© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DIsse ordh som læsiss i dag i lesten dem scriffuer Sancte Peder apostell i sit første sendinge breff i det iiii capittel Och lyde de saa paa danske
O Alder keriste brødre I skulle vere fornymstige oc offuer tencke de ting som komme skulle Oc vaager i ederss gudelige bøner baade met hierte oc twnge Offuer alt da haffuer kerlighed mellem eder indbyrdiss. thii at kerlighed skyuler synderniss mangfoldelighed at de icke piness skulle ewin delige Lær ederss ieffn cristen gerne veluillige huss for vden knwr oc mwr Deler met huer anden aandelige oc legemelige de gaffuer som gwd eder vnth och giffuit haffuer Oc bekendiss der met at den alsommectiste gud eder samme gaffuer oc gotz vnt oc giffuit haffuer oc ati ey haffue dem aff eder selffue Haffuer no gen saadan naade at han nyttelige vnderuise oc lære kand andre deriss salighed Da skall han legge det gud till och icke sig selff Haffuer och naagen saadan naade at han gerne vil gøre almisse gerninger Da skal han oc legge det gud till oc icke sig selff oc tacke hannem at han gaff hannem saadan naade oc milhed i sit hierte I skulle altid hedre gud fader i hiemmelen formedelst Ihesum Cristum som er et middell mellem hannem oc mennisken.
LEsten som læsiss i dagh paa søndagenss vegne Den scriffuer den verdige ewangelista Sancte Hanss i sit xv capittell Oc lyder hun saa paa danske
UOr herre talede til sine apostle saa sigendiss Naar den helliand kommer aff hiemmelen som ieg eder sende skall aff min fader sandhedzenss aand som gonger aff min hellige fader Da skall han bære videndiss byrd om mig Oc i skwlle oc beræ vidende om mig Thii at i haffue altiid veret hoss mig siden første tid ieg begynte at predicke oc gøre iertegen Disse ord siger ieg eder tilforn at i icke beskemiss skulle indwertiss i ederss hierte Naar iøderne driffue eder aff deriss tempell oc iøde kircken for min skyld Den tiid skall komme at huilken aff iøderne som kand bliffue mectig at sla eder i hiel Han skal mene at han gør gud stor tieniste der met Dette skulle de gøre fordi de kende huercken min fader eller mig Disse ord siger ieg eder nw At naar at tiden kommen er oc dette gonger eder offuer Da skwlle i vdi hw komme at ieg sagde eder det tilforn
I Denne hellige lest er Trende merckelige artickle I den første loffuer wor herre ath sende sine apostle den verdighe helliand Textus Cum venerit paracletus I den anden artickel siger han dem den store verdenss modgong oc forfylnyng som de skul le lide effter hanss død Textus Hec locutus sum vobis. I den Tredie Beder han dem i hwkomme ath han haffuer sagt dem det tilforn Textus Sed hec locutus sum Der vor herre hagde sagt si ne apostle sker torssdag at afften huorlediss iøderne hannem forfølge pine och plawe skulde Da sagde han dem oc hworlediss de effter hanss død skulle forfølge pine oc plaffue dem (paa det at de icke fortwile skulde Eller falde i mishoff naar de finge saadan modgong) Thi loffuede han nw at sende dem den verdighe helliand som dem skulle størke oc trøste i all deriss forfølning saa de gladelige och lettelige offuer winde skulde alt det som dem kunde wære emod thii skulle de talmodige lide all den pine de giorde dem Textus Cum venerit paracletus Naar den helliand kommer som ieg skall sende eder Nicolaus de lyra siger at gwdz søn gaff her met klarlige til kende at den helliand vdgonger aff hannem oc aff gud fader Her offuer siger oc Sanctus Bernardus At det ord spiritus merker bedrøffuede menniskess hugsualere Han skal kende eder al sandhed Her twert emod kender dieffuelen alle sine tienere løgn oc wsandingen Sanctus thomas siger At grekerne straffess obenbarlige met denne hellige læst som sige at den verdige helliand vdgonger all eniste aff gud fader oc icke aff gwdz søn Der er løgn och falskhed de sige Alle cristne menniske bør| fuldkommelige at tro Ath han vdgonger aff gud fader och aff gud søn. textus Ille testimonium. Han skall bære videndiss byrd om mig Den verdighe helliand bar sandelige videndiss byrd om hannem Den tiid han opfulde de hellige apostle met saa stor visdom oc dristighed at de obenbarlige predickede oc lærde offuer all verden hanss hellige død oc pine hanss vilge oc budord Oc salighedzenss veye