| Om årsagen til afbrydelsen i observationerne og til min bortrejse.

Herefter udførte jeg ikke flere observationer på øen Hven, men straks efter påske, d. 29. april, rejste jeg derfra med hele min husstand, og i den følgende tid sørgede jeg for at de astronomiske instrumenter (med få undtagelser) sammen med alt udstyr til bogproduktion og trykkeriet blev flyttet til mit hus i København. Hvad jeg efterlod, var følgende fire: Den store armille med den faste, messingbeklædte ækvator og den store stålkvadrant der på den side hvor inddelingerne er, er beklædt med en messingplade, og som er indesluttet i et stålkvadrat. Disse to befinder sig i observatoriet Stjerneborg uden for slottet. På selve slottet, i det sydlige tårn, findes den store halvcirkel der står på en azimutalhorisont af stål med søjler og skruer nedenunden. I det sydvestlige værelse på den ydervæg der peger direkte mod syd, sidder en kvadrant støbt af massivt messing, som er opsat direkte på muren og indvendig indeholder et portræt af mig selv og nogle arkitektoniske billeder sammen med dem der repræsenterer observationer og kemi. Disse fire har jeg efterladt dels fordi de på grund af deres størrelse (de har en diameter på 10, 12 og helt op til 14 fod) dårligt kunne sejles væk på en båd, dels af forskellige andre årsager som vil komme for dagen når tiden er inde til det.

Nogle af dem jeg tog med til København, ville jeg anbringe i et tårn ved siden af mit hus så jeg kunne føje nogle observationer derfra til dem jeg havde foretaget tidligere på året, men da rigshofmesteren på vegne af kongen (som dog var bortrejst og opholdt sig i Tyskland) gennem byens lensmand forbød mig denne mulighed, satte jeg dem sammen med de øvrige, og kort efter pakkede jeg trykkeriet, hele udstyret til bogproduktion og andre af mine ting ned i kasser og kister, gemte det jeg havde udfærdiget til forbedring af forskelligt i mine værker, og rejste kort efter sommersolhverv til Tyskland med hele min husstand – hvorved jeg forlod mit utaknemmelige fædreland, som dog ikke selv var skyldigt; det var kun en enkelt eller to personer der i landet som tiltager sig ret til at styre landets fremtid på egen hånd. Baggrunden for denne uventede udvikling var først og fremmest følgende: Straks efter kongens kroning var Nordfjord len, som var den vigtigste understøttelse for den astronomiske forskning, blevet taget fra mig, og uanset hvad jeg foretog mig over for rigshofmesteren, kunne jeg ikke få det tilbage. Jeg skrev derfor i begyndelsen af i år til kansleren og sendte ham en kopi af et brev fra rigsrådet der lovede mig noget andet, ligesom jeg diskret mindede ham om hans pligt til af hensyn til rigets ære at holde astronomien ved lige og advarede ham om hvordan det ellers ville gå. Men han skrev omgående tilbage at jeg ikke kunne få lenet tilbage, og at det ikke var muligt for kongen at ofre noget på vedligeholdese af astronomiske instrumenter. Tværimod blev herefter den faste årlige bevilling jeg var blevet tildelt af kong Frederik, salig ihukommelse, også frataget mig. Jeg vil ikke her nævne det der foregik med de uanstændige bønder på øen og præsten på grund af deres modvilje mod mig.

Da al støtte til genopretningen af astronomien således var blevet inddraget og jeg kunne se at jeg og min forskning, som jeg ikke mener jeg kan tillade mig at svigte, var så ildeset og foragtet, bvar det ikke andet tilbage for mig end at rejse derfra og sørge bedre for mig selv og min forskning så de mange års arbejde og udgifter ikke skulle gå til spilde. Men jeg var dårligt kommet ud af landet før kansleren inddrog miit præbende i Roskilde og omlagde det til privat brug for at afskære mig fra enhver anledning til at vende hjem – hvis det var nogen tilbage. Og det var den vej det gik.

Derefter blev jeg i tremåneder i Rostock med min familie – ikke uden en vis risiko pga. en pestepidemi der konstant hærgede der på stedet – for at give mine landsmænd tid til at tænke sagen ordentligt igennem, for jeg holdt stadig af mit fædreland. Men til sidst fik jeg en venlig invitation fra den velbyrdige hr. Henrik Rantzau til, og for at undgå smitte begav jeg mig til Holsten og slog mig ned i hans slot Wandsburg, kun ligger en halv mil fra Hamborg, som han var så venlig at stille til rådighed. Der besluttede jeg mig for at bruge vinteren på at fortsætte mine astronomiske observationer (hvis himlens skaber ville det) og færdiggøre forskelligt i mine værker.

Dette har jeg sat mig for at notere for at fastholde det i erindringen. En anden gang, når tid og sted er til det, vil jeg berette udførligere om det.