af Anonym (1495)   Udgivere: Boeck, S.S., Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen   Tekst og udgave
forrige næste

¶ Erik eygodh Oleffs broder

IEg tacker gudh myn skaber kær
for allæ syne gaffuer han gaff meg hær
Han gaff meg styrkæ offuer allæ the
som ieg kunde nogersteth spørie elder see
Han gaff meg oc saa klart eth moll
som nogher kwnde haffue dansk elder woll
|Och giorde megh tijl saa thalende en mand
som findis kunde i nogher land
Twsend halfæmtesynne tiwe paa thet v aar
effther ath gutz søn føder waar
Bleff ieg tijl konning i danmark sæt
meth danes williæ oc godh endræt
Men sithen ther effther aar wel try
bleff Cisters orden stycthet aff ny
Tha worde oss gudh saa mild oc blijd
ath wij fingæ tha saa god en tijd
Ath bestæ skeppe meel elder malth
ey mere en too pænningæ galth
Ieg holt saa strengæ rætwished
oc hade saa stor sacthmodighed
Ath inghen forhastedæ ieg meg oppaa
inghen gik meg och ræth løs fraa
Inghen wolthz man stædde ieg tijl
gøre noghen wræth elder wskell
Thi reddis meg allæ mectigæ men
och fattigæ ælstæ meg hwer oc en
Ieg altijd oc saa lijfsallig waar
ath nar som ieg gaff nogher man swaar
Hans hwsfrw sændæ ieg gode nath
och bad hans folk alth wære glath
Siden løstæde oc tydskæ at prøffue myt sin
thi røffuede the paa danmark ind
The meg mellem falsther oc siæland
sloffue i hiell saa frommer en mand
Thi lod ieg gøre eth wtbudh storth
|ath heffne thet mord som the hade giorth
Saa fore the them i tydeskæland indh
oc wunde en stad som hed iulin
Och grebæ saa allæ røffuer ther
som sloffue then oc wore ther nær
Theres hender lode the binde paa bag
och bond hwer wedh en pæll wel frag
Saa lode the tagæ aff hwer en tharm
och slaa tijl pællen meth en harm
The kwystædæ them saa lengæ ther om
inthijl the styrthe oc bughen wor thom
Siden fick ieg for them then bestæ fredh
som nogher man best tørthæ wedh
Archæbispen aff bremmen then horde mand
hade meg tæncth ath komme i band
Thi skødh ieg meg for pawen indh
som gud gaff meg for raadh oc sindh
Ieg danskæ forwerffdæ for then samme grund
ath haffue theris ærskebisp selff i lund
Och ey wore vndher wtwortis sticth
som wor før well platzelicth
Myn helliæ fader pawen wor meg saa mildh
meth synderlig nade gønsth och wildh
Han tog oss ey all enæ fra fremmet stath
men giorde wor biskop tijl syn legath
Och tijl en førstæ i swerigis land
och norgis paa myn rættæ sand
Ther ieg for tha hiem fra rom
i færdh meth meg en spelman kom
|Han legthe saa thet ieg gallen bleff
meg kunne ey holle nogher hellede geff
Fyre aff myne ridder sloo ieg i hiel
forty at ieg tha ey wiste wel
Siden foer ieg tha tijl then helli graff
som gud meg ther tijl nade gaff
Ieg tog meth meg alle høgeste men
som ieg kunne fynne man eller swen
Ath inghen skulle giøre spot elder bang
for thet ieg wor saa stor och lang
Ther ieg kom hædhen tijl greke land
i Constantinopel ieg keyseren fand
Han willæ ey lade meg først ther ind
men syden fick han eth bæther sind
Tha danskæ som han tha hade hoos seg
fingæ hannum tha wndherwijst aff meg
Them holt han tha i yperstæ stath
ath waare paa seg bode daw oc nath
For deylighed oc tiæniste troo
the hannum bewijsde ther nogheth droo
Siden lod han pryde bode hws oc iord
oc henthe meg ind meth ære fulstoerd
Han tog meg wedh syn høyræ hand
som ieg hade wæret megheth megtigeræ man
Han lede meg ind wthi syn eyen sall
som kostelig wor oc megheth prall
Han giorde meg tha eth stort amon
han kom ther alder ind som han wor won
Och inghen keyser effther hannum meer
|saa holle the henne for myn skyld i hedher
Saa lod han meg resse eth belede opp
wedh skyckelsæ effther myn eyen krop
Saa gaff han meg syn gaffue from
helly mentz been som ieg bad om
Och aff thet helly korss en parth
thet sende ieg hiem tijl slangdorp ful snarth
Forthi ath ieg ther fødher wor
som høwe alther i kyrken stor
Tha ieg kom tha tijl Ciper land
aff soth ieg tha op gaff myn and
Thet twsende hundret paa thet anneth aar
effther ath gutz søn fødher waar
Myn drotning Bodil bleff ther oc død
aff helsot oc ey aff annen nød
Ther hedrede oss gud meth store iertegn
som wnderligt er i al then egn
Ther hade then iord naturen slig
hwn kunne ey holle ther dødhe mentz lig
Men nar thet iordis nogher mandz krop
om nathen kastis han genesthen op
Men syden myn krop bleff iordet ther
tha holt hwn lig bode fyærn oc nær