af Christiern Pedersen (1515)   Udgiver: Marita Akhøj Nielsen   Tekst og udgave
forrige næste

Fierde søndag effter paaske

Epistola Iaco. i c. Charissimi Omne datum optimum

| DEnne Epistell som læsiss i dag i den hellighe kircke den scriffuer den verdighe Apostell Sanctus Iacobus i sit første capittell Oc lyder hwn saa paa danske

ALder keriste venner Den verdige helliandz fulkommelige gaffue oc naade som gør mennisken beqwem til den euige salighed hun giffuiss ned aff hiemmelen aff gud fader som oplywser alle de menniske paa iorden er Han er w omwendelig altiid lige sterck viss klog oc alder megtist Han haffuer oplyussd oc fød oss velwillige met sandhedz ord som er den hellige leest At wii skulle vere en begyndelse till ath fonge mact offuer alle hanss creatur som han haffuer skafft paa iorden Och opfulde den sted formedelst hanss hellighe naade. som vaare første faareldre for kaste for oss met deriss synder Alder keriste brødre vide skulle i At huert menniske skall vere snar till at høre det som gaat er Oc seen til at tale och meget snacke thi det skeer icke gerne vden synd Hwer skall oc vere seen til vrede thii at en mand som vred er han dømer icke retwislige fordi at hun forblinder hannem Thii skulle i aff legge al wkyskelig leffnid oc alle andre dødelige synder Oc anamme spagferdelige oc mildelige gudz ord (det er den hellige tro) som frelse kand alle ederss siele

Euangelium secundum Iohannem xvi capitulo.
In illo tempore dixit ihesus discipulos suis Vado ad eum

LEsten som læsiss i dag i den hellige kircke den scriffuer den verdige Apostell oc ewangelista Sancte Hanss i sit xvi capittel Och lyder hwn saa paa danske

UOr herre sagde en tiid till sine apostle Ieg skal snart opfare till den som mig vd sende Och ingen aff eder skal spørge mig at hwort ieg far I bliffue sorgfulde oc bedrøuede for ieg siger eder dette Men ieg siger eder for sandingen at det er eder alle nytteligt at ieg opfar Er det saa at ieg icke far fra eder da kommer icke den helliand til eder Men far ieg fra eder da skall ieg sende eder hannem Naar han kommer da skal han straffe verden for synden retuisshed oc dom For synden thii at de icke ville tro paa mig For retwished thi at de icke ville gøre retuished eller effter følge hen de Thii ieg opfar till min fader och i skulle icke nw se mig (Som han ville sige met daglige omgengelse som i giorde førre) han skal straffe dem For dom thii ath de icke rædiss for den yderste strenge dom Oc denne verdenss høffding som er dieffuelen er nw dømder Ieg haffuer en nw mange honde ting som ieg| skulde sige eder Men i kwnde icke forstonde dem paa denne tiidh Naar den helligand sandhedzenss aand kommer til eder Da skal han kende eder al sandhed Han skall icke tale aff sig selff till eder Men deth han hører aff mig och min fader det skall han sige eder oc de ting som komme skwlle dem skal han vnderwise eder Han skall forklare mith naffn och røcte thii han skall anamme visdom aff mig och bebude eder den ewighe salighed.

