af Niels Bohr (2021)   Udgiver: Niels Bohr Arkivet (2022)   Tekst og udgave
forrige næste
Kære Harald!

1000 Tak for Dit Brev. Med Hensyn til Afhandlingen, saa har jeg endnu slet ikke haft Tid, og er bange for, at jeg ikke faar det saa snart, dersom jeg skal gøre noget virkeligt ved Arbejdet paa Laboratoriet. Jeg ved heller ikke helt bestemt endnu, hvad jeg vil gøre med den, jeg tænker lidt paa en Udvej til at faa den frem i hel Form; Du skal snart høre fra mig om det, naar jeg har hørt om der er Mulighed for det. I Dag kunde jeg nok have Lyst til at faa den offentliggjort hel, for jeg bilder mig ind, at jeg har fundet ud af noget, som dersom det er rigtig, (og intet Menneske kan, saa vidt jeg ser, paastaa det modsatte, før der foreligger flere Forsøg (nogle jeg tænker paa at gøre til næste Aar sammen med Owen, dersom ingen andre har gjort dem før den Tid)), vil bortrydde alle de Hovedindvendinger der kan rejses imod (og er bleven rejst i den senere Tid) en Elektrontheori af den Art, som jeg har behandlet; og se, er det Tilfældet, vil jo Værdien af mit Arbejde være en lidt anden, end den nu anses for. Kære Harald, Du ved jo, hvor let jeg kan tage Fejl; og det er maaske ogsaa dumt at sige saadan noget saa tidlig; men jeg havde saadan Lyst til at kunne tale med Dig i Aften, for jeg har jo slet ingen her, der virkelig interesserer sig for saadan noget. Er der nogen Mening i det, saa skal jeg se, hvor hurtig jeg kan faa det skrevet og faa det frem; men jeg har jo lidt daarlig Tid til virkelig at samle mig om saadan noget og faa læst den nødvendige Literatur, naar jeg er hele Dagen paa Laboratoriet, hvad der er absolut nødvendig. Du spørger ogsaa til Arbejdet paa Laboratoriet. Det gaar egentlig rigtig godt. Jeg maa desværre straks sige, at jeg er endnu ikke helt sikker paa, hvor meget der vil komme ud af det, Rutherford har sat mig til. Jeg mener med Hensyn til Offentliggørelse, for jeg vil i hvert Tilfælde have saa megen Fornøjelse af det, for Rutherford er en Mand, som man ikke kan tage Fejl af; han kommer regelmæssig og hører om hvordan det gaar og taler om hver eneste lille Ting. Det er blot den Idé, han havde, som det er svært at sige, om er anvendelig, førend man rigtig har prøvet. Skal den vise sig uanvendelig, er der andre Veje (maaske mere direkte) til Behandling af det sammen Spørgsmaal, og som jeg ogsaa tænker, at det er Meningen jeg skal prøve, dersom der bliver Tid. Men hvordan det end gaar, saa lærer jeg saa meget hver Dag, fordi det er et virkeligt Arbejde, og fordi Rutherford er en saa udmærket Mand, og virkelig interesseret i alle de Folks Arbejde, der gaar hos ham. Ja, dette lille Brev, kunde jo se ud som om det indeholdt lutter Klager (Du maa endelig ikke tale til nogensomhelst om en eneste Smule af, hvad jeg har skrevet om, for det er saa vanskeligt at forklare); men jeg tror dog, at Du kan skimte igennem, at mit Humør alligevel ikke er saa daarligt endda, og at det, som jeg bilder mig ind maaske at have fundet ud af, og som fik mig til at skrive til Dig, just heller ikke har sat mit Mod ned, selvom det maaske har faaet mig til at længes endnu mere efter den Tid, der forhaabentlig snart skulde komme hvor jeg vil have rigtig Ro til at arbejde paa de forskellige Ting, og hvor nogle af de større eller mindre praktiske(x) Vanskeligheder skulde være overvundne. Endnu engang saa mange, mange Tak for Dit Brev (jeg skal ikke blive ked af at høre igen; og maaske at høre at Maven har makket helt ret).

De kærligste Hilsner
fra Din
Niels

(x) Du vil nok skrive til mig, saa snart Du er kommen til København og har faaet talt med nogen, om hvordan Sagerne staar.