteer i høi Grad fortjener.« Samme dag, den 17. december, indrykkede forlæggeren en annonce i Berlingske Tidende og dagen efter i Adresseavisen, hvor det i begge tilfælde meddeles, at bogen »er udkommet«. Disse annoncer gentages i de følgende dage. Prisen er anført til 2 rigsbankdaler og »smukt indb[unden]« 2 rbd. og 48 skilling. Den første omtale i Fædrelandet findes den 22. december, hvor man læser, at bogen er udkommet »idag«. Uanset om denne angivelse er en fejl, må det ligge fast, at udgivelsen fandt sted før jul 1849. Den første anmeldelse, som var anonym, står i Kjøbenhavnsposten den 27. december. Dagen efter fulgte en anmeldelse i Berlingske Tidende, og siden fulgte andre. Om den samtidige modtagelse se i øvrigt i indledningen om Carsten Hauchs anmeldelse i Fædrelandet og om striden med Mynster.

Allerede et halvt år senere udkom andet bind af Aanden i Naturen, nu med undertitlen »Naturvidenskaben og Aandsdannelsen« (se illustrationerne 3 og 4).

Forlægger, trykker og format var de samme som ved første bind. Omfanget er 6 præliminære blade fulgt af 13 signerede trykark (med forlagsreklamer på det sidste blad af ark 13). Oplagstallet kendes ikke. Værket indledes ligesom bind 1 med en minutiøs indholdsfortegnelse, nu på 10 sider pagineret III-XII. Derefter følger otte dele, hvoraf flere er opdelt i underafsnit, på i alt 206 sider. De to første afhandlinger udgør et svar til Mynster. Seks af teksterne i bindet er taler holdt ved forskellige lejligheder. Den længste af teksterne er Ørsteds anmeldelse fra 1830 af Steffens’ Polemische Blätter zur Beförderung der speculativen Physik, 1. hæfte fra 1829, som fylder lidt over en femtedel af det samlede sidetal.

Trykmanuskriptet rummer på titelbladet til bind 2 en notits fra Ørsted til trykkeriet, dateret 17. juni 1850, hvor han bl.a. meddeler, at »Indholdsangivelsen haaber jeg at kunne give Overmorgen«, hvilket vil sige, at Ørsted først har afleveret manuskriptet til bogen, men at indholdsfortegnelsen følger særskilt et par dage senere. I Kjøbenhavnsposten den 29. juni 1850 findes denne omtale af udgivelsen: »Paa Universitetsboghandl. A. F. Høst’s Forlag er udkommet: ʻAanden i Naturen. 2. Naturvidenskaben og Aandsdannelsen af H. C. Ørstedʼ. Det er et Supplementsbind til den første Deel af dette interessante og lærerige Værk og indeholder Forsvar og yderligere Udviklinger af den paa Fornuften og Videnskabens Resultater begrundede Verdensanskuelse.« Dette kan minde lidt om, hvad Ørsted selv skriver til H.C. Andersen, som var bortrejst ved udgivelsen, da han senere sender ham et eksemplar den 18. juli: »Jeg tør ikke haabe, at den skal gjøre det samme gunstige Indtryk paa Dem, som jeg havde den Glæde at erfare, at den første gjorde; thi denne nye Bog har fornemmelig det Øiemed nærmere at belyse den tidligere; dog vil den ikke savne al Nyhed, og at Tænkemaade og Tone ere de samme som i den første, tør jeg selv forsikkre«. Bogen blev annonceret som udkommet den 3. juli 1850 i Adresseavisen og Berlingske Tidende. Prisen var den samme som for bind 1, nemlig 2 rbd., og i indbunden stand 2 rbd. 48 sk. Ørsted havde fremsendt et eksemplar til J.P. Mynster den 1. juli og udtrykker i det vedlagte formildende brev et håb om, »at Meningsuligheden, ligesom hidindtil, intet Skaar skal gjøre i vort gamle Venskab.« Den første anmeldelse findes i Kjøbenhavnsposten den 9. juli 1850, signeret »–**«, og fokus er her rettet på striden med Mynster.

I begyndelsen af 1851 udkom 2. udgave af Aanden i Naturen, dog kun af bind 1, og igen med Høst som forlægger og Bianco Luno som bogtrykker. På titelbladet findes angivelsen »1.« og »Anden Udgave«, men der er ingen undertitel. Bogen er sat på ny efter førsteudgaven og følger nøje dennes opsætning og sidetal, i overvejende grad tillige den oprindelige linjefordeling. Ørsted har foretaget et mindre antal ændringer i teksten; de væsentligste af disse er dokumenteret i kommentarerne til nærværende udgave. Det præcise udgivelsestidspunkt kendes ikke. Avisannoncerne for Aanden i Naturen i december 1850 og januar 1851 angår begge bind af værket uden nærmere specifikation, men i det ene tilfælde, bind 1, kan det formodes at dreje sig om 2. udgave, da beholdningen af 1. udgave antagelig på dette tidspunkt var sluppet op. Under alle omstændigheder må 2. udgave af bind 1 have foreligget trykt i begyndelsen af året. Som nævnt i indledningen kunne Ørsted sende et eksemplar til H. Norton Shaw i London den 11. januar 1851.

