Hvor blev jeg glad for at læse Dit sidste Brev til Muf. Hvor var det morsomt at høre om Videnskabsmanden ham den gamle Weller i Kroen i Pløret ved Snebjergene. Du kan tro, at jeg ser det hele for mig, jeg kan slet ikke sige hvor gerne jeg vilde kunne komme og banke paa og komme ind til Bjergførerne og til Aftensmaden, baade Osten og Rødvinen, og rigtig sidde hyggeligt og snakke om alt hvad Du skrev om, og til rigtig at høre om hvordan det er gaaet i Göttingen med Zetafunktionen og med schwarzer Bär og til at fortælle om alt hvad der er sket her i sidste Dage, og til at udkaste Planer for Fremtiden ved en Shagpibe. For jeg kan slet ikke sige hvor glad jeg blev over den Mulighed Du omtalte i Dit 3^die Postscriptum; hvor skal vi prøve at drive det til noget rigtigt, naar vi prøver sammen. Du ved at det har været en Fremtidsdrøm for mig ligefra Du digtede Fortællinger om Prinsesser, og jeg vilde trykke dem. Jeg synes at der ikke findes noget saa vanskeligt i hele Verden, at vi skulde være bange for at prøve derpaa.

Men nu skal jeg rigtig fortælle om mine Hændelser. Forleden kom Knudsen og viste mig et Forslag til Udvidelse af medicin-fysisk Laboratorium, d.v.s. forøgede Pengemidler og en extra Assistent. Forslaget var udelukkende baseret paa Grundlag af Øvelserne, og jeg sagde derfor, at jeg syntes at naar Laboratoriet fik en saa stor Udvidelse, maatte der ogsaa kunde blive Penge til mig til at gøre Forsøg for. Jeg gik til Salomonsen (der er den hjælpsomste og utrætteligste Ven man kan tænke) og vi blev enige om at jeg næste Dag skulde forlange at der paa Laboratoriets BudgetA søgtes oprettet en Konto paa 2500 Kr. til mig. Jeg gjorde dette og Knudsen blev saa lamslaaet over min Ubeskedenhed og over Summens Størrelse at han ikke vidste hvad han skulde sige, og sagde blot at jeg skulde prøve at skrive en Ansøgning om Oprettelsen af en saadan Konto, saa skulde han prøve at [se] om han kunde udarbejde et Forslag paa Basis deraf. Jeg snakkede saa igen med Salomonsen, der sagde at i min Ansøgning skulde jeg nævne den theoretiske Fysik som mit Fremtidshaab, og foreløbig søge om Penge til Forsøg; og med Hansen (der i alle Maader har vist sig som en trofast Ven), der sagde at saa skulde jeg da hellere lige straks søge om selve den theoretiske Fysik. Efter igen at have konfereret med Salomonsen, og med Fru Meyer for at blive løst fra mine tidligere Aftaler (der iøvrigt undervejs var strandede paa Uvillighed hos Pedersen til, hvad han kaldte at gaa udenom Knudsen) gik jeg den næste Dag op til Knudsen og sagde at jeg var overmaade glad for hans Imødekommenhed, men at jeg efter nærmere Overvejelser mente at jeg ikke kunde forsvare at indsende nogenslags Ansøgning uden at fremhæve den theoretiske Fysik, og at jeg derfor havde besluttet at indgive en Ansøgning til Facultetet om en Lærerstilling deri, samtidig med at der blev foreslaaet saa mange andre Omordninger og Udvidelser indenfor Fysikken. Han blev naturligvis temmelig overrasket, og vidste ikke hvad han skulde sige, andet end at han mente det var dumt og alt det samme om at han saa udmærket kunde overkomme Undervisningen alene, som han havde sagt forrige Gang. Men derpaa var jeg jo forberedt, og jeg følte mig ganske som jeg havde været til Generalprøve til det hele, og igendrev alle hans Indvendinger, navnlig fortalte jeg ham hvormeget jeg syntes at hele Undervisningen i Fysik burde udvides og forbedres. Til Slut vidste han ikke hvad han skulde sige, og vi skiltes i forholdsvis Elskværdighed.

Efter ny Konference med Salomonsen indgav jeg derpaa i Lørdags en Ansøgning til Ministeriet, som jeg indsendte gennem Facultetet, og bad det om at anbefale Ansøgningen; og tænk Dig min Frækhed, jeg ansøgte om et Professorat. Du kan forstaa at jeg følte mig som Fiskeren, der vilde være Konge, Kejser, Pave; men Du kan ogsaa tro at jeg i de sidste Dage har hængt i for at det ikke skulde ende med Muddergrøften. Jeg skrev straks til Oseen og Rutherford om Udtalelser; fra Oseen har jeg allerede faaet Svar i Aften, og hans Udtalelser er saa elskværdige og venlige at jeg er helt flov over at sende dem ind. Jeg glæder mig saadan til at vise Dig dem naar Du kommer hjem. Jeg har talt med Niels Nielsen og Hegaard, og navnlig har jeg sikret mig at vistnok alle Danske Fysikere (udenfor Facultetet) indsender en Skrivelse til Facultetet, hvori de siger at der meget længe har været stærk Trang til en saadan Stilling. Efter at jeg selv har lagt Sagen offentlig frem, synes det at alle vil være med.

Nu maa jeg slutte for jeg skal op til Hansen for at tale om Ordlyden af Fysikernes Udtalelse. Du kan tro at jeg gerne vilde komme paa et lille Besøg hos Dig paa Ski; jeg trænger selv til at holde lidt fri, og har tænkt paa en lille Tur maaske med Edgar paa et Par Dage. Du maa endelig hilse Sommerfeld, og sige atA jeg glæder mig saa meget til engang at komme til München og tale rigtig med ham. De aller aller kærligste Hilsner fra os begge til Dig selv, og endnu engang Tak for Dit 3^die Postscriptum til Muf, Du aner ikke hvor glad og opmuntret jeg blev derved.