Udtydningen oc glosen her paa

HVerth menniske maa mercke trende merckelige artickle i denne hellige lest I den Første sagde vor herre sine apostle at han skulle opfare til hemmelss I den Anden for huad sag oc huad frwct och gaffn de fonge skulde at han opfore I den Tredie huad gerninger den helliand gøre skulde naar han komme till iorden Textus. Uado ad eum. Vor herre sagde Ieg skall snarlige opfare til min fader som mig vdsende Her offuer siger Nicolaus de lira At han det sagde Thi han hagde da fuldkommet det som han vor vdsend til Det vor han hagde predicked oc lerd menniskene salighedzenss veye oc frelst dem igen fra dieffuelenss vold oc mact Textus Et nemo ex vobis. Ingen aff eder skall spørge mig ath hwor ieg vil fare Som han vilde sige ieg skall fare saa obenbarlige op til gud faderss ewindelige ere ath Ingen aff eder skall haffue behoff at spørge mig at huort ieg fare vill Fordi ieg siger eder dette da bliffue i sorgfwlde oc bedrøffuede ath ieg skall fare fra eder Nicolaus de lyra siger at apostlene sørgede der han sagde sig ath ville fare fra dem thii de viste at saa lenge han vaare hoss dem da trøste han oc hwgsualede dem i all deriss sorg oc modgong Textus Sed ego veritatem Ieg siger eder sandingen ath det er nytteligt at ieg opfarer Thii far ieg icke op da kommer icke den helliand neder til eder Nicolaus de lira siger At den verdige helliand skulde icke giffuiss apostlene fuldkommelige for effter vor herriss opfarelse Sanctus Crisostomus siger At apostlene elste oc begerede formeget vor herriss legemelige neruerelse thii vaare de icke en da beqwemmelige till at anamme den verdige helliand Sanctus Thomas siger Ath naar en haffuer en hugsualelse da begerer han icke en anden Apostlene hagde saa stor hugsualelse aff vor herriss legemelighe neruerelse at de icke baade om den helliandz tilkommelse oc Han kommer icke til nogen vden han worder kalden oc beden Som Salomon scriffuer Sapiencie vii ca. Optaui et datus est michi sensus Ieg begerede visdom och fornymstighed aff gud oc han gaff mig den Ieg kallede paa den helliand oc han kom i mig Textus Et cum venerit arguet mundum Naar den helliand kommer da skal han straffe verden For de synder mennisken gør oc haffue giort Sanctus thomas siger At straffelse leggiss den helliand till thii henne bør ath ske met | kerlighed Han skall straffe hende for synden Der met mente han iøderne som icke ville tro paa hannem at han vor gwdz søn oc den rette messias som frelsse skulde all verden Han skal straffe hende aff cristi retwished som de icke vilde anamme aff hannem och ey helder effter følge i nogen maade Textus Quia vado ad patrem Ieg skal opfare til min fader Her offuer siger Nicolaus de lira I det at gudz søn opfor till hiemmelss der met merkiss hanss retwished. thi ath ingen kommer ind i hiemmerige vden han er retwiss Som Dauid scriffuer i psalteren Hec porta domini iusti intrabunt in eam Dette er gudz port retferdighe menniske skulle indgonge at hannem Textus Et iam non videbitis me I skulle icke see mig nw Som han ville sige naar ieg er opfaren da skulle i icke see mig legemelige som ieg pleydiss at omgongiss met eder tilforn daglige Textus De iudicio De reddiss icke for den strenge domme dag men dem bwrde alligewel at rediss for hannem thi han skal visselige komme Thi verdenss høffding som er dieffuelen han er ewindelige fordømed aff gudz retferdige vissdom thii han bleff w omwendelig i sin ondskab oc høfferdighed Saa skulle oc alle forherdede oc fortwilede menniske bliffue som effter hannem følge oc icke ville offuer giffue synden Vor herre vill icke mere spare dem naar de synde paa iorde. en han giorde englene som syndede i hiemmerige Textus Adhuc habeo Ieg haffuer en nw meget som ieg skwlde sige eder men i kwnde deth icke nw begribe Der met menthe han dybe oc suare artickle som rørde paa den hellige cristelighe tro huilke de icke begribe kunde før de anammed hagde den helliand Men naar hand kommer da skal han kende eder den rette sandingen huorlediss i eder selffue oc den hellige kircke regere skulle oc kende oc lære alle menniske den rette cristelige tro met huilken de skulle bliffue salige Textus Non loquetur Han skal icke tale aff sig selff Men han skall sige eder det som han hører aff mig och min fader Och mange tilkommelige ting Nicolaus de lira siger Ath han obenbarede apostlene mange ting som ske skulde Han sagde Sancte hanss all den genwordighed oc modgong den hellige kircke skal offuer gonge till domme dag Han sagde Sancte peder den pine oc martirium han lide skulde Han sagde Sancte Pouild at mange skulle falde fra troen mod verdenss endeligt Som der stonder i ad thimo. iiii. Textus Ille me clarificabit Han skall oplyuse oc forklare mit naffn Sanctus thomas siger her offuer Thi at han i Ihesu cristi naffn skall gøre mange vnderlige ting Han anammer visdom aff mig oc aff min fader Hellig trefoldighedz gerninger de ere w atskillelige fra huer anden Textus Et annunciabit vobis Han skal vnderuise eder ederss sieliss salighed oc alle andre som i skulle lære oc predicke faare.

