Om qwynnens foster skal mesgoess.

Item nw komer her nogne tegn, po hwilke at man kann vide ok see, om qwynnen foster skal meesgoess eller ey. Item thet fførste tegn: er henness spenner horde vorne, hoffne ok pusse vd ok store vorde, som seed er, ok fonge the ta en anden mode, soo at the slagne ok blødne, thet er tegn, at ther vil vorde sorg po fære.

Item andet tegn: giffue the milk aff sig selffwellighe, ok nor the ey krystes, ok trobe toor effter toer, thet er ok vyst tegn. Item skulle i vyde, at it drenge barn thet ligger altiid vdi then høgre syde i barnemoderen, ok er thet so, at then høgre spænne giffuer selff willige milk aff sig, so vil drenge barnet misgoes.

Ok it pygebarn thet ligger vdi then venstre syde, ok begynder then venstre spænne at slagne ok giffue milk fra sig, hwilken spænne som stoer ok styff vor til forn, ta vil pyge barnet myst goes, ok giffuer bode spænnerne them, tha vil bode drenge barnet ok pyge barnet misgoes, om hwn er met twillynge ok hwort aff sit slaff.

Item giffuer barnet sig i moderens lyff met graad eller skreen, tha er thet tegn, at thet scader nogit ok vyl vd. Item ffornwmmer qwynnen sorg, pyne eller twyngsel vdi syn barne moder ok hennes ansicth rødmer meer, en thet vant er, eller hwn fornwmmer offuerflødig hæde indwortes met hoffuet verck ok ond øgne verck inden for hennes øgen hoes hiernen ok vorder twngferdig vdi syn rørilse ok vlempelig vdi syne lemmer ok læder, tha er thet tegn, at hennes foster viil mysgoess, ok besynderlighe om hwn fongher syt blomster thil met.

Item it andet tegn: vorder qwynnens lyff hoffwed ok storth, men dog ickeA ok hwn haffuer megit onth væder vdi sig ok løffuer først aff en syde ok so i then anden ok besynderlige, om veder retA nor hwn æder ok dricker the ting, som hwn van er, tha er thet ith tegn, at qwynnens foster vil misgoes for medelst thet onde ok vswnde væder, ok hwn vill gerne mysgoes vdi then andre eller iiii monet, vden ther komer raad til.

Item nw vil ieg forlade noget ok syge raad for alle forskriffne støcke. Item lige som til forn sagt er, i hwad mode ok huat thet vwlder, at en qwynne fonger it vtidigt eller it monedebarn, ok met hwad tegn thet kan kendes, lige so scael nw fyndes raad til met gudz hielp thet at forwende ock vngaa, at slig sorg scal ey vorde.

Item fførst ok fremmerst skal hwor got qwynne fly ok tage sig vaare for alle ting, somA giffue henne effne til at fare ylde, hwilkeA som nw ære op regnede, ock some ære op rægnede met thet første vdi baagen, ther som ieg sagde, hwilke tyng som giore qwynnen ok barnet ont enthen et aff them eller bode til samen.

Item rædes hwn, at hennes foster skal misgaa formedelsz barne moderens brøst eller sygdom, i thet at hennes indgang eller gaff eller ok gulporten the ære altiid opne ok vyde ok vtette, so scal hwn bruge the ting, som til hobe drage ok løcker ok sneffuer giør gaffwene, so som sagde til forn i thet capittil, som ieg talde om thet offuerflødige qwynens blomster efftherA barnbyrden.

Item rædes hwn, at thet scal kome aff andre barnemoderens sager eller syugdomme enthen met megit veder ok blest eller aff offuerflødig vedske eller væder, som hwn er bestoppet met, eller ok met indwortes bylder, eller hwadmode thet kan være po barnemoderens vegne, so skal hwn haffue syn til flugth til lerde mend, som ther forstor sig po i alle mode.

Item rædis hwn, at hendes foster skal forgo, thy at hwn er megit skarp ok mawer bleffuen, tha skal hwn stercke sig met beqwemmelig mad ok dricke, som henne giffue god styrcke, som er kaphoners kød, vngekæd, kalffwe kød ok vnge høns.

Item rædes hwn etc. formelst megen vkyskhed, tha scal hwn holde sig aff, thet beste som mweligt er. Meen er thet skeed ok hwn fonger ont ther aff, so skal hwn tage en leet purgatz, ok haffuer hwn ther til met offwer flødigt blod, tha scal hwn lade sig lade, so ath ther komer nogit vd aff thet offuerflødige blod, so at thet ey fonger macth at twynge eller trenge barnet.

Item hworledes at en syuglig qwynne skal sig lade lade, thet haffuer ieg til forn sact. Item rædes hwn etc. aff offuerwettes swar hoste eller løst lyff, aff blod soet, enthen thet gongher vd ad portene eller aff næsen, so skal hwn haffwe syn til flugt tiil the mend, som ther viid raaed tiil.

Item rædes qwynnen etc., forty at then hynne, som barnit liger vdi, hwn bryster fortydelige, fforhwilketh barnet nøges til vdgongh, tha er thet megit vanskeligt ok swart at forwende, men dog scal qwynnen tage sig til vare, thet beste hwn kan, at hwn ey vmager sit lyff met gong, spring eller løff eller met megen stondelse.

Item alle tesse forskriffne tyng scal qwynnen vel offuer see ok tage sig vare for thet, som hwn kan selff forderffwe sig met. Item hwn skal ok offuer see, hwilke tyng som barnet kan giøre ont eller goth, som sagt er met thet første. Item nw vil ieg giffue til kenne, hworledes at en qwynne kan kende ok vydeA , om en anden qwynne er met it døt foster, ok hworledes man skal thet vdfonge.