Et par måneder senere døde H.C. Ørsted den 9. marts 1851. Efter hans død blev der taget skridt til udgivelsen af hans Samlede og efterladte Skrifter, der udkom i ni bind i 1851-52 med datteren Mathilde Ørsted som anonym udgiver, igen med Høst som forlægger og trykt hos Bianco Luno. Man kunne subskribere på udgaven; en subskriptionsindbydelse var fx vedlagt avisen Fædrelandet den 24. maj 1851. De første seks bind udkom i løbet af 1851 og resten i 1852, hvor bind 9 blev afrundet med en levnedsbeskrivelse af Carsten Hauch og en fortegnelse over »H. C. Ørsteds litteraire Arbeider«. Aanden i Naturen 1-2 udgjorde de to første bind af denne samlede udgave. Der var dog ikke tale om en ny udgave af værket, men om et genbrug af de allerede foreliggende udgaver, som man blot forsynede med det nye serietitelblad for Samlede og efterladte Skrifter med årstallet 1851, men derefter fulgt af de originale titelblade. Der kendes også eksempler på, at den senere 3. udgave, efter at lageret på de tidligere udgaver i materie var sluppet op, kom til at indgå i Samlede og efterladte Skrifter.

Den selvstændige 3. udgave af Aanden i Naturen udkom fem år senere i to bind i 1856, med samme forlægger, men trykt i det Berlingske bogtrykkeri. For bind 2s vedkommende var det isoleret betragtet i virkeligheden 2. udgave, men begge bind bærer »Tredie Udgave« på titelbladet. De to bind er selvfølgelig sat på ny og nu med en noget tættere sats end oprindelig, med en bredere klumme, 96 × 166 mm (bredde × højde), og med 39 linjer pr. side. Papiret er også tyndere, så de to bind er noget slankere, og antallet af sider er mindre end originaludgavens. Omfanget af bind 1 er et halvt præliminært ark fulgt af 9 ark, og bind 2 rummer 5 præliminære blade og 10 ark, det sidste ark dog kun på 6 blade. Første bind indledes med indholdsfortegnelsen på seks sider, pagineret III-VII, hvorefter følger 144 sider, andet bind med indholdsfortegnelsen på otte sider, pagineret III-X, efterfulgt af 157 sider tekst. I dette bind er der ikke anført en undertitel på titelbladet. Forlaget har, udover at udsende bøgerne i materie, udsendt de to bind samlet indbundet i ét komponeret shirtingsbind med tresidet guldsnit og guldtryk på forside, ryg og bagside. Forsiden prydes af en medaljon med H.C. Ørsted i profil omgivet af en krans af vinblade og indrammet af en meget kunstfærdig røskenramme, hvor der ses adskillige dyr, kornneg og dunhammere. Røskenrammen er igen indrammet af en dobbeltlinjet kantramme. På bagsiden indrammer et blindtryk af forsidens røskenramme en brændende olielampe, i nogle eksemplarer forgyldt. Også kantrammen findes her i blindtryk. Bogbinderen var W.J. Ursin, og bogen kunne fås i flere forskellige farver (se illustration 5).

Der skulle gå mere end 100 år, før 4. udgave udkom. Udgivelsen fandt sted i 1978 og var foranlediget af 200-året for H.C. Ørsteds fødsel i 1777. De to bind er udgivet i ét paperback-bind med fortløbende sidetal i forlaget Vintens serie Stjernebøgernes Kulturbibliotek. Værket er forsynet med en kort indledning af Knud Bjarne Gjesing. Tekstgrundlaget er 3. udgave, som følges nøje. En enkelt fejl i 3. udgave berigtiges i indledningen, men ikke bogens egne mange trykfejl.

