Dette bliver kun et lille Livstegn fra mig herovre fra Als, hvorfra vi i Over-Morgen drager hjem til Regensen for straks efter at rejse til Kongressen i Trondhjem. Alt staar vel til herovre – først og fremmest gaar det udmærket med Ellens lille, for tidlig fødte, “Grete” –; som sædvanlig har vi det meste af Tiden haft Huset fuldt; nu er kun Arne, Hanne og Lone samt Rigmor og Fru Plum tilbage. Forhaabentlig har I det ogsaa alle godt. Ulla beder takke Margrethe mange Gange for hendes rare Brev; og ogsaa gennem Rigmor har vi hørt meget om Familien og Livet i Tisvildelunde.

Jeg tænker ofte paa, hvor ked jeg er af i de senere Tider ikke at se saa meget til Dig, og følger alt, hvad Du udretter og hjælper med, som i gamle Dage. Men jeg har desværre i de sidste Aar været saa sløj og træt, at jeg ligesom ikke har kunnet overkomme andet end Dagen og Vejen; og Regensen har jo ogsaa – selvom jeg er meget glad for at bo derinde – lagt en Del Beslag paa Tid og Kræfter. – Men jeg haaber, det skal “blive bedre” i det kommende Aar, og at jeg kan gøre flere smaa Afstikkere end i Aar over i Genbovillaen paa Blegdamsvej.

Jeg har læst en Del i Goethe i Sommer, fuld af dyb Beundring, og ogsaa tænkende meget paa Far. Lad mig for Spøg – lidt tilfældigt valgt – citere nogle Sætninger fra Wilhelm Meisters Wanderjahre (en mærkelig usammenhængende, men utrolig righoldig Bog), som jeg lige har læst, og hvori jeg i høj Grad har følt, hvor Du og han vilde have harmoneret i meget.

At Goethe ogsaa vidste, hvad “virkelig” Hjælp betyder, fremgaar f.Eks. af følgende lille Replikskifte. En af Personerne, Leonardo, siger til en ung Pige, der er kommen i store Vanskeligheder: “Beruhige Dich mein Kind, ich will das Mögliche thun!”. Og hun svarer: “Thun Sie das Unmögliche!”.

Og i hvor høj Grad Goethe vilde have forstaaet Din alvorlige Spøg med de “dybe Sandheder”, fremgaar af følgende Passus: Wilhelm siger: “Kurzgefasste Sprüche jeder Art weiss ich zu ehren, besonders wenn sie mich anregen, das Entgegengesetze zu überschauen und in Uebereinstimmung zu bringen”. Og en klog gammel Mand svarer ham: “Ganz richtig, hat doch der vernünftige Mann in seinem ganzen Leben noch keine andere Beschäftigung gehabt”.

Forøvrigt har jeg drysset rundt herovre, arbejdet lidt og læst en Del i Zeuthens Mathematikkens Historie, som jeg – i en af Neugebauer foreslaaet ny Udgave – skal forelægge i Trondhjem. Det er en ganske fremragende Bog, og Neugebauers Bidrag dertil (en Række Smaaændringer samt helt nye Kapitler om den ægyptiske, den babylonske og den hellenistiske Mathematik) forhøjer Værdien af den betydelig. Om den ægypt. Mat. siger Ngb. interessant, at dens historiske Betydn. ligger deri, at “intet andet Sted er matematikens primitive stade frit med ind i højtudviklede Kulturperioder”.

Undskyld al denne Snak. Jeg glæder mig saa meget til, at vi mødes igen og rigtig kan snakke sammen engang i de første Dage af September. Og ikke mindst til at høre om Dine Planer.