Det gaar mig saa storartet. Jeg har lige talt med J.J. Thomson og forklaret ham saa godt jeg kunde min Mening om Straalingen, Magnetismen o.s.v. Du skulde vide hvad det var for mig at tale med saadan en Mand. Han var umaadelig rar imod mig, vi snakkede om saa meget, og jeg tror nok at han syntes at der var nogen Mening i hvad jeg sagde. Han vil nu læse Bogen, og han indbød mig til at spise sammen med sig i Trinity College paa Søndag til Middag; saa vil han tale med mig derom. Du kan tro, at jeg er glad. Som jeg skrev i Gaar har jeg nu min egen lille Lejlighed. Den ligger i Udkanten af Byen og er forfærdelig rar i alle Henseender. Jeg har 2 Værelser og spiser ganske for mig selv i mit eget Værelse. Her er saa hyggeligt; nu, mens jeg sidder og skriver til Dig, blusser og buldrer Ilden i min egen lille Kamin. Men trods alt det tror jeg dog ikke at jeg bliver her længere end den Uge for hvilken jeg foreløbig har lejet, for Thomson raadede mig til, hvis Udgifterne ikke spillede alt for stor Rolle, til at blive “member of the university” og slutte mig til et College. I saa Tilfælde hører jeg med til alt, kan deltage i Studenternes Sport, laane alle Bøger og høre alle Forelæsninger, og først og sidst jeg vil faa saa mange flere Mennesker at se. Hvis jeg saaledes, som det var Meningen, blev Medlem af Trinity College vilde jeg høre sammen med alle de betydeligste Folk i Cambridge, Thomson, Darwin, Hardy, Littlewood ... og hver Dag spise til Middag sammen med dem. Han mente at det vilde koste 20–25£ mere for mig, og alting er i Forvejen meget dyrt herovre; men jeg tror alligevel jeg gør det. Jeg har aftalt paa Søndag efter Middagen at tale med en af “tutors” i Trinity, en Fysiolog ved Navn Fletscher, og faa alt bestemt at vide, og dersom det ikke er altfor dyrt, saa tror jeg, at jeg bestemmer mig til det. Harald! Du kan tro at det er rart at ens Navn er kendt; jeg har mest været sammen med Fysiologer. Barcroft, der har en meget indflydelsesrig Stilling her, idet han er “proctor of the university”, dvs han repræsenterer den udøvende Magt, og det en meget indgribende Magt, overfor “the undergraduated students”, har været umaadelig rar imod mig, han bad mig straks den anden Dag, jeg var her, til Middag. Jeg var der alene sammen med den tyske Fysiolog Franz Müller, der ogsaa har været hos os (i Rungsted). Det var morsomt at se et saadant rigtig engelsk Hjem. Men navnlig har en ung Fysiolog Hill (til hvem Frk Lehmann havde givet mig Anbefaling) været utrolig elskværdig imod mig, han har skaffet mig denne Bolig og har hjulpet mig med alting; han bad mig i Forgaars til Middag i Trinity College. Vi spiste i en mægtig ældgammel gotisk Hal; vi var kun temmelig faa (c. 30 Fellows) for Studenterne er ikke komne endnu (til daglig spiser der 700, i 2 Hold). Jeg er ogsaa saa glad for mine Introductioner, skønt jeg ikke har brugt saa mange endnu, mange er nemlig ikke komne endnu og jeg har heller ikke haft saa megen Tid. Jeg har dog besøgt Hardy, han var meget elskværdig og forhørte om Dig og sagde, at han glædede sig saa meget til at tale med Dig. Han boede i den dejligste Lejlighed, jeg nogensinde i mit Liv har set. Det var i Trinity College og han havde nogle store gamle Værelser med gotiske Vinduer og Loft, der vendte ud til den dejligste gamle Park med store Træer og Græsplæner og med ældgamle Broer over Floden. Jeg er ogsaa saa glad for, at jeg har offentliggjort de Afhandlinger i Royal Society . Men først og sidst er jeg saa glad og taknemlig, at jeg ikke kan sige det, fordi min Afhandling er færdig (Og derfor skulde dette Brev jo nærmest have været til Mor, men det maa gælde for hende ogsaa) og at jeg kunde give Thomson den.