som stonder i den hellighe læst De fryctede for ingen paa iorden huercken for konger eller førster eller for mestere docthere eller andre kloge och vise mend De waare saa oplywsde aff den verdige helliand at de forstode al den scrifft i verden vor oc kunde tale atskillelige twnge maall En dog ath de førre vaare simpell fiskere och slette ligmend Der paa forwndrede alle menniske Och det wor eth stort tegen till ath stadfeste den hellighe cristelige tro meth Et vos testimonium perhibebitis I skulle bere videndiss byrd om mig sagde vor herre til sine apostle Det vor at de kwndgøre oc sige skulde offuer all verden hanss store vnderlige tegen som de saage hannem gøre men de omgingiss meth hannem textus Hec locutus sum vobis Det siger ieg eder nw sagde vor herre til god trøst oc styrcke at i diss bedre lide skulle verdenss modgong oc genwordighed i framtiden oc at i icke skulle falde i miss trøst eller fortuilelse naar iøderne iege eder aff deriss tempell oc kircker Iøderne hagde da oplagd och aldeliss samtycked oc fwldbwrdet at hwo som helst der bekende sig at were Ihesu cristi tienere. eller at tro paa hannem han skulde vd driffuiss aff iøde templen Saadan vdskydelse aff templen hwn regnediss hoss iøderne saa forsmædelig w erlig och haanlig Som den hellige cristne kirckiss største band nw regniss hoss oss cristne menniske. thii hwilket menniske hwn giffuiss offuer han vde løckiss fra gud i hiemmerige Hanss verdige helgen oc engle Fra den hellige kirckiss sacramenthe oc alle cristne menniskiss samfwnd oc omgengelse. thii skulle alle cristne menniske frøcte oc fare for hende oc leffue retferdelige oc erlige at hun icke giffuiss offuer dem for deriss onde gerninger eller vlydighedz skyld textus Uenit hora. Den tiid skall komme ath hwo som slar eder i hiell Han skall mene at han der met gør gud stort loff Iøderne vaare saa forblindede oc vanwittige ath de mente ath den som omwende sig til Ihesum Cristum At han plat forswor israelss gud Men den vanwittighed kunde icke aarsage dem for gwd i hiemerige thii hwn kom aff had oc awind som de hagde mod Ihesum oc hanss hellige lerdom textus Et hec facient vobis Dette skulle de gøre eder thii at de icke kende min fader eller mig Sanctus Crisostomus siger At vor herre sagde apostlene dette til hugsualelse Som han ville sagt Det skal bliffue eder hwgswalelse stor nock ati det lide for gud faderss oc min skyld textus Sed hec locutus sum. Dette siger ieg eder ati det i hwkomme skulle naar den tiid kommer At ieg sagde eder det tilforn Nicolaus de lira siger ath vor herre det sagde ath de skwlle rede dem till at vere tolmodige oc spagferdige naar den tiid komme och icke knwrre eller mwrre der emod men lide det velwillighe och kerlige for hanss naffn skyld
|VOr herriss Apostle Iomfru maria oc de andre hellige qwinder oc disciple vaare til hobe fra vor herriss erefulde opfarelse til hiemmelss oc til han neder sende den verdige helliand til dem igen Saa skulle oc alle gode cristne menniske effter deriss exempell oc effter ligning vere till hobe met kerlighed och god omgengelse och rede dem nw daglige till met gudelige bøner oc dygdelige gerninger At de mwe bliffue beqwemme oc verdige till ath anamme den verdige helliand dem til salighed och hugsualelse baade paa sielenss oc legemenss vegne. thii den verdige helliand giffuiss alle cristne menniske som tilbørlige beredde ere till at anamme hannem I hwad som helst maade de haffue hannem behoff som Sancte Pouild scriffuer i Corin. xii Vnicuique enim datur manifestacio spiritussancti ad vtilitatem. Den helliandz obenbarelse giffuiss huert menniske til sin nøttørtighed Crisostomus siger Nunquam deus defuit consolator Aldrig forlod gud at hugsuale mennisken om han bad idelige och gudelige om den helliandz naade oc hielp Origenes taler och her om saa sigendiss Omne tormentum cedit nobis in gaudium All pine oc modgong kommer oss till glæde naar wii haffue den helliandz naade och hugsualelse Sanctus Augustinus siger Desiderate auxilium gracie etc. O menniske begerer och beder om den helliandz naade formedelst huilken i frelssiss fra alt ont Uden huilken man huerken kand tale tencke eller gøre noget som gwd tacknemmeligt er eller sig selff nyttelig eller gaffnligt.
