© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
OM Øynenis Breck oc brøst kommer aff Blodet / det kand mand saaledis forfare oc vide. Øynenis Aarer ere røde / opblæste oc bulne / Oc det som aff dem vdrinder er saare wreent / oc Aarerne i Tindin|gerne de giøre hannem ont. Oc huo som denne Breck haffuer / hand skal lade sla sin hoffuet Aare / paa samme side der som Pinen mest er.
Kommer Øynenis breck aff Cholera / da klø de saare / oc den Siuge siunis / at mand stinger vdi dem met Naale / oc haffuer stor Pine / De ere røde oc fulde aff hede / Oc disse tuende haande slags Øynenis breck / de hielpis fuldnær met en haande slags Lægedommer.
Den Siugis Hoffuet skal rensis met Pillulis de hierapicra. Den første Afften skal mand tage fem Pillulas til sig. Den anden Afften siu / oc den tredie ni. Pil lulæ Cochiæ ere oc gode for denne Breck / Men mand skal icke tage mere til sig end tre tillige aff dem paa en tid. Pillulæ sine quibus esse noli / eller Pillulæ lucis / Disse Piller ere oc gode for samme Breck / de rense Hiernen oc styrcke Siunen.
Denne er en god Lægedom faar onde Øyen som hede vdi er / oc den maa mand bruge om mand er paa nogen sted / der som mand icke kand bekomme anden Lægedom.
Den Siuge skal dricke en god drick ferskt Kildeuand / oc siden der paa faste vdi fire Timer.
Eller tag det huide aff it ferskt Æg / Sla det saa lenge indtil du kant sætte it lidet Halmstraa offuer ende der vdi / saa at det icke falder omkring / Holt saa Karet huor i det huide aff Ægget er paa den ene Side / sie oc kla re det rene der fra / oc blende det met Quindemelck som | giffuer it Drengebarn at di / oc met lidet ferst Vand / rør dem vel tilsammen / Vaadgiør her i en Linklud / oc kryst den lit vd / Leg hannem offuer Øynene / indtil hand tørris / her aff leskis Heden strax / saa forgaar Pinen oc vercken / Her aff skal oc strygis om Afftenen / naar mand vil sig nedlegge til Søffns noget i Øynent met en Feer / ocsaa skal Linkluden vaadgiøris oc leggis paa dem lige som førre.
Haffuer nogen stor suar Hoffuet oc Øynenerck tillige / met hannem skal mand saaledis handle: Mand skal sætte den Siugis Been eller Fødder i en ballie met varmt Vand indtil Knæene / oc dem vel tæt omkring teppe met Klæder / saa at den Siuge kand vel værmis oc suedis / Benene oc Fødderne skulle vel klaaes nedat / den stund hand saaledis i Vandet sidder / Oc naar som de tagis aff Vandet / oc ere bleffne lit tørre / skulle de sættis i kalt Vand offuer Anckelkoden / oc strax vddragis igien / Der effter skal den Siuge nedleggis vdi en Seng / oc Fødderne skulle ligge bare vden faar Klæderne. Mand skal oc tage det huide aff it Æg / ferskt Kildeuand oc Edicke / disse skulle slaes oc røris vel tilsammen / Her vdi skal vaadgiøris en Linklud / lang som en spand / oc bred som en Haand / den skalt du legge i Nacken / den Linklud som offuenfor om talet er / hannem skalt du legge offuer Øynene / Dette skal saaledis brugis tre gange om dagen / Morgen / Middag / oc om Afftenen / oc huer sinde skal den Siuge tygge paa it stycke Bertrum / eller paa nogen Sennip / Oc huer gang hand dette saaledis bruget haffuer / skal hand skylle sin Mund met Vand oc Edicke tilsammen blendet / Her aff dragis heden ned aff | Hoffuedet oc aff Øynene vdi Munden oc forgaar / oc denne er en forsøgt Kaanst oc Lægedom.
Om der bleffue igien nogen Rødde i Øyne ne / da tag aff det Vand som drypper aff Vintræ / naar som de skæris i Tormaanet / oc tredie delen saa meget aff det huide aff Ægget / rør oc sla disse vel tilsammen / Lad saa her aff vdi Øynene.
