© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Valdemars Lov er den ældste af de to love der har dækket det sjællandske retsområde i middelalderen, den anden er Eriks Lov. Lige som Skånske Lov er de to sjællandske love ikke givet af en konge, men er private retsbøger, samlinger af overleverede retsregler. Valdemars Lov er overleveret i tre redaktioner, hvis indbyrdes slægtskab er en indviklet sag: Ældst er den såkaldte Arve- og Orboderet (AO), der rummer bestemmelser om arv og sager der ikke kan afgøres ved bøder. Denne redaktion er imidlertid kun overleveret i sene håndskrifter fra 1400-tallets midte. Den såkaldt Ældre Redaktion er først overleveret fuldstændigt i et håndskrift fra ca. 1400, mens lovens tredje redaktion, den såkaldt Yngre, kendes i håndskrifter fra ca. 1300. Et fragment af den ældre redaktion findes i AM 24, 4to fra før 1300; men ellers er det indholdsmæssige forhold der betinger den indbyrdes datering af de tre redaktioner. Navnlig er det da af interesse at AO rummer bestemmelser om jernbyrd som bevismiddel, der ellers menes udgået af retspraksis efter det 4. laterankoncil (1215) forbød præsters medvirken ved denne form for bevisførelse. Også for dateringen af Skånske Lov spiller jernbyrdsbestemmelserne en rolle.
Tilskrivningen af loven til en kong Valdemar skal ses i lyset af at Valdemars Lov ofte findes i håndskrifter efter fortalen til den af Valdemar II. Sejr givne Jyske Lov (1241). Det er fx tilfældet i det her udgivne håndskrift, AM 455 12mo, der er skrevet af Johannes Jutæ omkring 1300. Samme skriver har også skrevet hovedstykker i den såkaldte "Kong Valdemars Jordebog", hvis kongenavn netop gælder Valdemar II. Sejr (1170-1241). Men da Valdemars Lov er ældre end Jyske Lov, har den formodning også været fremsat at loven har sit navn fra Valdemar I ("Den Store", 1131-1182).
De danske landskabslove er fælles om en lang række bestemmelser inden for familie- og arveret, bestemmelsen for retsbrud, fx bødesatser for legemsbeskadigelse, regler for retspraksis m.m. Lovene afspejler det middelalderlige landbrugssamfund, og deres hovedpersoner er næsten helt igennem bønder, dvs. frie jordejere.
Kendetegnende for Valdemars Lov er et særpræget sprog. Stilen er til tider næsten mundtlig, selvom der tydeligvis er tale om en nedskrevet lovtekst. Den eksplicitte omtale af et jeg i teksten er ukendt fra andre danske lovtekster. Det er også påfaldende at Valdemars Lov nærmest ingen middelnedertyske låneord har, mens selv den arkaiske Skånske Lov har flere middelnedertyske låneord. Brugen af middelnedertyske låneord anvendes ofte som dateringskriterium ud fra en formodning om at den tyske indflydelse lader sig datere fra Hansevæsenets indflydelse (Lübeck blev grundlagt som tysk by 1143), og at mange låneord betyder yngre tekst.
Valdemars Lov er tidligere udgivet i storværket Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene I-VIII, ved Johs. Brøndum-Nielsen, Svend Aakjær, Erik Kroman, Peter Skautrup m.fl., 1933-1961. Valdemars Lov er udgivet af Erik Kroman i bind 8. Desuden findes en moderne gengivelse i Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, 1945-1948.