Oversættelser

Aanden i Naturen blev hurtigt oversat til flere andre sprog. Det første bind blev oversat til tysk hele to gange i 1850, først under medvirken af H.C. Ørsted selv og udgivet i München, dernæst oversat af K.L. Kannegiesser og udgivet i Leipzig på Carl B. Lorcks forlag, inklusive en biografisk skitse af P.L. Møller. Denne version af Der Geist in der Natur blev genoptrykt to gange samme år. I 1850 udkom også bind 2 i Kannegiessers oversættelse, der blev udgivet med titlen Die Naturwissenschaft und die Geistesbildung. Tidligere samme år var de to indledende afhandlinger med svarene til J.P. Mynster udkommet selvstændigt under titlen Die Naturwissenschaft in ihrem Verhältniß zur Dichtkunst und Religion, forsynet med et forord af P.L. Møller; disse to afhandlinger indgik derfor ikke i Die Naturwissenschaft und die Geistesbildung, som i stedet blev indledt med »Der allgemeinen Naturlehre Geist und Wesen«, der var en oversættelse af udtog (§§ 1-9 og 13-19) af Ørsteds Første Indledning til den almindelige Naturlære fra 1811. Kannegiessers oversættelser indgik senere som bind 1 og 2 i Ørsteds Gesammelte Schriften i 1853 med genoptryk i 1856.

I 1850 var kommet en svensk oversættelse af bind 1 i Göteborg ved J.J. Åstrand; en fuldstændig svensk udgave kom i Stockholm i 1860 ved C.J. Backman. Mathilde Ørsted tog initiativ til en engelsk udgave af værket, der udkom i begyndelsen af 1852 med titlen The Soul in Nature ved søstrene Leonora og Joanna B. Horner, der havde oversat efter Kannegiessers tyske udgave; den engelske udgave rummede også nogle »supplementary contributions« i form af oversættelser af adskillige andre tekster af Ørsted. I 1857 fulgte en hollandsk udgave, De geest in de nature ved J. van Hoeven, og i 1861 en fransk, LʼEsprit dans la nature ved J. Guillaume.

De mange oversættelser viser, at interessen for Ørsteds bog var stor i hele Europa. At den franske oversættelse kom sidst, var næppe et tilfælde. Fransk naturvidenskab var fra århundredets begyndelse præget af en positivistisk tankegang, som var afvisende over for, hvad der fra fransk side blev betragtet som den tyske naturfilosofis fantasterier. Fra sit ophold i Paris i 1823 skrev Ørsted fx hjem til sin kone:

Jeg har ved mange Leiligheder mærket, at det næsten er umuligt at gjöre min Theorie [om elektromagnetismen] forstaaelig for Franske uden tillige at fremsætte dem nogle Træk af Naturphilosophien. Dersom jeg i Tydskland ofte er fristet til at erklære mig mod Naturphilosophien, naar jeg seer de Misbrug man gjör deraf, saa seer jeg mig i Frankrig desto mere opfordret til at tage den i Forsvar; eller rette[re] jeg föler en Grundforskjellighed i den videnskabelige Tænkemaade, som jeg ikke havde forestillet mig saa stor, naar jeg ikke saa ofte havde fölt dens levende Nærværelse. Dog er jeg langt fra at lægge mig ud med de Franske i Anledning af denne Uliighed.

Manuskriptforhold

De bevarede manuskripter til førsteudgaven af Aanden i Naturen befinder sig i H.C. Ørsteds arkiv på Det Kgl. Bibliotek med signaturen Ørsted 21 fol. (indlemmet i Det Kgl. Bibliotek i 1938, tidligere på Universitetsbiblioteket). Manuskripterne er digitaliseret og tilgængelige på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside. De bærer tydeligt præg af at have fungeret som trykmanuskript, bl.a. ved at rumme mange anvisninger til sætteren og fingeraftryk fra trykkeriet.

Der findes ikke manuskripter til alle tekster i Aanden i Naturen, men da adskillige af dem har været publiceret før, må man antage, at de tidligere tryk har været anvendt og direkte har dannet forlæg, da bogen skulle sættes; herom vidner 4 bevarede sider med Ørsteds rettelser i det originale tryk af »Videnskabsdyrkningen som Religionsudøvelse« fra Athene, bd. 4, 1815 (se nedenfor under læg IV). Samtidig forklarer dette, hvorfor ingen manuskripter til de tidligere trykte tekster har overlevet (især er dette aktuelt for bind 2). En lignende praksis har været fulgt ved det store citat fra Luftskibet i bind 2, i førsteudgaven s. 19-25; her har Ørsted gjort følgende bemærkning til sætteren i manuskriptet: »NB Her indføres de trykte Tillægsblade.« (Ørsted 21 fol., læg VI, s. 17). Versionerne i Aanden i Naturen indeholder adskillige afvigelser i forhold til de tidligere tryk; de væsentligste af disse varianter kan ses i punktkommentarerne i nærværende udgave. Ørsted har indført sine ændringer direkte i eksemplarer af de tidligere tryk, som er afleveret i trykkeriet, eller også er ændringerne kommet ind i de ikke længere eksisterende korrekturtryk.

