1000 Tak for Dit Brev og for Margrethes indlagte Kort. Jeg fik det for en Time siden paa min daglige Tur Kl 3¼ til Posthuset i Obengrainau. Du kan tro jeg blev glad, da jeg saa at der var Brev fra Dig og endnu mere, da jeg fik det læst. Jeg tror det er storartet at Sagen er grebet offentlig an; der vil naturligvis komme mange Vanskeligheder før det gaar igennem, men jeg tror at Salomonsens utrættelige Energi kan føre Sagen igennem. Niels Erik maa endelig være overordentlig kraftig mod Strömgren; det gælder nemlig ikke blot om at faa ham med mer om at gøre ham saa bange at han ogsaa øver Indflydelse paa de øvrige Medlemmer af Banden. Jeg tror det er overordentlig klogt at Du søgte om et Professorat; foruden at det jo vilde være vidunderlig for Dig om Du virkelig fik det. Hvis Du kommer ind i Fakultetet vil jeg ikke til Læreanstalten men se at blive ved Universitetet – tal dog ikke til nogen derom; da jeg vil vente og se til Efteraaret –; tænk om vi sammen kunde skaffe ordentlige Forhold til Veje igen i Fakultetet. Jeg glæder mig saadan til Efteraaret og til rigtig at komme til Ro hjemme. Jeg havde i den sidste Tid i Göttingen forløftet mig paa betafunktionen, d.v.s. jeg kunde ikke rigtig komme nogen Vegne og havde dog en rettere Fornemmelse af at den Vej jeg fulgte kunde føre til Maalet og derfor kunde jeg ikke rigtig komme løs. Nu vil jeg efter Ferien gøre endnu en Kraftanstrengelse og gaar det saa ikke vil jeg lægge Sagen hen for en Tid og se om jeg saa senere faar bedre Lykke. – Jeg er i Øjeblikket i Garmich og drikker The og venter paa Toget, der bringer Carathéodory, Courant og Frue samt Dr. Hein; Du maa ogsaa engang lære alle disse forskellige Mennesker at kende som jeg har truffet i Göttingen og synes saa udmærket om. Dette blev desværre kun et lille Hastværksbrev fra en Redundant. Jeg skriver en af de første Dage rigtig i Ro “hjemmefra” Hammensbach.