af Henrik Smith (1577)   Udgivere: Thomas Hansen og Boeck, S.S. (2006)   Tekst og udgave
forrige næste

Det xiij. Capittel.
Om gamle Saar oc Bylder.

DV skalt vide at der er skilsmisse imellem it gammelt oc it ferskt Saar. Ferskt Saar er det som nylige hugget / fadlet / slaget / støt eller skudt er. Men det er it gammelt Saar det som gammelt er / vdi huilcket rødde eller død Kiød er oc ilde lucter / er der gul eller rødactig rødde vdi / da skal det toes met kaalde ting som stoppe / lige som Alune vand eller Byg vand giøre / Men er Ledemodet kalt / da skal det toes met Honnig oc Vin.

Men om der er vaaxen nogen Roe offuer Saaret / oc der vnder vaare død Kiød eller rødde / da rensis det | met Puluer giort aff den Vrt Affodillo, eller oc met Vnguente Pastorali, eller met en grøn Smørelse.

Men æder Saaret omkring sig / da stil det met Bolo Armeno. smør den omkring Saaret / oc leg saa paa Saret it Corrofist, det er / det som det onde Kiød bort æder. Naar som dette saa skeet er / det er / naar som Saaret renset er / da kom Kiødet til at vaaxe / oc tillæg det / saaledis som du end her effter høre skalt.