Ørsted 21 fol. omfatter syv læg (I-VII) med følgende manuskripter til Aanden i Naturen:

Læg I: »Det Aandelige i det Legemlige«: et omslag fastklæbet med en fals på bagsiden af det første, løse blad, som endvidere er forsynet med to store overklæbninger på forsiden; derefter i alt 25 blade i kvartformat, heraf 9 dobbeltblade (ark) og 6 løse blade, med den endelige paginering 1-49.

Læg II: Titelblad og »Indhold« til bind 1: 1 løst blad og 3 dobbeltblade i kvartformat, pagineret med romertal ligesom i førsteudgaven.

Læg III: Titelblad og »Indhold« til bind 2: 1 mindre blad samt 4 dobbeltblade i kvartformat, det sidste kun halvt beskrevet, paginering 1-14. Det mindre blad rummer titlen til bind 2 og desuden dateringen »d 17 Juni 1850« i tilknytning til Ørsteds henvendelse til trykkeriet (se herom ovenfor i afsnittet »Udgivelse og udgaver«).

Læg IV indeholder 2 trykte blade, i alt 4 sider, fra tidsskriftet Athene, bd. 4, 1815, samt en del af manuskriptet til »Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben«:

1) To sammenhængende trykte blade fra Athene, bd. 4, 1815, s. 103-106, med en del af det oprindelige tryk af Ørsteds tale »Videnskabsdyrkningen som Religionsudøvelse«. Dette er et fragment af det eksemplar, som Ørsted har afleveret i trykkeriet, og som har fungeret som trykmanuskript. Ørsted har foretaget to rettelser, begge på s. 103: Han har indsat ordet »ved« foran »Opløftelse« i l. 2 (svarende til førsteudgaven af bd. 1, s. 183, l. 28), og i l. 17 (førsteudgaven s. 184, l. 8) har han understreget »Begeistring« og derved markeret, at dette ord skal spatieres.

2) En del af manuskriptet til »Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben«: 1 løst blad, 3 dobbeltblade, det følgende løse blad fastgjort forneden til det foregående blad med bemærkningen »Til S. 16«, derefter 2 dobbeltblade og 1 løst blad, i alt 13 blade i folioformat. Tekstens begyndelse s. 1-2 mangler her (findes i læg VI), derefter pagineret 3-26. Teksten på sidste side ender samme sted som i førsteudgaven s. 113, l. 11 (ved ordet »tankevækkende«); fortsættelsen er anbragt to forskellige steder i læg VI (pkt. 6 og 8). Markeringer i manuskriptet viser, at det har fungeret som trykmanuskript, men det er blevet til året før; i alle de øverste hjørner under sidetallene findes dateringer: på s. 3-20 »Juni 48« og på s. 21-26 »Juli 1848«.

Læg V indeholder manuskripter til »Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning«, »Vandspringet« og dele af »Hele Tilværelsen eet Fornuftrige«:

1) Et titelblad til »Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning« på en mindre lap papir med en fals i venstre side; på bagsiden beskrevet kun med ordet (penneprøven) »Sandsetræffende«. Der findes derudover intet manuskript til talen.

2) Slutningen af trykmanuskriptet til »Vandspringet«: 4 løse blade på blåt konceptpapir, delvis pagineret, anbragt i vilkårlig rækkefølge: s. [18], 19, [16], 17, 23, [22] og 21. Teksten til dialogen slutter på s. 23, hvor bladets bagside er ubeskrevet. Skriften er en gotisk skønskrift, som ikke synes at være Ørsteds egen hånd; det er derimod de tilføjelser, som er gjort flere steder, ikke mindst på s. 19 i marginen og mellem linjerne samt på s. 21 i form af et helt blad, der er klæbet fast nederst på siden. Om manuskriptets begyndelse se umiddelbart nedenfor pkt. 3.

3) Begyndelsen af »Vandspringet«: titelblad med ubeskrevet bagside og derefter på blåt konceptpapir 2 løse blade og 3 dobbeltblade samlet i et læg, i alt 8 blade, som delvis er pagineret. Titelbladet er med en fals klæbet fast til det første blad (s. 1-2), og dobbeltbladene er holdt sammen af en hæftetråd. Skriften er en gotisk skønskrift, som ikke synes at være Ørsteds egen hånd; men han har gjort adskillige tilføjelser, der findes på overklæbninger på s. 1, 11, 14 og 15. Teksten ender på s. [16] med »Tankerne i os selv; hine ere« (svarende til førsteudgaven s. 49, l. 11). Resten af manuskriptet, s. 17-[23], befinder sig på 4 løse blade, der er anbragt foran (se netop ovenfor pkt. 2).