DEn verdige helliandh hwgswaler mennisken i trende honde maade Først milder han menniskenss fristelser Som der stonder Esaie xliii. Cum pertransieris per aquas tecum ero. Naar dw far offuer vandet da skal ieg vere hoss dig at du icke skalt druckne Naar du gonger i ilden da skalt du icke helder brende dig Met dette vand som er bløt vnderstondiss verdenss løcksalighedz fristelser Meth ilden som brender vnderstondiss verdenss genwordighedz fristelser Sanctus Augustinus siger Ath dieffuelen vilde tiit och offte gøre mennisken skade men han kand icke. Thii hanss macth er vnder vor herriss mact Motte han saa skade som han vilde da bleffue der inthet retferdigt menniske till paa iorden I Anden maade giffuer den verdige helliand mennisken naade till ath stonde mod onde fristelser Uor herre sagde till sine apostler oc disciple som Sanctus Lucas scriffuer i sit siste capittell Sedete in ciuitate donec induamini virtute ex alto Bliffuer i iherusalem saa lenge i fonge den helliand aff hiemmelen Det sagde han at de icke skulle komme i fris telser Sancte Pouild siger i ad corin. x Fidelis est deus qui non patitur vos tentari etc. Vor herre er trofast oc god som icke tillader at i fristiss skulle offuer maade Men han skicker det saa at samme fristelser komme eder selffue till gaffn ati dem tole kwnde Isidorus de summo bono siger Non amplius tentat electos diabolus quam deus permittit. Dieffuelen frister icke gwdz venner mere en gudz benedide vilge er I Tredie maade hugsualer den verdighe helliand| mennisken och giffuer hannem sødme induertiss i hanss siel oc hierte Som der stonder Eccle. xxiiii ca. Spiritus meus super mel dulcis Min aand er sødere en hwnning Sanctus Augustinus siger Gustato spiritu desipit omnis caro Naar nogen haffuer smaget den helliandz sødme da bliffue alle legemelige begerelser hannem vansmagelige Thii den helliand giffuer mennisken saa stor sødme at all verden oc all den velløst oc forfengelighed som er i hende bliffue hannem ilde smagendiss oc vederstiggelige Sanctus Bernardus siger Quid non temperabit dulcedo illa etc. Huad er det som den sødme ey temperere kand som gør den grwmme dødh alder sødest Ricardus de Sancto Uictore siger. Quod est cor tam durum vel lapideum etc. Hwad hierte er saa hart eller giort aff sten Ath den verdige helliand ey gør det bløt oc milt met sin neruerelse och locker deth till sig meth syn sødme.
