Jeg skriver disse Linier nu en Søndag, hvor Ulla og jeg er alene hjemme. Børnene er alle væk i Efteraarsferien – deraf Ole, Hanna og Arne ude i Tisvilde, hvorhen Aage og Ernest har været saa søde at bede dem ud sammen med en Del andre unge (Hanne kunde desværre ikke komme med, da hun skulde paa et Børnehavekursusmøde i Jonstrup). Jeg er lige kommet hjem fra et Besøg hos Moster Hanne, der, som Børnene vist allerede har skrevet, forleden Dag kom ind paa Rigshospitalet, da hun havde faaet Gulsot^≠). Hun ligger hos Prof. Sonne og er meget glad for ham og de andre Læger og Sygeplejerskerne (Warburg er jo i Amerika, og jeg henvendte mig derfor til Sonne, da Moster Hanne absolut foretrak Rigshospitalet fremfor de andre Hospitaler). Hun faar mange Besøg daglig og er, som altid, interesseret i at høre om alt. Hendes Befind. er næsten helt godt (kun har hun lidt Kvalme) og hun er munter og i udmærket Humør. Hun tænker naturligvis meget paa Dig og Margrethe og følger – takket være Jeres Breve – levende med i Jeres Færden derovre.

Paa Institutet gaar alt sin rolige Gang – hvis man da kan sige saadan, naar man mener, at der graves og larmes og arbejdes paa fuld Kraft. Jeg taler ofte med Rozental, Bøggild og Fru Schultz og søger at følge med i, hvad der sker. Straks da jeg fik Dit Telegram, satte jeg mig i Forbindelse med først Rozental og derefter H.M. Hansen, der lovede at sørge for, at Rockefellerfondet omgaaende fik de omhandlede Oplysninger; desuden talte jeg med Waage, som sagde, at Universitetet foruden at at sende Brev med Luftpost ogsaa vilde telegrafere direkte til Dig. Saa jeg haaber, at denne Sag (som Universitetet jo har smølet usømmeligt med) nu skulde være i Orden.

Jeg savner Dig meget og glæder mig til at høre om alt, naar Du kommer hjem. Fra Courant fik jeg et Brev, hvori han bl.a. skrev, hvor umaadelig glad han havde været over at være sammen med Dig igen og tale med Dig, og hvor dybt interesseret han var i, at Dine Bestræbelser skulde lykkes. Det samme er vi jo flere andre, der er! Hvis Du faar talt f.Eks. med Courant og Veblen om Muligheden af, at Erling (sammen med Ellen og Per) engang kunde komme paa Studierejse til Amerika, vilde jeg være meget taknemlig derfor. Jeg tror baade at han trænger dertil, og at han har udmærkede Betingelser for at faa et virkelig stort Udbytte deraf.

Selv er jeg desværre lidt træt og sløj, i hvert Tilfælde synes jeg ikke, jeg rigtig har Tid og Kræfter til andet end – daarlig nok – at passe de daglige (mest smaa) Ting. Ogsaa den hele Situation, baade herhjemme og ude i Verden, synes jo ikke altid lige opmuntrende; dog bevarer jeg – skønt Du er borte – noget af den sunde Optimisme, Du altid forstaar at indgyde Dine Omgivelser.

Ja, det bliver desværre ikke noget rigtigt Brev, men kun disse Linier, hvis egentlige Indhold blot skulde være at fortælle lidt om Moster Hanne, og at sende Dig og Margrethe saa mange kærlige Hilsner og sige, hvormeget vi herhjemme i Tankerne er hos Jer, og saa tillige bede Dig hilse alle fælles Venner hjerteligt fra mig.