af Niels Bohr (2021)   Udgiver: Niels Bohr Arkivet (2022)   Tekst og udgave
forrige næste
Kære Harald!

Dette er igen en Bøn om at besørge noget for mig, og det igen nogle Blomster. Dels nogle meget smukke Roser til Juleaften til Mor og dels til Slagelse. Du vilde gøre mig en meget stor Tjeneste, at telefonere til en Blomsterhandler i Slagelse (eller Petersen vil for Resten vist ogsaa gerne sende dem fra København). Det skulde helst være nogle meget smukke lyserøde Roser til Margrethe og nogle mørkerøde til hendes Mor og Bedstemor (Fru L. Holm). Det gør ikke saa meget hvad de koster, naar blot Du vil skrive det op saa jeg kan betale Dig, naar Du kommer (ogsaa alt det andet Du har betalt for mig). Du er ikke ked af alt det Du maa ordne for mig. Du hører snart fra mig. Jeg venter saa længselsfuldt at høre naar Du kommer.

Din egen
Niels