af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

|Det lxxxvij. Capittel. For Spolorm vdi Bug oc Tarme / Lumbrici aff Lægerne kaldet.

VDi Tarmene vaaxe mange haande slags Orme / Somme de ere brede / Somme ere lange / oc de vaaxe aff ond vædske / oc serdelis aff Phlegmatis. Oc naar som den vædske Phlegma, raadner vdi de øffuerste Tarme / da vaaxer aff den lange Orme / Lumbrici paa Latine kaldede. Oc naar som de vaaxe imellem Tarmene / da ere de stackede oc brede / oc kaldis Ascarides, eller oc Cucurbutini.

Tegn.

Aff disse Tegn kand mand forfare om nogen haffuer Orm vdi Tarmene: Naar som den Siuge soffuer / knapper hand Tenderne tilsammen / oc hans Læber gaa / lige som hand haffde noget vdi Munden attygge / oc drømmer vnderlige ting / der bider hannem oc noget hos Næseborerne / Hand faar oc it vnderlige Sind / oc Tungen er tør.

Der gaa oc stundem Orme vdaff Næsen / Stundem aff Munden / Stundem met Stolgangen. Huo som denne breck haffuer / hand skal saaledis hielpis:

Lægedom.

Mand skal giffue den Siuge at dricke vdi tre samfelde dage fastendis / sød Melck / eller Miød / eller oc Vand som er saaddet met Sucker / da druckne de / Der | effter skal mand giffue hannem oc vdi tre dage denne Lægedom / da dø de.

Mand skal tage en Æggeblomme / lidt Kridt / oc god sterck Vinedicke / eller oc anden god Edicke / disse skulle røris vel tilsammen oc giffuis den Siuge.

Oc naar som Ormene ere saaledis dødede / da skulle de vddriffuis / ellers kommer der meget ont der aff / om de raadne vdi Tarmene. Oc om de ere døde aff Lægedommen / det kand mand saa forfare oc vide. Den siugis Bug dragis haardelige tilsammen aff en sterck rørelse / Tørsten oc de andre Tegn / om huilcke førre sagt er / de forøge dem oc bliffue sterckere end de førre vaart / Madens oc drickens lyst forgaar / oc om de met Lægedom vddriffuis / da forgaar disse Tegn oc de skulle saaledis vddriffuis.

Mand skal giffue den Siuge it Quintin Esulam som er beredt / da driffuis de vd / oc all anden ond vædske. Denne vrt vaarer mange steder vdi Norgis Rige / oc kaldis aff dem Skideurt. Thi vil ieg her lære dem huorledis den skal beredis / oc hendis wdyd fra hende tagis / huilcket saaledis skal giøris. Mand skal tage den yderste barck eller skal aff Roden / oc legge den vdi Endiuie Vand / eller oc vdi sød Melck / en dag oc nat / oc siden skal den tørris igien oc brugis / de som aff sterck nature ere maa mand giffue it Quintin / oc huo som icke sterck er / it halfft Quintin / eller tredie delen aff it Quintin. Men lærde Mend vdi Lægedoms kaanst bruge denne vrtis Rod / naar som de ville nogen rense eller purgere met hende / saaledis:

De tage Esule rod try Quintin / Canelebarck it halfft Lodt / Anis oc Fenickelfrø / aff huert it halfft Quintin / Sucker it Lodt / disse blande de tilsammen / | oc giffue her aff it Quintin met Øl eller met Vin / eller huor met mand selff vil.

Eller mand maa vddriffue de døde Orme met it Quintin Diaturbit.

Eller mand maa vddriffue dem met Rhabarbara.

Denne Lægedom døder Ormene om mand smør Bugen her met. Mand skal giøre en Smørelse aff Malurte Oes / Tiure Galde / oc aff Aloe Cabalino.

Dette Plaster paa Bugen lagt vddriffuer Ormene / huilcket saaledis skal giøris. Mand skal tage Malurte oes fire Lodt / Euforbium / brent Hiortehorn / Hare Galde / aff huert it Lodt / Disse skulle blandis met Honnig oc brugis som sagt er.

Eller mand maa giøre it Plaster aff Rude oc Honnig / oc legge det paa Nafflen.

Osen aff Malurt blandet met Fiole olie / oc Bugen her met smurt / døder Ormene oc vddriffuer dem.

Osen aff Abrød blandet met Melck / oc den drucket / døder Ormen.

Osen aff Køruel drucket met Edicke / døder Ormene.

Matrum frø ædt / døder Ormene.

Krusemynte støt til Puluer / oc det drucket met Melck døder Ormene.

Regenfan blandet met Honnig oc ædt / døder Ormene.

Karsefrø støt til Puluer oc met Edicke drucket / døder Ormene.

Victril støt til Puluer / oc blandet met Honnig oc it Quintin til sig taget / døder Ormene oc driffuer dem vd.