Om der vaare noget Blod vdi Øyne / vere sig kommet aff stød / slag / eller aff andet.
Tag en vng Due / sting hende vnder Vingen met en Naal / oc lad aff samme varme Blod som aff Duen kommer vdi Øyen / brug dette to eller tre gange / da faar du bedre.
Eller tag Osen aff Jernurt / oc aff Malurt / lige meget aff huert / vaadgiør en linet Kiud her vdi / leg hannem som sagt er.
Eller mand maa siude Rosen / oc Fenum Grecum vdi Vand / oc her vdi vaadgiøre en linet Klud / oc bruge hannem som sagter.
Bomuld vaad giort vdi Osen aff Sanct Peders vrt / oc offuer Øynene lagt / fordriffuer det leffrede blod.
Denne Smørelse er saare god til de Øyen som Blod er i om den leggis offuer Øynene.
Tag Vox iiij. Lodt / Spisekommen støt til Puluer fem Lodt / Campher it Quintin / smelt dem tilsammen oc giør her aff en Smørelse.
Om Øynene haffue lenge veret røde aff Blodet / da tag Aloe Succotrini saa meget som tine Bygkorn kunde veye / Leg det paa en Jld oc lad det smeltis / siden lad Dampen eller Røgen her aff opfare vdi Øynene.
|Mand maa oc om mand icke haffuer Campher / tage Vox oc Spisekommen / oc smelte dem tilsammen / oc bruge det saa / som tilforn sagt er.
Eller tag røde Rosenblad / Saluie / Rude / Chelidonie / Fenickel / oc lit Salt / brent her aff Vand / lad saa aff samme Vand om Morgenen oc om Afftenen en Taar eller to vdi Øyene.
Eller mand maa tage Rude vand / Jernurt vand / oc Rosen vand / oc blende dem tilsammen / oc dem bruge som sagt er.
Om mand vaare paa den sted / saa at mand kunde icke bekomme oc faa nogle aff forscreffne Lægedomme / da maa mand tage Jeten som sidder inde vdi Æggeblommer / oc her aff vdi Øynene lade Afften oc Morgen.
Eller mand maa tage huid Brendesten eller huid Raff saa stort som en Ert smaa støt til Puluer / oc lade det i it halfft Lodt Regen vand / oc brug det som sagt er.
Øyneuerck aff Phlegma.
Huo som haffuer ont i Øynene aff Phlegma / det er aff kaald vædske / kand mand forfare aff disse Tegn. Hans Hoffuet er fult aff vædske / Øynene rinde oc flyde / oc Øynene susse / Hand kand oc stundem ey vel høre / oc soffuer bedre end den som Øyneuerck haffuer aff hede / Der flyder aff hans Øyen en sey slimactig vædske / De bage icke heller saa saare tilsammen / som de giøre paa den som ont i dem haffuer aff hede / De ere ey heller saa meget røde / Huo som saadan Breck haffuer / hand skal saaledis hielpis.
Mand skal giffue de Siuge Aarle om Morgenen paa det lag / at Klocken er ved try / Diachartanum tre Quintin / oc lade hannem saa gaa inde vdi Huset / at spatzere bort oc igien i to eller tre Timer / da faar hand Løsen oc Stolgang / oc den onde Slim oc Vædske som er vdi Maffuen / huor aff Hoffuedet er forkølet / vddriffuis.
Mand skal oc lade vdi den Siugis Næse noget aff de Lægedomme / som komme hannem til at nyse eller at pruste / om huilcke offuenfaare screffuet staar. Oc om de icke ville hielpe / da maa mand kiøbe vdi Apotecken Nasalia, oc stinge aff dem vdi Næsen Aarle om Morgenen.
Eller mand maa lade vdi den Siugis Næse / tre eller fire taare aff Bedeoess / da obnis Næseborrene / oc den onde vædske vdflyder.
Øyen som rinde.
Om nogens Øyen stedse rinde oc ere fulde aff Vand / da skulle de saaledis hielpis.
Tag Mastix / Røgelse / Bolas / oc den Gummi Draganium, lige meget aff huert / stød disse til Puluer / oc blent dem met det huide aff it Æg / oc giør Plaaster her aff / oc leg det vdi Tindingerne hos Ørnerne.
