|Effter qwynnens barnbyrd komer stwndem stor soet ok sygdom, som er en sywge, som komer met offwerwettes stor hede.

Ok stwndem vorder qwynnen megit hoffwen offuer syt lyff ok haffuer stor pyne indwortes| ok stwndem haffuer ok stor pyne i barnemoderen aff vbeqwemmelig ok vlæmpeligh hantering, som skade i barnbyrden.

Item stwndem fonger hwn pyne indwortes aff thet, ath hwn ey vorder vel renset i byrden, so at thet onde blod ey øffred vdrand, som tet bwrde. Item stwndem fonger hwn pynactelighed aff offuer wetes megit blodryn i byrden, so ath| qwynnen vorde megit forkrenket ok vansmectig i barne byrden ok tisligest effter byrden.

Item stundem fonger qwynnen syugelige knecke aff barnemoderens eller efftertarmens vdgong. Item er thet sig so, at hwn ey haffuer syn rette renselse i bar byrden, som tiil børligt er, men myndre, tha scal hwn brwge the tyng, som hwn kan fange syt blomster meth, hwilket| som her nw effther komer.

Item hwilken qwynne som vil for øge eller formere syt blomster, tha scal hwn kome sig megit til ath nysse, ok hwn skal holde veel for syn nesse, men hwn nyser, ok hwn skal holde syn aande lenge inde ok twynge syt lyff meth syne hender,

ok hwn scal lade setthe tho kopper inden po hennes laar hoffsomth op hoss guldporten, eller hwn| skal lade røge sig vndertiil meth saltede fyske øgen eller meth the hoffue, som kalles raas hoffwe, eller meth asne hofwe, nogne aff tesse forskriffne sculle legis po yld vnder qwynnens klæder.

Item viil thette ey hielpe ock er qwynnen sterck til natwr, ta skal hwn la lade then aare, som sydder inden po benen neden for anckelyn, then som kallis po latine saphena, ok then ladnyng giffuer qwynnen syt blomster.

|Item er thet saa, at hwn fonger then kollde sywge met megen vbeqwemmelig hede, so scal then forskriffne aadre ladis vnder anckelyn eller inden til hoss kneeth, thy at some qwynner fonge thenne sywge effther fosteret formedels blomsterens vessendhed, ok nor thenne aadre ladis, tha grønes blomsteret ok fongher siit vdspringh, som sacth er etc.,| ok i thenne forskriffne sywge scal hwn dricke thet vatn, som skalit byg er vdi sodet eller ok støt smot til forn. Eller hwn mo ok dricke thet vatn, som cicer ok bygA ere bode vdi sodne.

Hwn scal ok tage ok sube got hønse saaed ok æde swre pomerantz æble, ok tesse støcke før øger qwynnens blomster ok køler ok fordriffuer then vbeqwemmelige hede ok løsser qwynnens lyff, som tiil forn vor bestoppet etc.

|Item hender thet sig saa, at qwynnens lyff vorder hoffweth ok stort, lige som thet blest vore, so scal hwn dricke thet vatn, som cicer i: tzyser erbsen er vdi saaden, ok vdi hwilket sot som tiidz komeyn scal ok være puluerizeret i; thet scal hwn saa dricke.

Item hwn maa ok brwge en gummi, som heder serapinum, ok konyng ok mastix.| Item hwn mo ok tage en krister, som veder ok blesth kan fortage eller fortære eller tet vd aff driffue kand.

Item eller hwn mo ok anamme en yndsetnyng i guldporten, som pessarium kallis, hwilken som scal giøres aff synwelen hwlurt eller aff squinantie, storax liqwyda eller aff doronico eller zedoaria, zytwan, thet fyndes alt hoos apeteckeryn.

|Item ffonger qwynnen kranched effther syt barn i lyffwet, i barnemoderen ok i then gyldene port, tha scal hwn bade met the vrter, som mylsker sodan wee ok pyne, som er kattost, ybschen, fenumgrecum, komeyn, camille blommer. Ok thet er saare megit got, at hwn smør sit lyff met beske mandels olie.

|Item haffuer hwn ey swar hede, tha mo hwn brwge teragelse eller en confect trifaria magna, thette scal hwn taghe tiil sig met vyn. Item gyff henne rød byncke eller en anden vrt, som matricaria heder po latine ok po tiidske metren, vel til forn i vyn eller vant sodne.

Item en anden godh legedom, som mylsker pyne| ok sorghen i gulporten, effter at fosteret vdgoet er. Tag rwde, rødbyncke, abrud, stød them vel met pollie olie ok lad thet til hobe at vermes vdi en potthe ok leg thet sa vdi enA lynet klud ok leg thet so ind i gulporthen.

Item it andet ffor thet samme. Tag komeyns blommer ok hørfrø lige megit aff, aff| hwer iiii henderfwl, stød thet vel til samen ok leg thet so vdi en lyden segk eller pose ok sywd vdi hwit vyn ok leg thet so varmt po hennes lyff. Item giff henne at dricke vdi hwit vyn ii eller iiii hwedekorns vegt bysem, vrt soo kallis po tiidske.

Item ith andet ffor thet samme. Tag| hwyderløg ok læg hanum i heed ædicke, ther nest scael hanum ok stød vel smo ok ladA ther til maymonet smør, som vsalthet ok vbreed er, giør ther aff ith ploster ok leg varmt offuer hennes lyff ok røg henne vden neden tiil met hwit røgilse ok storax.

Item haffuer qwynnen sorg i syn ryg effther foster, so scal| hwn tage komens blomer ok en vrt, som heder boragus po latine ok po tiidske bynsaugen krut, lige megit aff hwert tho henderful, ok iii henderful met byncke, kanil barck ok mwscat, lige megit aff hwert ith lot, stød tesse forskriffne vrter smo ok syud tem vel i vand.

Tag so en bade swomp ok døp i vanneth| eller leg alle tesse forskriffne tyng i ith lynet klede ok leg thet vel varmt po qwynnens ryg ok bynt vel at. Ok vil icke thet hielpe nock, so tag olie aff spicenardo ok hwid lilliers olie, lige megitA iii lot aff hwert, ok it qwyntin muscat ok stød ok blanne thet vel til samen ok smør hennes ryg ther met.

Item haffuer qwynnen stor sorg| viid syn nafle met mange styng, so tag byncke ok sywd i vand, til forn vel støt eller syden hwn er soden, ok leg po ith klæde ok bynt so varmt po naflyn ok lad lige en thyme, so beyres thet.

En god salue ther tiil. Tag dyl ollie, komens olie, lighe megit aff begge ii lot, hwyde lilliers ollie iiii lot, it halff lot vox, smelt them til hobe| po en yld ok lad so velde til hobe ok set so aff at kolne, smør syden qwynnens ryg ther met.