CRistus Ihesus siger i denne hellige læst Ath den verdige helliand skall komme til verden oc straffe mennisken for synden. oc for de icke trode paa hannem Her skal hwer mercke at der er en nw mange honde menniske til. som sige dem met mwnden ath tro paa gwd oc den hellige scrifft som han oc siden hanss apostle oc andre hellige mend predickede oc lerde effter hannem| Men de leffue oc haffue dem der twert emod thii bør dem rettelige at straffiss der faare Her om taler sancte Pouild ad thi. i. Confiteantur ore se nosse deum etc. De vederkendiss gud met mwnden Men de forsuerge hannem met gerningerne

DE Første ere de som haffue for megen omhw och sorg for verdenss gotz oc altiid frycte oc fare at de icke skwlle fonge saa meget som de kwnde æde oc slide Saadanne tro icke paa gudz ord oc lerdom Thii han sagde de ord som Sanctus Mattheus scriffuer i sit vi ca. Nolite solliciti esse dicentes quid manducabimus etc. I skulle icke vere omhyggelige och sige huad skulle wii ede Huad skulle wii dricke Eller huor i skwlle wii klede oss Somme offuer tencke baade nath oc dag oc tage dem swar omhw och vmage till ath de kwnde sammen drage verdenss gotz oc rigdom Oc der met ligness de ved hedninge som vor herre siger selff Hec enim omnia gentes requirunt Hedninge acthe mest at de kwnde saffne rigdom Men cristne menniske de skulle først om dagen atspørge hiemmerigiss rige høre messe oc bede gud om det som dem er nytteligst til liff oc siel Der er dog mange som sielden høre messe vden om søndagen eller andre store høgtidelige dage De brwge all tiden oc dagen til legemenss tieniste och gaffn som snarlige dø oc fortæriss skall aff padder och orme Oc ville icke tiene vor herre en time om dagen deriss siell till gaffn som leffue skulde ewindelige for huilken vor herre vdgaff sit dyrebare blod paa korssenss galie Uille de besinde den store godhed dygd oc mact som messen haffuer met sig da forsømede de ingelediss om dagen at høre hende om det vaare dem ellerss mweligt at de det gøre kunde Thii all ting gonger mennisken vell oc løck salige i alt det han gøre oc lade skal naar han haffuer hørt messe Som der stonder ydermere om i den lille danske bog i hwilken der læriss hworlediss hwer skall høre messe oc huad han der met fortiener aff gud till liff oc siel. thi lader ieg det nw framfare her paa denne tiid Det er en erlig oc god sedwane at huer hører en heell messe om dagen ehwor han er om det kand ske Och befaler sig gud i vold oc alle hanss gerninger som han den dag gøre skall Bedendiss han nem om det som hannem er nytteligst baade til liff oc siel Da gør han det gerne thi han er mild oc barmhertig Han skicker alle deriss føde som haffue deriss hoff till hannem Som der stonder iii Regum xvii ca. Ille enim te pascet si sibi confidis Uor herre skal vel føde dig om dw tror paa hannem Han fødde heliam oc lod en raffn føre hannem Kong Dauid siger oc i psalteren Iacta cogitatum tuum in domino et ipse te enutriet Seet alt dit sind oc hw till gwd han skall vell føde dig Rabanus siger Serui est sollicitum esse quomodo domino seruiat etc. Suenden bør at vere omhyggelig huorlediss han sin hosbonde vell tiene skall Oc hosbonden bør at besørge hannem sin føde oc løn der faare