4) Slutningen af »Hele Tilværelsen eet Fornuftrige«: 1 løst blad i folioformat, pagineret 39-40 (bladet er i to dele, da det er revet over på midten), derefter 2 dobbeltblade, hvoraf det sidste blad er klippet over lidt over midten, fulgt af 2 løse blade, i alt 7 blade, pagineret 41-51 (s. 48 og versosiden på sidste blad er ubeskrevet).

5) Fortsættelse af »Hele Tilværelsen eet Fornuftrige« (begyndelsen af manuskriptet befinder sig i læg VI): 1 dobbeltblad i folioformat, pagineret 25-28, skrevet med en latinsk hånd, som næppe er Ørsteds, men med rettelser og tilføjelser indført af ham; derefter fortsættelsen fra afsnittet »Skjønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt« og frem, 2 dobbeltblade og 1 løst blad i folioformat (noget større end det første dobbeltblad med s. 25-28), pagineret 29-38. Teksten på s. 38 ender med ordene »vilde det føre« (svarende til »vil det føre« i førsteudgaven s. 160, l. 9). Slutningen af manuskriptet befinder sig ovenfor i læg V (se pkt. 4).

Læg VI indeholder manuskripter til dele af »Naturvidenskabens Forhold til Digtekunsten«, til hele »Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande«, dele af »Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben« samt dele af »Hele Tilværelsen eet Fornuftrige«:

1) Et brudstykke af trykmanuskriptet til »Naturvidenskabens Forhold til Digtekunsten« og i umiddelbar fortsættelse heraf begyndelsen af »Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande«: 2 løse blade i folioformat med pagineringen 15-18. Teksten begynder på s. 15 med ordene »andet vil derved udvikle sig« (svarende til førsteudgaven af bd. 2, s. 15, l. 30) og ender på s. 17 svarende til det sted i førsteudgaven s. 17, hvor det store citat fra Luftskibet begynder. Som allerede nævnt ovenfor har Ørsted her noteret til sætteren: »NB Her indføres de trykte Tillægsblade.« Slutningen af afhandlingen, som den kendes fra bogen, findes ikke, men på den omstående s. 18 følger direkte begyndelsen af »Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande«, hvor man dog kun læser overskriften »Naturlovenes Uforanderlighed«; dette forhold samt at der er tale om samme arkivalske enhed, kan muligvis antyde, at de to nyskrevne afhandlinger med svarene til Mynster oprindelig har været tænkt som en helhed. Fortsættelsen af manuskriptet findes nedenfor pkt. 3 og derefter pkt. 2 og pkt. 5.

2) Fortsættelse af »Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande«: 1 løst blad, pagineret 27-28, 1 dobbeltblad, pagineret 29, 30A, 30B (4. side ubeskrevet), fulgt af 2 dobbeltblade og 2 løse blade, paginering 31-42, i alt 9 blade i folioformat. Denne del af manuskriptet begynder på s. 27 med »men Videnskabsmanden« (svarende til førsteudgaven s. 34, l. 2) og ender på s. 42 med »Uforklarligheder, der nøde os til« (førsteudgaven s. 49, l. 1).

3) Fortsættelse af »Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande«: 2 dobbeltblade i folioformat, pagineret 19-26. Fortsættelse af manuskriptet pkt. 1 ovenfor (s. 18). S. 19 indledes med overskriften »Naturlovenes Uforanderlighed«, men denne og de følgende 2½ sides tekst er slettet indtil det første Mynstercitat (førsteudgaven s. 29). Fortsættelsen, manuskriptsiderne 27-42, findes under pkt. 2.

4) »Efterskrift« til »Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande«: 1 løst blad i folioformat, med sætteranvisningen »NB At indføre S. 61 og 62« (Ørsted henviser her til sidetallene i førsteudgaven).

5) Slutningen af »Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande«: 1 løst blad og 2 dobbeltblade i folioformat, pagineret 43-52. Til det første dobbeltblad er i midten vedhæftet et tillægsblad til s. 46, og foran på det andet er vedhæftet et tillægsblad til s. 49 (både på s. 49 og tillægsbladet hertil er indklæbet tilføjelser i en fremmed hånd). Teksten ender, hvor den tilføjede »Efterskrift« begynder (i førsteudgaven på s. 61, jf. ovenfor pkt. 4).

