af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det lxxvj. Capittel. Om Leffueren er bullen.

PAa Leffueren vaaxe Bylder vdi atskillige steder / Somme inde vdi Leffueren / Somme vduaartis / Somme i Leffuerens Sener oc Aarer. Och saadanne Bylder de komme stundem aff fald / slag oc stød / aff Mad oc Dricke / naar som den wskickelige brugis. Stundem aff Leffuerens egen skrøbelighed / Stundem aff den offuerflødige vædske som vdi hende forsamlet er / Stundem oc aff Galdens / Miltens / oc Nyrernis forstoppelse / Aff disse Tegn kunde saadanne Bylder forfaris oc kiendis.

|Tegn.

Den Siuge haffuer daglige dags den Kaaldesiuge / oc stor pine vdi den høyre Side / oc hoster iblant met / bryder sig offte / Hans Vand er røt / oc Puls Aaren blød.

Er Bylden vduaartis paa Leffueren / da seer mand en heffuelse lige som det vaare en ny Maane / oc der er saadan Skilsmisse imellem denne oc Maffuens byld / Maffuens er lang oc gaar ned at / lige som det vaare en Albue / oc den Siugis vand er blegt.

Men er Bylden vdi Lengden oc vdi de Hiørner som gaa tuert offuer Leffueren / da er heffuelsen lige som it Kaarss.

Er Bylden i Leffueren oc er brøden / kand forfaris aff Stolegangen / om den er blandet met rødde.

Men om saa skede / at nogen finge Leffuerens Byld oc Blodsot til lige / da er det saare farligt. Oc om Leffuerens Byld er haarder / oc den Siuge icke hielpis i tide / da faar hand Vattersot.

Er Bylden vduaartis paa Leffueren / kand oc forfaris aff disse Tegn. Naar som den Siuge noget æder eller nedsiuncker / eller oc drager sin Aande / da haffuer hand stor pine imellem Leffueren oc Skulderne.

Er Leffuerens Byld aff Hede / da haffuer den Siuge en suar Kaaldesiuge / oc tørster saare / hans Tunge er først røt / oc siden bliffuer hun sort.

Lægedom.

Først skal mand lade sla Leffner Aaren paa den høyre Arm / eller oc Hoffuet Aaren paa samme Side / oc siden skal mand giffue den Siuge aff denne Lægedom / huilcken som tien for allehaande Leffuerens Bylder / oc den skal saaledis giøris.

|Tag fire rødder aff den store blaa Byncke / Ere Rødderne meget store / da tag to Rødder / oc toe dem rene / oc sker dem smaa / siud dem i halffanden Pot ferskt Vand / indtil tredie delen eller lit mere indsaaden er / Lad det saa bliffue kalt / Aff denne Lægedom skal mand giffue den Siuge den stund hand fastendis er en lempelig drick at dricke / da rensis Leffuerens Bylder oc lægis.

Er Bylden nedre paa Leffueren / da skal den Siuge rensis eller purgeris met Piller de Hiera picra, oc mand skal vel tilsee / saa at Bylden bliffuer icke haard / Ellers faar den siuge Vattersot som førre sagt er.

Haffuer den Siuge icke Hede / da maa mand siude Leffuerurt oc Osen aff Mercke i Vin / Haffuer hand Hede / da skulle de siudis i Vand / her aff skal mand giffue den Siuge at dricke.

Er Leffuerens Byld met Hede / da maa mand giffue den Siuge Osen aff Mercke oc Fenickel Oes / blandede met Mandele Olie / oc met Oxizacara.

Er Bylden brøden / huilcket forfaris kand aff forsagde Tegn / da skal mand giffue den Siuge Morgen oc Afften aff denne Syrup saaledis tilgiort: Tag Malurt / Hiortetungis Vrt / Endiuiam / lige meget aff huert / siud disse vdi Vand / lad Sucker her vdi / oc giør her aff en Syrup.

Er Leffuerens Byld kommen aff slag eller fald / da skal den Siuge rensis eller purgeris met it Quintin Rhabarbare.

Er Bylden met Hede / da skal mand legge vduaartis paa steden dette Plaaster. Mand skal tage Malurte Oes / Veybrede Oes / Portulake Oes / aff huert it | Lodt / Rosen vand oc Edicke / aff huert halffandet Lodt / Disse skulle blandis vel tilsammen / oc her vdi skal vaadgiøris en linet Klud / oc den leggis lit luncket offuer steden.