DE andre ere de som viderlige haffue wret fonget gotz Om hwilke vor herre taler selff i den hellige læst saa sigendiss Facilius est camelum per foramen acus transire quam diuitem regnum celorum intrare Det er mer mweligt at drage en kabell tw i gennem eth naall øghe en at en rig man kan komme till hiemmerige som haffuer wretferdigt godz oc icke vill igen giffuit Her| om taler Sanctus Augustinus oc siger Peccatum non dimittitur nisi ablatum restituatur. Synden forladiss icke vden det igen giffuiss som man haffuer fonget met wretthe Trode disse menniske fuldkommelige paa gud Da viste de vel selffue at de icke bliffue loff tagne aff de gode gerninger som skeer offuer all cristendommen i den hellige kircke oc at de møste skulle hiemmerigiss rige Oc fonge den ewindelige pine om de dø met saadant wretferdigt gotz Hwo er saa galen at han ville en føge stwnd vere rig her i verden oc siden fattig ewindelige Uden den som dieffuelen saa forblindet haffuer at han icke besinde kan den ewige hiemmerigiss rigdom oc glæde Den som viderlige haffuer wretferdigt gotz han kand engen aff løssning fonge huerken met skrifftemaal faste bøner messer eller met anden gudz tieniste vden han igen giffuer det Saadanne tro paa vor herre met mwnden oc icke met gerningerne Thi de mene at de skulle bliffue salige oc de ville icke igen giffue gotz de haffue met wretthe

TRedie ere offuerflødige menniske som altiid leffue i drwckenskaff och haffue mange retther oc æde mer en naturen beqwemmeligt er Saadanne sige dem at tro paa wor herre oc den hellige scrifft Men de bewise met deriss gerninger at de det icke gøre Om dem siger vor herre de ord som Sanctus Lucas scriffuer i sit vi ca. Ue vobis qui saturati estis Vee worde eder som altid ere fulde oc mette Vor herre siger oc gennem Profetenss mwnd Ve vobis qui potentes estis ad bibendum vinum ad ebrietatem Uee worde eder som kaastelige gide drucked vin miød eller anden drick til druckenskaff Trode saadanne offuerflødige menniske at de vaare forbandede aff gwd naar de øffue dem i saadan druckenskaff oc frodseri de forlode vel den slemme swine leffnid Oc leffuede eddrwelige som gode cristne menniske bwrde at gøre Salomon scriffuer Sapiencie xi ca. Per que homo peccat per hec et punietur Mennisken skal plawess oc piness paa de lemmer met hwilke han synder Thii skulle saadanne som altiid ville vere fulle oc drwckne piness i heluede met alder suariste hwnger oc tørst som Dauid siger i psalteren Famem pacientur vt canes De skulle suelte som hunde Her om scriffuer Esaias i sit lxv capittel aff vor herriss mwnd sigendiss Serui mel commedent et vos esurietis. Min tienere som leffue i eddrwhed de skulle ede i hiemmerigiss glede men i offuerflødighe skulle hungre oc tørste ewindelige Deriss hunger skal vere saa stor ath de skulle æde kødet aff deriss egne arme Ath deriss tørst skall vere alder suarist det bewiser Sanctus Lucas i sit xvi capittel met den rige mand som bleff iordet i heluede Oc siden roffte till Abraham bedendiss hannem at han vilde tilstede at lazarus motte døppe sin finger i vand oc drøppe en taar paa hanss tunge Han bad i twsinde aar om en drobe vand oc han kunde icke fonge hannem Naar diefflene deriss tørst oc hunger leske skulle da giffue de dem gloende ild suogel oc tiere aff huilke de mere plawess och piness en de giorde førre Her om stonder eth iertegen den første søndag effter paaske her nest tilforn