HUert menniske som rettelige anamme vil den verdige helliand han skall berede sig der till i vii haande maade Først skall han gøre ret scrifftemaall met anger och ruelse for sine synder Thii han vill icke bo i noget legeme som besmittet er met nogen synd oc icke helder i noget wrenligt hierte Sanctus Augustinus siger In corde mundo et consciencia bona etc. Den helliand boor i eth rent hierte oc pwr samwittighed oc i en stadig tro Thi skulle wii nw alle berede oss at anamme hannem i denne hellige tiid for wden synd Ligeruiss som wii oss berede om paasken till at anamme gudz verdige legeme I Anden maade skall hwer rede sig till met gudelige bøner at hanss siel som er ihesu cristi brwd maa rettelige indbyude den verdige helliand til sig. sigendiss som Salomon scriffuer Canti. v Veniat dilectus meus Min brudgom skall komme till mig Dauid siger i psalteren Prope est dominus omnibus inuocantibus eum. Vor herre er altiid nerwerendiss hoss dem som kalde paa hannem Salomon scriffuer Sapiencie vii ca. Vocaui et venit in me spiritus sapiencie Ieg bad och fik den helliandz naade och visdom Tredie maade skulle de faste som rettelige anamme ville den verdige helliand Thii er det oc troligt at Apostlene fastede nw mod denne hellige tiid Det er en erlig och god sedwane der som de faste eller førme nw mod denne store høgtiid Thii biwder den hellige kircke strengelige at alle som komne ere til deriss laffue alder skulle faste pingetz afften Sanctus Bernardus siger Castra nobis sunt nostra ieiunia Uaar faste er wort slot oc beskermelse mod dieffuelen naar han strider mod oss met sine onde fristelser och syndelige begærelser Fierde maade skulle de vere ydmyghe som anamme ville den helliand tilbørlige Det merkiss i det ath apostlene sade neder der de anammede den helliand Thii det er ydmyghedz tegen at side neder Met ydmyghed hedrer hwer gud alsommest Som der stonder Eccle. iii ca Magna potencia solius dei est Gwd haffuer all eniste stor macth oc veelde oc han hedress aff ydmyge menniske Sanctus gregorius siger Semper solet diuine gracie esse familiaris humilitas. ydmyghed haffuer idelig omgengelse met gud i hiemmerige. ydmyghed vor oc ret sag til at iomfrw Maria bleff Ihesu Cristi| moder Hwn bleff opfwlt meth den helliand for sin store ydmyghed skyld som Sanctus lucas scriffuer i sit første ca. Sanctus Augustinus siger O quam excelsus es domine Humilia corda sunt domus tue O gwd hwor ypperlig och mectig est du Oc ydmyge hierte ere dine hwss oc bolige Femte maade skulle de haffue kerlighed til gud i hiemmerige och deriss ieffn cristen som anamme ville den verdige helliand Apostlene waare alle til hobe i ret kerlighed der de anam mede den helliand Saa skwlle oc alle menniske haffue kerlighed inbyrdiss till hwer anden for wden all awind oc vrede om de anamme ville den verdige helliand Ligerwiss som ilden vdsløckiss naar træene eller kwllene skylyess ath i hannem Saa vdsløckiss oc den helliandz ild i mennisken naar de atskyliess aff kerlighed oc fonge had awind eller vrede til nogen sanctus Gregorius siger Sicut nichil est preciosius deo virtute dilectionis etc. Ligeruiss som der er ingen ting til som gud i hiemmerige mer tacknemmelig er en kerlighed oc god sam drectighed i blant mennisken Saa er der oc ingen ting till der dieffuelen mer begærer en had awind wrede trætte delle oc wsamdrectighed blant mennisken Thi de ere hanss børn som gerne ville kiffue bandiss oc sendiss met andre sanctus Bernardus siger Parum timet diabolus vigilantes ieiunantes. Dieffuelen acther en føge ting dem som faste vaage bede eller kyskelighe leffue Thii han kommer mange till faldz aff dem Men dem som leffue samdrectelige och vel til hobe i gwdz kerlighed dem frøcter han alder mest Dauid siger i psalteren In pace factus est locus eius Uor herre vill der vere som fred oc kerlighed er Men dieffuelen vill her twert emod altiid der vere som kiff oc trætte er Sancte Pouild