For denne Breck maa mand oc vel lade sætte Kopper bag paa Halsen / men der skal ingen Hul huggis paa steden met aare Jernet.
Eller tag Thueiam som er beredt vdi Apotecken / oc Blodsten / aff huert it halfft Quintin / Aloes / it halfft Quintin / Campher / Perler / aff huer tredie delen aff it Quintin / stød disse til it rent Puluer / oc blent dem met Rosen vand / Stryg her aff vdi Øynene. Oc om mand lader dette forscreffne Puluer vdi Vand / huor vdi huid Røgelse saaden er / da stiller det allehaande slags Øyens flydelse / om der aff ladis i Øynene.
|Om mand binder dette effterfølgendis faare vdi Panden / da stiller det Hiernens oc Øynenis flydelse.
Tag Myrrhe / Spisekommen / huid Røgelse / Aloes / Mastix / Bolas / den Gummi Armoniacum aff huert it Lodt / Saffran it halfft Lodt / stød disse til Puluer / oc blent dem met det huide aff Ægget.
Eller lad en Guldsmid slycke it stycke Sølff offte vdi god klar Vin / oc toe offte Øynene her met / saa stillis saadan Øynenis flydelse.
Eller tag it eller tu Vedbende blad / smør Honnig paa dem / oc strø saa paa Honniget Rude / støt til Puluer / oc leg dem offuer Øynenis Ledemod / da stillis rindelse inden faa dage.
Eller tag Blad aff Valnøde Træ / oc leg dem vdi kalt Vand / oc om Afftenen naar som mand vil sig nedlegge til Søffns / da skal mand ryste Vandet aff samme Blad / oc legge dem offuer de rindende Øyen indtil de tørris / oc naar som de ere bleffne tørre / da skal mand legge andre saadanne Valnødde blad paa steden igien / da vddragis Heden / oc Øynene bliffue klare.
Eller mand maa lade sætte Kopper paa Brystet offuenfaare Pattene.
Eller mand maa skære den Siuge vdi hans Ørelepper met it Aare iern / oc det saa paalegge det huide aff it Ag.
Kommer Øynenis breck oc brøst aff Melancholia, det er / aff kaald oc tør Nature / Da er Blodet sort / oc der vaaxe Bylder oc Kertler paa Øynenis Ledemod / Oc huo som saadan Brøst oc Breck hielpe vil / hand skal vijslige oc skickelige der met handle saaledis:
Mand skal opløffte den Siugis Øyens Ledemod oc affskære Bylden eller Kertelen / oc naar som saa skeet er / da skal mand tage Bolas oc Aleopaticum, aff huert it Quintin / smaa støt til Puluer / oc strø der aff vdi Saaret / oc binde saa steden til met en linet Klud / som førre vaadgiort er vdi varm Vin / Oc huer dag skal Saaret saaledis forbindis en gang / da lægis det inden en stacket tid / om den Siuge ellers er rolig oc stille. Men om der bliffuer noget aff Kertelen igien sidendis effter at det er lægt / da skal der paa leggis it Plaaster aff den Smørel se Diaquilon giort. Huo som saadan breck haffuer / hand skal icke dricke Vin / eller nogen andet sterck Drick / oc ey heller det som formeget køler / Hand skal æde Kiød aff vnge Øxen / oc vnge Høns.
Haffuer nogen faaet den Øyen breck / at hand er bleffuen Starblind / kand her aff forfaris. Den Siugis Øyne ere skøne oc klare / saa at mand nøye kand see at de haffue nogen Breck / Men den Siuge seer føie eller oc intet met dem / Om hand end noget seer / da siunis hannem det at vere daabelt / Denne breck oc brøst forøger sig dag fra dag / Oc de Quindfolck som haffue it kalt vædskactigt Hoffuet faa almindelige gierne denne breck / oc serdelis om de miste deris Tid oc Blomster / før end dem bør met rette at miste det.
Huo som denne breck haffuer / hand skal saaledis hielpis. Først skal mand rense hans Hoffuet met Pil|ler de Hierapicra, eller oc met nogle vff de andre som her offuen faare førre sagt er. Der effter tag it Quintin ret god Theragelse / sønder gnid hende vdi god klar Vin / lad her aff vdi Øynene to gange om dagen.