FIerde ere høfferdige menniske som her begere stor heder oc ære de tro paa vor herre meth mwnden men de gøre der twert emod Thii wor herre| siger selff i den hellige leest Som sanctus Lucas scriffuer i sit xviii capittell Qui se exaltat humiliabitur Hwo sig høfferder her paa iorden Han skal neder tryckiss i heluediss pine Ozeas Propheta scriffuer her om i sit iiii capittel sigendiss aff vor herriss mwnd Gloriam illorum in ignominiam commutabo. Ieg skal omwende deriss ære oc glæde till skendzell oc skam Sanctus Augustinus taler om dem sigendiss Quem superbum videris esse filium diaboli non dubites. Naar du seer nogen høfferdig da twill icke der paa ath han ey er dieffuelenss barn Sanctus Crisostomus taler om dem saa sigendiss Quicumque desiderauerit primatum in terra confusionem inueniat in celo Hwo som begerer at vere offuer andre paa iorden han skal fonge beskemelse i hiemmerige han skal icke helder bliffue regnid i blant gudz tienere Her om taler sanctus Paulus ad gala. i Si adhuc mundo placerem seruus cristi non essem Vaare verden mig en nw behagelig Da waare ieg icke cristi tienere Sanctus Iacobus siger Amicicia huius mundi Denne verdenss venskaff det er gudz w venskaff. sanctus Crisostomus siger O quam miserrimus est mundus et miseri qui eum sequuntur. O huor alder wselst er denne verden O hwor vssle ere de som hende effther følge Sanctus Mattheus scriffuer oc i sit vi capittel sigendiss Nemo potest duobus dominis seruire Ingen kan tiene to herre till tacke Som han vilde sige Ingen kand tiene werden och wor herre till tacke.

DE Femte ere de som icke ville spæge deriss mwnd oc løss actige twnger Om dem taler wor herre i den hellige læst Som sanctus Mattheus scriffuer i sit xii capittell De omni verbo ocioso homines reddent racionem in iudicio Alle menniske skulle gøre regenskaff paa den yderste dom me dag for hwert forfengeligt ordh som de haffue talet her i verden Trode de fuldkommelige paa gwd och hanss ord da talede de icke saa mange løss actige oc forfengelige ord som de gøre De foruarede dem oc vel at de icke fortalede eller baguaskede deriss ieffn cristen Huorlediss tro de paa vor herre Oc huor strengt regenskaff skulle de gøre paa den yderste domme dag Som lywe deriss ieffn cristen Heder oc ære fra bespotte hannem Bande hannem Beswige hannem Skade hannem paa hanss gotz eller penninge met løgn falsk eller swig Dem bør igen at giffue hannem heder oc ere gotz eller penninge som de saa fra hannem taget haffue om de ville haffue naade oc miskund aff gud i hiemmerige Ukyske menniske som tale slemme whøffuiske och vkyske ord aff hwilke de selffue eller andre kwnde dragiss til synden De skulle suarlige der faare piness vden de gøre ret plict oc bod der faare før de dø aff verden.

SIette ere de som haffue stor forfengelig glæde her i verden met dantzen springen quedskaff oc anden løssactighed En dog at saadanne sige O dem at tro paa gud oc den hellige scrifft dog leffue de der twert emod Cristus siger som Sanctus Lucas scriffuer i sit vi capittell Ue vobis qui nunc ridetis quia lugebitis Ue worde eder som nw lee i etherss forfengelighed Thi ati der faare skulle græde i heluediss pine Sanctus Gregorius taler oc her om saa sigendiss Nemo potest hic gaudere in hoc seculo et illic regnare cum | deo Ingen kand glædiss her i verden oc regnere met gud i hiemmerige Sanctus Ieronimus siger her paa Ridere et gaudere cum hoc seculo. non est hominis sensati sed dementis At lee oc glædiss met denne verden det er icke vise menniskess men galne menniskiss atfore Thii at et rent retsuist oc got menniskiss hierte det er icke gladt met denne verden men mere met gud i hiemmerige Sanctus gregorius scriffuer her om oc siger Presencia gaudia sequuntur perpetua lamenta. Effter denne neruerendiss verdenss glede følger den euige fordømelse.

DE Siwende ere de som ere deriss faareldre fader oc moder whørige wlydige eller fortredelige De sige ath de tro paa gud och den hellige scrifft. men deriss leffnid er der twert emod Thi at gud biuder strengelige ath alle skulle hedre deriss faareldre Oc de forsmaa bande och for acthe dem Her om scriffuiss Exodi xxi ca. Qui maledixerit patri vel matri morte moriatur Hwo som bander sin fader eller moder han skal dø (Det er han skal fordømess til euig tiid) O huilken stor galenskaff oc vanwittighed er det aff menniskene at de forkaste den ewindelege glæde oc ere som de skulle haffue i hiem merigiss righe for vden endhe for de icke ville hedre och ære deriss faareldre en gandske stacked tiid her i verden Saadanne menniske skulde offuer tencke hwor hørig oc lydig cristus Ihesus gudz søn vor sin benedide moder iomfru marie oc sin foster fader iosep huilke han aldrig fortørnede met eth ord i xxxiii aar han vor hoss dem Her effter skulde alle tage gaat exempell oc effterligning.

