© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
MAdens Wnaturlige begierelse / er aff trende haande slag. Den første kaldis appetitus Caninus. Den anden Bolismus / oc den tredie Fames Sincopales. Appetitus Caninus, den lignis ved en Hund / Thi lige som Hunden stedse oc idelig haffuer lyst til at æde / mere end hans Nature fortære eller fordøffue kand: Lige saaledis skeer det oc stunden met somme Menniske / io mere de æde io mere begiere de at æde / at dette saa skeer det kommer aff en ond Hede oc sur Vædske / huilcken som er vdi Maffuens munds indgang / huor aff Maffuen siunis stedse at vere tom. Saadant kommer oc stundem aff het Væder / disligeste oc aff stort suart Arbeyde / oc aff megen Vect. Stundem kommer det aff Orm som ere vdi Maffuen oc vdi Tarmerne. Stundem oc aff Maffuens munds indgangs Kaaldhed / huor aff hand tilsammen krystis / saa at der bliffuer intet vdi hannem / Oc her aff forøgis da den Wnaturlige lyst / io mere oc mere. Huor aff denne Breck kommer / kand forfaris aff disse Tegn.
Kommer Siugdom oc Breck aff Hede / da tørster den Siuge saare / hand haffuer oc de andre Tegn som Hede met sig haffuer / Hand er maffuer / oc hans Stolgang er føie.
Er denne Breck oc Siugdom aff Kuld / da er hand løs vdi Liffuet oc gaar offte til Stols / oc Maden gaar oc stundem wfordøuet eller wfortæret fra hannem.
Om denne Breck kommer aff Orm / da haffuer hand de Tegn som de haffue / som Orm i dem haffue / om huilcke du end her effter skalt høre.
Oc om mand kommer icke den Siuge til hielp i tide met Lægedom som der til høre / da gaar den bolismum i Sincopalem, och saa døer samme Siuge.
Kommer denne Breck oc Siugdom aff Hede / da skal mand giffue den Siuge groff Mad at æde / lige som denne er / Bønner / salt Fisk / Oxe kiød / haard saadne Æg / wsuret Brød / Fødder oc induaaler aff Diur / rød oc tyck Vin maa hand dricke / Den siugis Maffue skal oc vduaartis smøris met Rosen olie.
Men kommer denne Breck oc Siugdom aff Kuld / da skal mand giffue den Siuge fed Mad at ædc / stegte Gies tien hannem vel / mand maa oc giffue hannem god klar Vin at dricke. Mand skal oc giffue den Siuge aff disse Electuarijs / huilcket aff dem mand kand faa oc be komme / som ere / Diacalamentum, Diaprasium, alipta Muscata, Pliris cum Musco, Eller oc syltet Jngefær.
|Haffuer den Siuge nogen Phlegmatiske vædske vdi sig / da skal mand giffue den Siuge at æde Rødløg / eller Huideløg met Salt / Her aff fortæris Maffuens onde Vædske / fordi er Huideløg god til dem som suart Arbeyde giøre / oc stedse kaalder Mad oc Drick bruge.
Den Phlegmatiske vædske skal blødis met Drick oc Lægedom / huor vdi vor Frouis Sengehalm / Polleie / Anis oc Fenickelfrø saadne ere. Oc siden skal mand vædsken vddriffue met Hiera picra, eller met andre Piller / om huilcke offte offuenfaare sagt er. Oc effter denne Purgatz skal den Siugis Maffue styrckis met Diaciminum.
Men kommer denne Breck aff Melancholies eller aff Miltens vædske / da skulle de Lægedomme brugis / huilcke saadanne vædsker fordriffue / om huilcke offte føre sagt er / oc ieg end her effter ydermere sige vil / der som ieg handler om Miltens breck oc siugdom.
Deu anden Madens wnaturlige begiering kaldis aff Lægerne Bolismus, oc den er intet andet / end at alle Lemmer lide Hunger / Maffuen aleniste vndertaget / Huilcken som intet begierer / for sin offuer flødige fuldheds skyld. Huo som denne breck haffuer / hand skal rensis oc purgeris som førre sagt er / oc mand skal giffue den Siuge velluctendis Lægedomme / som giffue god luct aff dem.
Den tredie Madens wnaturlige begiering oc lyst / Syncopalis fames aff Lægerne kaldet / Er en Siugdom / huilcken som er vdi Maffuens munds indgang / Oc naar som Maffuen tom oc vden Mad er / da | daaner eller besuimer den Siuge / oc det skeer for den store hedis skyld / som er vdi Maffuens mund. Huo som denne Breck haffuer / hand skal hielpis met de Lægedomme som offuenfaare screffne staa om Daanelse eller Besuimelse / vdi det halfftrediesinds tiue oc siette Capittel.
Det skeer oc stundem at somme Menniske haffue lyst til at æde Tiære / Kul / och andet saadant / Oc saadant hender de fede Quindfolck offte / heldst naar som de ere bleffne Siuglige oc haffue vndfanget Foster / fordi at deris tid oc Legemlige Blomster stoppet er / Thi naar som hun vndfanger da stoppis det / Men stundem skeer det vel / at de det haffue / oc da er samme Quindfolck icke karske oc helbrede. Oc naar som deris tid saaledis forstoppet er / da opfar der en ond vædske vdi Maffuen / aff huilcken atskillig lyst oc begæring kommer til atskillige vnderlige ting.