af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

|Det lxxx. Capittel. For Miltens Siugdom.

MJlten er en lang Lem / oc er blød som en Suomp / oc haffuer sin verelse vdi den venstre Side. Den inderste del aff Milten ligger paa Maffuen / oc den anden side paa Riffbenene / oc der ligger oc en part aff den paa Ryggen. Miltens art oc nature er / at hun drager til sig det wrene sorte melancholiske Blod / Oc renser samme Blod fra den Melancholiske vædske / oc giør det subtiligt / klart oc rent / saa at det bliffuer bequemt til Legemens Lemmer / oc dette skeer igiennem de Aarer / huilcke som gaa vdi hende fra Leffueren oc Galdens hinde / Aff saadan Blodsens renselse bliffuer Mennisket lætsindigt oc glat.

Det hender sig iblant met / at Milten faar den breck / at hun stoppis / lige som om Leffueren sagt er / Oc aff hendis forstoppelse faar mand den sorte Gulesot / hoffner oc opblæsis / aff den melancholiske Vædske / som formegen er vdi den sted / huilcken som hindrer oc fordriffuer det gode Blod / saa at det bliffuer icke gaat / huor aff Lemmerne da indtørris oc krumpis / fordi at de faa icke gaat Blod til dem. Oc de som denne breck haffue / kaldis aff Lægerne Splinetici.

Tegn.

Denne Siuge oc Breck kiendis aff disse Tegn / Den stund den Siuge er fastendis / da hoffner hand i den venstre Side / Hand er oc sorgefuld oc bedrøffuet / Hans Ansictis farffue er saa gaat som sort / Hans vand | det er huit oc klart / Oc naar mand tager oc føler paa Milten / da føler mand hendis haardhed / Den siuge spyer oc stundem Melancholisk vædske op / oc alt hans Legeme det er suart / tungt / oc hand drømmer vnderlige ting / oc haffuer ingen lyst til Mad / hans Stolegang er sortactig. Disse ere den sorte Gulesotis visse Tegn.

Ordinantz.

Denne Ordinantz skal holdis aff dem som Miltens Siugdom haffuer. Hand skal bruge den Mad / huilcken som lættelige fortæris eller fordøffuis / oc hand skal æde lit til lige / oc Brødet skal vere vel baget oc surt. Hand skal intet æde aff det som vdi nogen Pande baget er / ey heller Kager eller Posteger / saltet Kiød / røget Kiød / Flesk / Bønner / Erter / Melck / Ost / Hand skal intet dricke effter Afftens maaltid / Hand maa icke heller dricke Eble eller Pæremost / fordi alle disse forsagde giøre grofft oc wreent Blod. Hand skal ey heller strax effter Maaltid arbeyde formeget eller sig røre. Den siuge skal oc stedse bruge aff det saad / huor vdi Asperagi vrtis rødder oc de røde Cicer Erter / oc Persile frø saadne ere. Hand maa æde smaa Fule / vnge Kid / vnge Hønner / Duer / Agerhøns / Fisk som skel haffuer / oc fangne ere vdi rindende eller flydendis Søer / som tilredt er met Persilie oc Edicke. Ferske Æg slagne paa Vand / de ere serdelis gode vdi denne breck. Aff disse Vrter maa hand oc bruge / som ere: Karse / Saluie / Jsop / Mynte / Fenickel / Persilie / Bede / den store blaa Byncke Cichorea kaldet / Hand skal oc dricke en føye ting imellem begge Maaltid. Den siuge skal stedse dricke god Vin huor vdi Hiortetungis vrt er saaden. Det er oc gaat at den Siuge æder Afften oc Morgen / huer | gang tu Figen met lit Jngefær / Jsop oc Peber støtte til Puluer. Om den Siuge vil blande sin Vin / da skal hand det giøre met Vand / huor vdi gloendis Staal sluct er. Huo som her aff breck haffuer / hand skal saaledis hielpis.

Lægedom.

Miltens forstoppelse hun komme sig aff Hede / Kuld eller Byld / eller oc huor aff den komme kand / da skal mand lade Miltaaren / huilcken Saluatella aff Lægerne kaldis / oc den sidder imellem Lægefingeren oc den lille Finger / oc mand skal lade vdløbe en god deel aff Blodet.

Om saa er at den Siuge haffuer stor Hede i den venstre Side / oc stor Tørst / oc hans Tunge er meget tør / oc haffuer ingen lyst til Mad / da ere disse visse Tegn / der til at denne breck kommer aff hed vædske / oc da skal mand den Siuge saaledis hielpe:

Mand skal oc giffue hannem i fire eller fem dage om Morgenen aarle Endiuie Syrup / Syrup aff Hiortetungis vrt / blandet met Endiuie vand. Oc der effter skal den Siuge saaledis rensis eller purgeris.

Mand skal giffue den Siuge it Lodt Electuarium de Succo Rosarum, met sex Lodt vand huor i Hiortetungis vrt er saaden at dricke / Oc her paa skal hand faste vdi sex Timer.

Eller mand maa rense eller purgere den Siuge saaledis / Mand skal giffue den Siuge Cassiam fistulam, som nylige vdtagen er / it Lodt / oc Diasene try Quintin / met sex Lodt Hiortetungis vrtis Vand.

Mand skal oc smøre steden vduaartis der som Pinen staar met Fiole olie / eller met Lilie olie.

Eller mand maa tage Fiole Olie / Rosen olie / oc den Smørelse Dialthea kaldet / oc blande disse tilsammen / oc steden her met smøre.

Det hender sig oc stundem / at den Siuge haffuer stor attraa oc lyst til Mad / oc tager saa mere til sig / end Naturen taale oc fordrage kand / Thi ræber hand offte / oc der opfar i hans Mund en vædske / lige som det vaare Edicke / Oc naar saa skeer da er det visse Tegn der til / at den Miltens breck kommer aff kaald Melancholisk vædske / Da skal den Siuge saa hielpis.

Mand skal giffue den Siuge Syrup aff Hiortetungis vrt / eller Oximel Diureticum, eller Syrup de Stecade, met Vand huor i Hiortetungis vrt / More rødder / Persilie rødder oc Mynthe saadne ere. Der effter skal den Stuge rensis eller purgeris saaledis.

Mand skal tage Diacatholicon tu Lodt / Diasene it halfft Lodt / disse skulle vel sønder gnidis i sex Lodt Malurte vand / eller i Hortetungis vrtis Vand.

Mand skal oc smøre stede vduaartis met denne Smørelse / Mand skal tage Lille Olie / Olie aff Dild / ferskt wsaltet Smør / Marren aff Oxeben / Hønseister eller oc Hundeister / aff alle disse skal mand giøre en Smørelse / oc den bruge som sagt er.

Eller mand maa smøre steden met den Smørel se Dialthea kaldet.

Mand maa oc legge dette Plaaster offuer steden som saaledis er tilgiort: Mand skal tage Salt oc fersk Komøg / aff huert it Pund / Peber smaa støt tu Lodt / Disse skulle siudis i god sterck Edicke / oc brugis som sagt er.