Qui uendunt agros et non fundum ¶LXXIX

Sæl man burt sit ut lændæ minnæ ær tho meræ, oc hauær han siælf æftær husæ toft. oc thre akre, en akær i hwar wang of thre wangæ æræ, ællær twa akræ of twa wangæ æræ, ællær en akær of en wang ær, oc fangær an|næn man sithen at køpæ then hustoft mæth the akræ swa sum wang ær til, tha ma han witæ alt utlændet til husthoftæn, ællær withær giald,

de eodem

Thettæ wilæ summæ men til logh hauæ at foræ husæ toft scal lething innæ oc stuth rethæ, ællær kumær then illæ with thær allæ scyldæ scal uppæ halde for hustoftæn oc ey meræ, Skal thet oc ey swa wæræ at man scal witæ utlænde til hustoft, tha wat rép ekki, for thet at scal man ey wæræ with logh for sin hæfdh, oc wet then thær a mykæt han a innær atyng ællær fyarthing, oc mælær swa i gén, rép of thu wilt, swa | mykæt haf æc fanget i thin løt, oc thet wil æc hauæ for min hæfdh, tha dugher rép ekki, for thet at thet tax ekki fran hanum mæth rep, oc scal rep nithær læggæs tha thykkæs then logh unyt wæræ, at man scal for sin hæfdh sakæ witæ aker ællær æng fran husæ toftæ,

De eodem,

Æn fár man alt utlændæ, tha ma han witæ hustoftæn til utlændæ mæth tyltær eth af lagh fastæ men,