6) Dele af manuskriptet til »Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben«: 1 løst blad i folioformat, pagineret 1-2, med dateringen »11 Juni 48« under første sidetal (fortsættelsen, s. 3-26, befinder sig i læg IV). Herefter et dobbeltblad i folioformat med en vedhæftet tilføjelse, pagineret 29-32 og dateret »Aug 1848« under sidetallene. Tekst: »Det forstaaer sig« osv. (svarende til førsteudgaven s. 115, l. 12) indtil »at denne Fornuftnødvendighed selv« (førsteudgaven s. 118, l. 30). Resten af manuskriptet til denne afhandling befinder sig sidst i læg VI (se pkt. 8).

7) Begyndelsen af »Hele Tilværelsen eet Fornuftrige«: 6 dobbeltblade i folioformat, pagineret 1-24, skrevet med en latinsk hånd, som næppe er Ørsteds, men med rettelser og tilføjelser indført af ham. Teksten slutter ved ordene »denne Tanke paa Prøve, og veiede« (svarende til førsteudgaven s. 144, l. 27). Fortsættelsen af manuskriptet, pagineret 25-38, findes i læg V.

8) Til allersidst i lægget de øvrige dele af »Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben«: 1 blad i folioformat, pagineret 27-28 og dateret »Juli 1848« under sidetallene; derefter 1 dobbeltblad i folioformat, pagineret 33-36, dateret »Aug. 1848« under sidetallene. På afhandlingens sidste side datoen »d 12 Aug 1848«.

Læg VII indeholder manuskriptet til »Christendommen og Aandsdannelsen understøtte hinanden«: et omslag, 5 dobbeltblade og 3 løse blade i kvartformat, pagineret [1]-24 (hertil pagineringerne 5a, 5b og 5c); de første 3 sider er uden paginering. På s. [1] er øverst fastklæbet en lap med talens titel. Manuskriptet bærer præg af at være ældre og tager sig ud som en kladde med mange rettelser, men det har fungeret som trykmanuskript. På det nye omslag har Ørsted bemærket til orientering for sætteren: »NB Hermed sluttes Bogen, paa Indholdsangivelsen nær.«

Som det turde være fremgået ovenfor, forekommer ordningen, som den nu forefindes, af manuskripterne til Aanden i Naturen lettere kaotisk i visse af læggene (IV, V og VI).

Tekstgrundlag og tekstrettelser

Tekstgrundlaget for nærværende udgave af Aanden i Naturen er førsteudgaverne af værkets to bind. Ved etableringen af teksten har flere eksemplarer været konsulteret, men især er benyttet Det Kgl. Biblioteks eksemplarer med katalogsignaturen 14,-218 8o ex. 2, som begge er digitaliseret og tilgængelige på bibliotekets hjemmeside. Disse eksemplarer rummer dedikationer fra H.C. Ørsted, henholdsvis »Til min Ven Adam Oehlenschlæger« og i bind 2 til dennes søn Johannes (se illustration 3).

Der er foretaget et mindre antal grafiske harmoniseringer. Den datidige konvention med punktummer efter overskrifter på alle niveauer er ikke fulgt, og disse punktummer er taget ud; det samme gælder i enkelte tilfælde kommaer imellem hoved- og underoverskrift. Pryd- og skillestreger under overskrifter og ved slutningen af værkets enkelte dele og underafsnit gengives ikke. Både spatieret skrift og antikva gengives med kursiv. Blokcitater (både vers og prosa) er indrykket og gengivet med samme skriftgrad som den omgivende tekst; den første linje indrykkes ikke, ej heller den første linje efter blokcitatet. På tilsvarende måde indledes første afsnit i værkets enkelte dele og i underafsnit uden indrykning (i enkelte tilfælde forekommer uncialer, og disse er repræsenteret). Indledende bemærkninger i parentes til de enkelte dele af værket er sat med mindre typer ligesom i originalen, men uden dennes hængende indrykninger.

De gennemførte tekstrettelser fremgår af noterne i teksten. I de enkelte tilfælde gives nærværende udgaves form, efter lemmategnet om muligt de tekstkilder, som har denne form, og til sidst førsteudgavens fejlagtige form, som er blevet rettet. Der benyttes følgende sigler (forkortelser) for tekstkilderne:

A Aanden i Naturen, 1. udgave, bd. 1-2, 1850 [1849] og 1850
B Aanden i Naturen, 2. udgave, bd. 1, 1851 [kun bd. 1]
C Aanden i Naturen, 3. udgave, bd. 1-2, 1856
D Aanden i Naturen, 4. udgave, 1978
ms. Det Kgl. Bibliotek, H.C. Ørsteds arkiv, Ørsted 21 fol.

