af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det lv. Capittel. For Hiertens Vee oc Sting.

HJertet er skafft oc giort aff sterckt Kiød / oc subtilige beuaret / saa at det skal icke haffue nogen Nød aff de andre induaartis Lemmer / oc i det Liffsens begyndelse oc ende / Oc det er flettet met mange Aarer oc Sener / Somme tre i Lengden / som tilsammen drage / Somme i Vijdheden / som vddriffue / Somme ere tuert / til at beholde. Vdi Hiertet ere oc trende rom / tu store / oc it lidet / i huilcket Liffsens Aand sin begyndelse haffuer / Puls Aarerne de komme oc fra Hiertet. Oc Menniskens Hierte kand icke taale eller lide nogen stor eller lang Siugdom.

|Men det faar dog tit oc offte Brøst oc Breck / aff den Vædske som sig forsamlet haffuer i den Hinde / som gaar omkring Hiertet / saa at det beffrer oc rystis / saa at Mennisket tycker at det slar bort oc igien / Och saadant vederfaris vel karske / sunde oc helbrede Menniske / Huilcket stundem skeer aff stor Redsel / oc Sorrig / oc stundem aff stor Hastighed / aff stor Hede / aff Kaaldesiuge / oc aff anden induaartis Siugdom / aff huilcke der komme suare Sting til Hiertet / saa at mand tyckis at mand skal dø der aff / Stundem oc naar som nogen bidis aff noget forgifftigt Diur.

Lægedom.

Er den Vædske som omkring Hiertet er aff Cholera / det er / aff offuerflødig Hede / da beffrer oc rystis Hiertet / oc Styrcken forgaar / oc den Siuge lider stor Tørst / oc drager Aanden met stor nød / Oc huø denne Breck haffuer / hand skal saaledis hielpis. Mand skal lade den Siugis leffuer Aare / oc hannem siden giffue Cassiam fistulam, met Vand aff Borrase vrt / eller met Vand aff Oxetungis vrt brent.

Er den Vædske blandet met det Melancholiske blod / da beffrer oc rystis Hiertet / men den Siuge tørster intet / oc den skal saaledis hielpis. Mand skal giffue den Siuge Aarle om Morgenen tre Quintin Diacarthanum oc siden skal den Siuge gaa oc spadsere der paa nogen stund. Oc paa den tredie dag der effter om Afftenen naar som den Siuge vil sig nedlegge til Søffns / skal mand giffue hannem siu Piller de Hierapicra, da rensis Vædsken fra Hiertet. Det giør den Siuge oc meget gaat / at hand bader i Karbad / Dog skal det icke vere for het / paa det at hand skal icke Daane eller besuime.

| Hiertet lider oc stundem Pine aff det onde Blod oc hede vædske / oc da suedis den Siuge meget / Oc den Siuge skal saaledis hielpis. Mand skal lade sla Miltaaren paa den venstre Haand / och saa giffue den Siuge Rosen Sucker / oc smøre hannem met Populeons smørelse oc met Fiole olie.

Eller tag en god fed Høne oc død den / oc lad hende ligge i to dage at hun bliffuer mør / Tag saa fierde Parten aff hende / oc siud hende met Vand i en Tinkande som offuen til vel tæt er / saa at ingen Damp eller Røg kand komme aff hende / Oc naar som den saaledis er saaden / skal mand holde samme fierde Part for den Siugis Mund oc Näse / Aff den luct styrckis Hiertet saare vel. Mand skal oc giffue den siuge lidet aff Saaddet oc sube. Men er den Siuge forkølet / da skal der ladis lidet Kanelebarck vdi Kanden til Hønset naar det siudis / Oc denne Kande skal staa i en Kædel eller Gryde met Vand / den stund at det saaledis siudis.

Er Hiertens Vee oc Sting aff Blodet / eller aff nogen hed Vædske / eller aff Fald oc slag / da skal mand giffue den Siuge Queseurte Vand / eller Borrasis vrtis Vand.

Eller mand maa smaa hacke Borras vrt / oc gisre aff hende en Kaal met Smør / oc den æde fastendis / oc denne Kaal er serlestis god til dem som haffue faldet oc slaget dem / fordi den fordriffuer Hiertens Vee oc sting / oc det onde Blod neden vd ved Stolgang.

