SOm mesthren hyn wijsse Aristotiles
screff tijl konning Alexandrum
Wthi syn bog ee hwo henne les
secreta secretorum
Nar en man slor en annen i hiell
gudz ængel the fore hannum kære
The robe tijl hannum oc siæ saa tijl
wpynt maa thet ey wære
Herre thyn swend wil wære teg lig
syn sag wil han selff heffne
Tijth æmbede wijl han tagæ fra teg
om hankan faa thes æffne
|Tha swarer then mechtig gud them saa
i haffue nw toll ath bydæ
I lade them først theres brødre slaa
the skullæ thet samme lydæ
Saa gik thet meg meth allæ i hand
tha ieg hade slaweth tijl dødhe
Haraldh keysere myn broder saa hed han
och megeth myn slæcth laght ødhæ
Ieg hannum hwg hans hoffuit fra
hans børn them lodh ieg sænckæ
Wthen en hedh Oleff vndgick meg tha
hannum wndskødh en wor fænckæ
Ieg slo oc mawens som han tog røn
for han slo knuth myn brodher
Han wor myn faders brodhers søn
dogh han wor ickæ godher
Tha ieg fick tha indwortis fredh
tha willæ meg tydeskæ wfredæ
Ieg tog ther paa ey lengæ bedh
mith folk lod ieg gøre redhæ
Twsende skib oc hundrede meer
sankæt ieg wthi en flodhe
Molskæ the wore en fleer
theres thyng wor them tijl modhe
I hwerth thet skib foruthen skibmen
hade ieg well fyre hestæ
Ther tijl saa mangæn dydelig swen
tijl rytzland mwnne wij gestæ
Tha bleff thet først i danmark sedh
|hestæ i leding ath føre
Ieg meen the skullæ en thørffue thet wedh
ath the her effther saa giøre
Thet land ieg genesten offuer wand
ieg lod ey før aff wende
Saa fick ieg them en besp i hand
som them skullæ troen kende
Men genesthen ther ieg thedhen foor
tha mwnne the throen kastæ
Och bispen giorde the skade wel stoor
saa saare mwnne the hannum lastæ
Thi ieg hade giorth saa mangeth mordh
tha gik thet meg thisligæ
Ieg slos i ribe oc ladis i iordh
dødhen kunne ieg ey wigæ
Twsende hundret trediw oppaa ny aar
effther gutz søn lod seg fødhe
ieg ey wthen fyre aar konning waar
før ieg slawen bleff tijl dødhe
Hade ieg west hwor stacked en tijd
ieg skullæ wedh macthen bleffuet
Ieg hade ey brugeth saa mord oc strijd
i fred tha hade ieg leffuet