Voxer der nogen Hinde offuer Øynene / oc mand haffuer icke lenge hafft den / men er nyligen voxen / da fordriffuis den met Lægedom paa somme / Men bliffuer hun gammel oc tyck / da kand hun icke hielpis met Lægedom. Men der cre nogle Læger til / som kunde den subtilige oc kaanstelige affskære.
Først skal Hoffuedet rensis saa som offuen faare sagt er / Sammeledis skulle de badis oc røgis met dette effterfølgendis Bad.
Tag Chamilleblommer / Amur / Chelidonie blad / siud dem vdi Vand / lad saa dampen oc røgen her aff / naar som de ere saadne gaa op vdi Øynene / Her aff blødis Hinden. Siden lad aff dette effterfølgendis Puluer vdi Øynene saaledis beredt.
Tag Sucker Candie / Sal gemme, brende Æggeskaler lige meget aff huert / giør dem til it subtilige Puluer / oc brug det som sagter. Mand skal oc lade met en Spøyte saadan som Baskerne bruge / i Øynene / Vand huor vdi Fenum Grecum saaden er / oc siden met Quindemelck blendet.
Eller tag huid Kaaberrøg / Sucker Candie / Rosen vand / det huide aff it hart saadet Æg / lad dem tilsammen oc kryst det saa igiennem en sterck linet Klud / lad her aff om Morgenen / Middag oc om Afftenen lidet i Øynene.
|Dette er it dyrebare Øyen vand / faar dumme oc mørcke Øyen / faar Mael / oc for den Hinde som offuer Øynene vaaxer / om Hoffuedet forre rensis som offuenfaare førre sagt er / oc om mand siden om Morgenen oc om Afftenen lader der aff vdi Øynene / oc det skal saaledis giøris oc beredis.
Tag Muskater / Neglicker / Galiga / Jngefær / Aloe / Thueia som beredet er vdi Apotecken / aff huert it Quintin / Camper it halt Quintin / stød dem til Puluer oc lad her paa en halff Potte aff den beste huide Vin / som mand kand bekomme oc faa / vdi it Glas / oc sæt det mod Solen vdi fiorten dage eller oc lenger / rør det omkring en gang eller tøsser huer dag / sie saa Vinen her fra oc giem hannem / oc brug hannem som sagt er.
Jt andet faar dumme oc mørcke.
Tag Osen aff Fennicke / aff Rude / aff Chelidonia / aff Eufrasia / aff huert fire Lodt / Aloes / Thutia / den Gummi Sarcocolla aff huert it Lodt / Galden aff en Kappone / Hane oc Høns / it halfft Lodt aff alle disse / Muskater / Neglicker / Saffran / aff huert it Quintin / Sacker Candie halff andet Lodt / lad dem alle vdi it Glas kolue som mand brender Vand met / oc brent Vand her aff / om mand tager Leffueren aff en Ged her til / da bliffuer samme Øyen Vand diss bedre / her aff skal ladis vdi Øynene / lige som offaenfaare sagt er.
Bulne Øyen.
Ere Øynene bulne / da tag huid Kaaberrøg / Alun aff huert it halfft Lodt / Spansgrønt it Quintin / Campher / Sucker Candie / aff huert it halfft Quintin / Siud dem vdi en Potte god Rinsker Vin vdi en Kande / | som skal sættis vdi en Kædel eller Gryde met Vand / Naar som det saadeter / skal det aff klaris oc giemmis vdi it tæt Glas / brug her som offuen faare sagt er.
Blegner i Øynene.
Vaaxer der nogen Blegn i Øynene / da tag rent Papir brent det vdi it rent Messings becken / da bliffuer her aff en Olie / smør her aff paa Blegnen.
Eller tag nyt rent Læret brent det paa it rent Suerd / eller paa en rent Øxe eller it Becken / saa findis her oc en Olie / Brug den som sagt er.
Grand vdi Øynene.
Er noget Grand eller støff blæst eller kommet vdi Øynene / da fkal den som der vederfaret er / legge sig ned paa Ryggen / oc lad vdi Øyet tre eller fire Korn aff Skarlagis vrtis Frø / oc tillycke Øynene / da løbe samme Frø omkring Øyet / oc vdtage met dem den wrenhed som vdi dem er.