Læsemåder fra manuskriptmaterialet anføres, hvis de findes til det aktuelle sted. Den senere 4. udgave 1978 inddrages som udgangspunkt ikke, da dens tekstgrundlag er 3. udgave; men den rummer et ukendt antal stiltiende rettelser, og i et enkelt tilfælde har der måttet rettes til en form, som udelukkende findes i 4. udgave. Hvis der har kunnet rettes i overensstemmelse med et tidligere tryk af en tekst i Aanden i Naturen, anføres dette i parentes, dog uden brug af egentlige sigler, men kortformer, fx Forhandlinger (de fulde bibliografiske oplysninger om tidligere tryk findes nedenfor i afsnittet »Tidligere tryk«); på tilsvarende måde anføres det, hvis førsteudgavens tekstfejl også findes i et tidligere tryk. Hvis det aktuelle tekststed optræder i et citat, fx hvor Ørsted citerer Mynster, bruges herom betegnelsen kilden.

Tidligere tryk

I det følgende oplyses, hvor de enkelte dele af Aanden i Naturen første gang har været trykt. Disse oplysninger bringes også i den første punktkommentar til de enkelte tekster. Desuden meddeles deltitelbladenes ordlyd i førsteudgaven, da disse ikke gengives i den digitale udgave af Aanden i Naturen.

Aanden i Naturen, bind 1

Det Aandelige i det Legemlige

Trykt første gang i Aanden i Naturen, bd. 1. I førsteudgaven s. [1] indledt med et deltitelblad med den samme ordlyd som i overskriften.

Vandspringet

Trykt første gang i Aanden i Naturen, bd. 1. I førsteudgaven s. [37] indledt med et deltitelblad med den samme ordlyd som i overskriften.

Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning

Tidligere trykt i Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres fjerde Möde, i Christiania den 11-18 Juli 1844, Christiania 1847, s. 15-33; udkom også som særtryk. I Forhandlinger, 1847, s. 15, indledt med ordene: »Conferentsraad Örsted holdt fölgende Foredrag om Tænkningens og Indbildningskraftens Opfatning af Naturen«. I førsteudgaven 1849, s. [55], indledt med et deltitelblad med den kortere ordlyd »Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning«.

Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben

Trykt første gang i Aanden i Naturen, bd. 1. I førsteudgaven s. [77] indledt med et deltitelblad med den samme ordlyd som i overskriften.

Hele Tilværelsen eet Fornuftrige

Det første afsnit, »Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt«, blev holdt som foredrag på tysk og udgivet i Amtlicher Bericht über die 24. Versammlung Deutscher Naturforscher und Aertze 1846 in Kiel im September 1846, Kiel 1847, s. 61-77, med titlen »Ueber die Wesenseinheit des Erkenntnissvermögens in dem ganzen Weltall«; det udkom også som særtryk, Kiel 1847. Ørsteds tyske manuskript til foredraget findes på Det Kgl. Bibliotek i H.C. Ørsteds arkiv, Ørsted 22 fol. Se desuden Ørsteds referat i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Oversigt for 1846, s. 117-122, fra mødet den 18. december 1846. I Aanden i Naturen er der tale om en oversættelse til dansk af hele foredraget, dog med enkelte justeringer og tilføjelser, bl.a. slutningen efter tankestregen s. 147 i førsteudgaven; se i øvrigt kommentarerne om afvigelser i den danske version. De resterende dele af »Hele Tilværelsen eet Fornuftrige« blev trykt første gang i Aanden i Naturen, bd. 1. I førsteudgaven s. [123] findes et deltitelblad med den samme ordlyd som i overskriften.

Videnskabsdyrkningen som Religionsudøvelse

Tidligere trykt i tidsskriftet Athene, bd. 4, København 1815, s. 97-111, med overskriften »Videnskabsdyrkningen betragtet som Religionsudøvelse«. Som anført indledningsvis før teksten blev talen oprindelig holdt på latin, og den er oversat til dansk af Ørsted selv. I førsteudgaven af Aanden i Naturen, bd. 1, 1849, s. [177], indledt med et deltitelblad med den kortere ordlyd »Videnskabsdyrkningen som Religionsudøvelse«.

Aanden i Naturen, bind 2

Naturvidenskabens Forhold til Digtekunsten

Trykt første gang i Aanden i Naturen, bd. 2. I førsteudgaven s. [1] indledt med et deltitelblad med den samme ordlyd som i overskriften.

Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande

Trykt første gang i Aanden i Naturen, bd. 2. I førsteudgaven s. [27] indledt med et deltitelblad med den samme ordlyd som i overskriften.

Om den dannende Virkning, Naturvidenskabens Anvendelse maa udøve

Tidligere trykt i Maanedsskrift for Litteratur, bd. 2, København 1829, s. 442-458, med overskriften »Polytechnisk Læreanstalt«. I førsteudgaven af Aanden i Naturen, bd. 2, s. [63], indledt med et deltitelblad med den samme ordlyd som i overskriften.