Saa offte som nogen føler oc fornemmer Hiertens Vee oc Sting / da skal mand bruge Borrase blomsters Sucker / Eller mand maa siude hende vdi Vin / eller brende Vand aff hende oc dricke det / Thi hun styrcker Hiertet / oc gior Mennisket lætsindigt oc glad.

|Kommer Hiertens Vee oc sting aff Maffuen vædske / det kand mand her aff forfare / Den Siuge ræber meget / bryder sig eller spyer / oc haffuer Hoffuetuerck / oc hand saaledis hielpis: Mand skal giffue den Siuge Afften oc Morgen / huer gang it halfft Lodt Seneblad støt til Puluer / met luncket Ertesaad / vdi huilcket intet Feet eller Salt er kommet / da rensis Maffuen / oc den onde Vædske vddriffuis. Oc om den Siuge saa sterck er / at hand det taale oc fordrage kand / da skal hand anden dagen her effter sættis i it Karbad / som tilredt er met Vand huor vdi Valeriana, Katost / oc Haffre straa saadne ere. Mand skal oc giffue den siuge Byguelling at æde tilredt met lit Saffran / Her aff styrckis Hiertet. Mand maa oc komme den Siuge til at spy / om hand det taale oc fordrage kand.

Hiertet lider oc stundem Vee oc sting aff Legemens tomhed / saa som skeer / naar som mand haffuer formegen Løsen oc Stolgang / eller meget spyer / Eller oc at Næsen formeget bløer / at Quindfolckis tid formeget flyder aff megen Aareladelse / Aff alle forsagde Breck krenckis Legemet / bliffuer siugt / oc den naturlige værme forgaar oc vdslyckis / oc Hiertet faar her aff Vee oc sting. Lige saaledis skeer det oc aff Legemens offuerflødige fuldhed.

Disligeste lider Hiertet Vee oc sting / naar som mand suedis / oc kølis hastelige / fordi at Suedehullerne tillyckis / oc den onde Vædske bliffuer der inde / oc slar til Hiertet.

Hiertet lider Vee oc Sting aff forfærdelse / aff stor Redsel / aff hastig Glæde / loc saadant vederfaris gammelt Folck mest. Aff forfærelse / Sorg / oc Modgang / giffuer Hiertet sig tilsammen. Men aff stor | glæde opnis Hiertet vijt / saa at den naturlige Værme viger fra det oc forkølis / saa at mangen døer aff stor Glæde.

Hiertet lider oc stundem Vee oc Pine / aff de andre Lemmers pine / som giffue sig til Hiertet.

Lider Hiertet Vee oc Sting aff Legemens tomhed som offuenfaare sagt er. Da skal den siugis Ansict kølis met kalt Vand / oc hans Næsebor sknlle lit tilholdis / oc hand skal klaaes omkring Maffuens mund eller indgang. Oc om tomheden kommer aff de øffuerste Lemmer / da skulle de næderste offte bindis met it Bond / oc strax opladis igien. Er den aff de næderste / da skulle de øffuerste tilbindis.

Denne er en god Lægedom for Hiertens Vee oc Sting / at mand bruger idelige Saffran vdi sin Mad / oc at mand henger wstøt Saffran vdi sin Drick / her aff værmis det Menniske som er forkølet / oc Hiertet styrckis.

Brendeuin huor vdi noget wstøt Saffran ligget haffuer / oc aff den drucket / foruermer Legemet oc styrcker Hiertet.