scriffuer ii ad corin. xiii. Diligite pacem et deus pacis et dilectionis erit vobiscum Elsker fred da skall fredsenss oc kerlighedz gud bliffue hoss eder De som leffue fredsommelige de kalliss gudz børn som Sanctus Mattheus scriffuer i sit v capittell Beati pacifici quoniam filii dei vocabuntur Hellige ere de som leffue fredsommelige thi at de skulle kaldiss gudz børn Siette maade skulle de øffue dem i gode gerninger baade aandelige oc legemelige som anamme ville den verdige helliand De som hannem rettelige anamme ville de skulle gonge emod hannem det er de skulle opløffte deriss hierte oc sind oc betencke de ting som i hiemmelen ere De skulle holde dem aff legemenss begerelse oc al anden verdenss forfengelighed oc velløst Sanctus Augustinus siger her om Gaudium diuine dulcedinis non degustas etc. Du skalt icke smage den alder sødeste gudz glæde Om du besmitter dit hierte met legemelig glæde Sanctus Bernardus si ger Den alder mectiste gudz hwgsualelse och glæde hwn vil icke vere der som legemelig glæde oc hugswalelse er De som anamme ville den helliand de skulle rede hannem gode retter Det er de skulle øffue dem i gode gerninger Met huer god gerning som nogen gør der reder han en serdeliss reth till vor herre met De skwlle och øffue dem i miskwndelige gerninger oc giffue fattige folk mad och dricke Som vor herre siger selff som sanctus Lucas scriffuer i sit vi ca. Date et dabitur vobis Giffuer oc eder skall igen giffuiss aff gwd Siwende maade skulle de gerne høre gwdz ord som anamme ville den verdige helliand Thii| skulle alle gerne høre predicken oc gudz ord Thi der stonder Actuum x Adhuc loquente petro cecidit spiritussanctus super omnes etc. Men sancte Peder predickede da kom den helliand til dem alle som hørde gudz ord aff hannem At mange bleffue omwende fra synden oc finge den helliandz naade der de hørde gudz ord Det bewisess der met at Sancte Peder omwende iii twsinde menniske i en predicken Sancte Hanss scriffuer i sit xv. ca. Iam mundi estis propter sermonem quem locutus sum vobis. Uor herre sagde nw ere i rene aff all synd formedelst disse ord ieg talede til eder Dauid siger i psalteren Eloquium domini Uor herriss ord optende menniskenss hierte fra synden O huor mange menniske ere omwende fra synden formedelst gudz ord oc predicken som de haffue hørt Her om vil ieg sige eder eth iertegen Och der met ende min tale paa denne tiidh
VI læse et iertegen om en greffue som meget wkysk høfferdig oc vmild vor mod fattige stackarle I huilke synder han lenge leffuede Det hende sig en gong som han vor i kircken at presten Predickede de gudz ord som Ezechiel prophete scriffuer aff vor herriss mund saa sigendiss In quacumque hora homo ingemuerit peccata sua etc. I huad som helst time mennisken tøcker sine synder ilde at vere oc swcker eller græder for dem oc haffuer hw oc vilge till at bedre sig Da bliffue de hannem forladne Thii tenckte han ved sig selff O hwilken stor milhed oc miskundhed er det aff den aldermectiste gud at han saa snarlige forlade will mennisken sine synder Saa fald han paa knæ oc bad ydmygelige til gud at han formedelst sin store barmhertighed ville forlade hannem sine synder oc giffue hannem den helliandz naade till ath han maatte gøre reth plict oc bod for dem som han bedreffuit hagde Han vilde aldrig mere bryde hannem emod eller synde mod hanss bwd ord oc vilge saa lenge han leffuede Siden gaff han all verdenss forfengelige gotz oc rigdom vdoffuer oc gaff sig i kloster och giorde der plicth oc bod faare sine synder all sin liffuiss tiid Der han vor iordet da funde de screffuit paa hanss graff met forgylte bogstaffue De ord som Dauid scriffuer i psalteren Misit dominus verbum suum et sanauit eum. Uor herre vdsende sit ord och giorde hannem helbrede aff alle hanss synder Thii er hand nw i hiemmerigiss glæde som hand skall loffue gud for vden endhe Diid ath komme och der ath bliffue vnde oss alle gwt.