To Taler holdne i de skandinaviske Naturforskermøder

Titlen findes kun på deltitelbladet for de to taler i førsteudgaven s. [81].

I. Tale holden i de skandinaviske Naturforskeres første Møde i Kjøbenhavn

Tidligere trykt i Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres andet Möde, der holdtes i Kjöbenhavn fra den 3die til den 9de Juli 1840, København 1841, s. 14-24, med overskriften »Tale holden i de Skandinaviske Naturgranskeres förste Möde i Kjöbenhavn. (Den 3die Juli 1840.)«; også som særtryk samme år.

II. Tale ved Aabningen af den femte skandinaviske Naturforskerforsamling

Tidligere trykt i Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres femte Møde, der holdtes i Kiøbenhavn fra den 12te til den 17de Juli 1847, København 1849, s. 20-31.

Fra Skolen til Livet

I førsteudgaven s. [107] indledt med et deltitelblad med den samme ordlyd som i overskriften for de to taler.

I. Forholdet mellem Unge og Gamle med særdeles Hensyn paa den i Verden indtrædende Yngling

Tidligere trykt som Tale i Efterslægtselskabet, paa Stiftelsesdagen den 4de Marts 1844, København [1844]; optrykt i Dansk Ugeskrift, 2. rk., bd. 6, København 1845; nr. 140 (6. december 1844), s. 147-162, med samme overskrift som senere i Aanden i Naturen, bd. 2. Sammenholdt med førstetrykket rummer versionen i Dansk Ugeskrift flere mindre ændringer, der også findes i Aanden i Naturen, hvilket sandsynliggør, at denne version fungerede som trykmanuskript i 1850.

II. Tale ved Optagelsen af unge Studerende til akademiske Borgere

Trykt første gang i Aanden i Naturen, bd. 2.

Gamle og nye Tider

Tidligere trykt i Almanak for det Aar efter Christi Fødsel 1835, som er det tredie Aar efter Skudaar, udg. af C.F.R. Olufsen, København [1834], s. [34]-[48]. Overskrifterne for de enkelte dele af »Gamle og nye Tider« findes ikke i det oprindelige tryk og er indført i Aanden i Naturen. I førsteudgaven s. [133] indledt med et deltitelblad med samme ordlyd som i overskriften.

Naturvidenskabens Forhold til Tidsaldere og deres Philosophie

Anmeldelse af H. Steffens (udg.): Polemische Blätter zur Beförderung der speculativen Physik, 1. hæfte, Breslau 1829. Hæftet indeholder foruden en indledning af Steffens en artikel af ham med titlen »Zur Geschichte der heutigen Physik« på 166 sider. Anmeldelsen blev først trykt i Maanedsskrift for Litteratur, bd. 3, København 1830, s. 1-42, med overskriften »Polemische Blätter zur Beförderung der speculativen Physik, herausgegeben von Heinrich Steffens. Erstes Heft. Breslau 1829.« I førsteudgaven af Aanden i Naturen, bd. 2, s. [151], indledt med et deltitelblad med samme ordlyd som i hovedoverskriften, »Naturvidenskabens Forhold til Tidsaldere og deres Philosophie«.

Christendommen og Aandsdannelsen understøtte hinanden

Tale ved tusindårsfesten på Københavns Universitet i 1826 for kristendommens indførelse i Danmark. Talen blev oprindelig holdt på latin og udgivet med titlen »De religione Christiana litterarum fautrice et universæ ingenii culturæ adjutrice. Oratio, habita in Universitate Hauniensi, inter solemnia Jubilæi religionis Christianæ in Dania ante mille annos primum promulgatæ« i Nyt theologisk Bibliothek, bd. 10, København 1826, s. 86-101, samt udgivet som særtryk samme år. I førsteudgaven af Aanden i Naturen, bd. 2, s. [193], indledt med et deltitelblad med samme ordlyd som i hovedoverskriften, »Christendommen og Aandsdannelsen understøtte hinanden«. Om den latinske titel og om udkastene til den danske titel i manuskriptet se den første punktkommentar til talen.

Kommentarer

Ud over realkommentarer og ordforklaringer meddeles i punktkommentarerne til denne udgave også de væsentligste afvigende læsemåder i de tidligere tryk samt i de senere udgaver fra 1851 og 1856. Kun undtagelsesvis bringes oplysninger om tilblivelsesvarianter i de bevarede manuskripter. Forkortelsen SES efterfulgt af bindnummer og sidetal refererer til H.C. Ørsted: Samlede og efterladte Skrifter, bind 1-9, København 1851-52.