Denne Lægedom styrcker det gantske Legeme oc Hiertet. Mand skal tage huer dag effter Middag / naar Klocken er ved it eller tu / it ferst Æg / oc legge det hos en Jld / saa at det huide bliffuer lit hart / Saa skal mand sla hul paa samme Æg / oc lade Blommen løbe der aff vdi it Kar / oc lade saa til samme Blomme en god skee fuld aff Oxekiøds Saad / oc lit støt Saffran / oc lit Salt / Rør disse vel tilsammen / oc drick den saa.

|Om den som Hiertens Vee oc Sting haffner / haffde stor Hoffuetuerck / saa at hand meen / at hand skal bliffue fra sine Sind / den skal saaledis hielpis: Den Siuge skal bade lit vdi Karbad / oc hans Fødder skulle sættis vdi varmt Vand / oc klaars vel ned at / Oc naar som de tagis aff det varme Vand / skulle de dyppis vdi kalt Vand / Siden skal den Siuge nedleggis til ro / oc neden paa hans Fødder skal intet leggis / Men de skulle ligge bare / saa giffuer sig den onde hede ned aff Hoffuedet. Mand skal oc iblant met smøre den Siugis Hoffuet met denne Lægedom.

Tag Rosen olie tu Lodt / Edicke it Lodt / Rør disse tilsammen / oc brug den som sagt er. Mand skal oc offte giffue den Siuge noget at æde / Huor aff hand kand styrckis / men føie til lige. Oc om det er en Mands Persone / da skal hand ingen legemlig samquem met Quindfolck haffue / Thi hand faar der aff stor Skade.

Kommer Hiertens Vee oc Sting aff Hede / da er den siugis Bryst saare het / oc hand lider stor tørst / oc huo denne Breck haffuer / hand skal saaledis hielpis: Mand skal tage Rosen Sucker / Fiole Sucker / Aakandeblomsters Sucker lige meget aff huert / oc blande dem tilsammen / met Vand aff Surer brent / Her aff skal mand giffue den Siuge at dricke / Mand skal oc tage Rosen Edicke / Aakandeblomsters Edicke / oc Rosen vand / lige meget aff huert / oc blende dem tilsammen / Her met skal den Siugis Næse smøris induaartis.

Om Hiertens Vee oc Sting kommer aff Kuld oc tør Vædske / oc den Siuge haffuer icke den kaaldesiuge / men stor Redsel oc Sorrig / da skal denne Lægedom brugis.

| Tag Saffran / Kanelebarck / Neglicker / aff huert it Quintin / Sucker fire Lodt / Brendeuin it Lodt / Oxetungis vrtis Vand / tu Lodt / huid Vin / it halfft Lodt / Lad disse vdi it Glas / Lad dem saa staa Nat oc Dag / Her aff skal mand giffue den Siuge tresamfelde dage effter huer andre / Aarle om Morgenen / oc om Afftenen at dricke / Her aff styrckis Hiertet oc Marren vdi Benene. Den siuge skal oc holde sig varm saa at hand icke forkølis.

Om mand giffuer den Siuge huer Morgen it Quintin aff Electuario Diamusci, eller Diapliris, eller Diamargariton, hielper saare vel for denne Breck.

Om den Siuge tager til sig en gang huer Vge it Quintin Theragelse / eller oc Metridatum, met Vin huor vdi Mastix saaden er / hielper oc saare vel for Hiertens Vee oc sting.

Eller mand maa tage Neglicker / Kanelebarck / Muskatteblommer / Zedefær / lige meget aff huert / Her aff maa mand giffue den Siuge offte oc lit tillige.

En god oc vnderlig Lægedom for allehaande Hier tens Vee oc sting. Tag Hiertet aff it Suin / saa blodigt som det tagis aff Suinet / sting det fult aff Neglicker oc steg det / oc giff siden den Siuge her aff at æde / Giff hannem her til Vin som blandet er met Oxetungis vrtis Vand at dricke.

Merck her oc / at alle Diurs Hierter ædne / ere gode for denne Breck.

Det Quindfolck som icke haffuer sin rette tid / men er forstoppet / hun haffuer offte Hiertens Vee oc sting / Thi vædsken giffuer sig op til Hiertet / oc hun bliffuer der aff aldelis mactløs. Den bæste Lægedom for denne Breck er / at hun lader slaa en Aare paa den høyre Fod neden for Anckelen / oc at hun siden bruger | de Lægedomme som komme hendis tid til at flyde / saa faar hun bedre igien. Men hielpis hun icke i tide / da følger her meget ont effter. Det er hende oc saare nytteligt oc gaat / at hun haffuer legemlig samquem met sin kiære Husbonde / oc bedriffuer Naturens Leg met hannem.