OTtende ere de som inthet lide ville her i verden huercken modgong plawe eller straffelse for deriss synder eller brøde De sige ath de tro paa gwd oc den hellige scrifft. men de leffue der twert emod Uor herre siger selff i den hellige læst Arta est via que ducit ad vitam. Den vey er trang oc streng som løber til det ewige liff oc salighed Sanctus lucas scriffuer i sit xiii ca. Contendite intrare per augustam portam Trengiss oc trettiss om ath indgonge at den trange port Der stonder oc Actuum xiiii. Per multas tribulaciones oportet nos intrare in regnum celorum Vii skulle indgonge i hiemmerigiss rige formedelst verdenss modgong sorg oc drøffuelse Sanctus Ieronimus siger Libens nunc tormenta pacior vt futura gloria michi seruetur. Ieg lider nw gerne verdenss pine oc plawe at ieg maa komme til den euige ære oc glæde effter døden Her om taler Isidorus och siger Qui vite future premia excogitat etc. Hwo som offuer tencker den ewindelige løn han haffue skall i hiemmerige Han lider gerne veluillige denne verdenss forgengelige plaue oc genwordighed Naar nogen tencker paa den ewighe glæde Da mildiss den modgong han haffuer paa legemet Thii skulde alle helder veluillige lide modgong och plawe her i verden for deriss synder En den suare pine paa sielen effter døden Her om vil ieg sige ether eth iertegen oc der met endhe min tale paa denne tiid

Eth iertegen ath huer skall li
de straffelse naar han bryder.

| VI læse ath der waare to brødre i eth kloster Den ene hagde stort yndest oc vilge aff abbeden oc sammelediss aff alle de andre brødre Den anden hagde ingen yndest eller gwnstighed hwercken aff abbeden eller aff de andre i klosteret Huad som helst han brød eller naar han sig noget forsaa mod sin regel da straffede abbeden hannem gandske strengelige oc suarlige der faare han leed det tolmodige oc betenckte at han bwrde at vere hannem hørig och lydig effther sin regell oc lide hanss straffelse naar han sig forsaa Den anden broder som hagde abbedenss oc de andre brødriss store vilge oc yndest han brød oc syndede offte mod syn regell men abbeden och de andre brødre saage i gennem fingre met hannem saa han fick ingen pine plawe eller tilbørlig straffelse der faare nogen stwnd der effter hende det sig saa at de baade døde paa en tid Den som hagde saa stor yndest aff abbeden han obenbarede sig for hannem no gen tid effter sin død oc sagde Ieg er i alder suariste pine abbeden suarede huorlediss kommer det till oc huor er den vssle oc vsalige broder som døde met dig som brød mangen tid mod sin regel mere en du giorde Han sagde O kere fader han er icke vsel eller vsalig Thi han er i hiemmerigiss rige oc skal der see gudz klare ansict til euig tid oc haffue der større glæde oc løst en alle menniske paa iorden nogen tid sige eller tencke kunde Thii huad som helst han brød eller sig forsaa mod sin regel eller i andre maade der vor han strax straffed oc pinter faare aff eder och giorde der met fyllest for sin synd Men kere fader i sparde mig offte naar ieg brød och icke straffede mig tilbørlige faar i motte vel lide mig och de andre brødre desligest thii piness ieg nw gandske suarlige i skerss ildz pine for mine misgerninger Thii beder ieg eder ydmygelige at i ville bede faar mig Oc lade brødrene oc bede faar mig i deriss messer och gwdelige bøner ath ieg maa snarlige frelsiss aff myn alder grwmeste pine som iegh er bestadder vdi Saa forswand han for hannem Och bleff dog siden saligh.