Kun i Hast et lille Brev før Middag Kl. 2. Du kan tro jeg glæder mig til Turen med Dig; jeg tror vi faar det mere end rart sammen. Hvordan gaar det med Dine forskellige Sager, hvis Du ikke allerede har sat Tandlægen Stolen for Døren, bedes Du gøre det snarest; bed Mor skrive til mig om Dig; Du har siet saa meget fra, at jeg ikke vil have Brev fra Dig selv.

Jeg har det storartet; har 2 meget store og smukke Værelser med dejlig Udsigt og arbejder som et Bæst. Her er en Orden som er utrolig og, idetmindste, naar den ikke sørges for af en selv, vidunderlig behagelig. Ex. gratia. Her ligger paa Mit Skrivebord 4 Mapper, en med store hvide Ark til at regne paa, Stregpapir og Klatpapir. En med 5 Pfennig og 11 Pfennig Postkarten, 1 med alle mulige Slags Skrivepapir, og endelig 1 med Konvolutter paaklæbede henholdsvis 5, 10 og 20 Pfennig Briefmarken. – Jeg talte 2 Timer med Voigt, som ikke vidste noget om Dit Arbejde; Du ser hvor uhyre vigtigt det er for Dig at faa det ud paa et Verdenssprog. Jeg tror det vil more Dig meget at træffe, selv kun for en Aften, flere af Folkene hernede. Alt, eller næsten alt, er nu Physik, idet Hilbert giver sig af med Math. Physik, Thermodynamik o.s.v. og med ham naturligvis hele Byen. Landau er snart den eneste, rene, Matematiker i Øjeblikket.

Nu maa jeg ned, jeg maa da i det mindste være præcis,